Glæd jer til:
Snorkling med søkøer og sejltur blandt alligatorer
God tid til at opleve Orlandos temaparker
3* og 4* familiehoteller tæt på oplevelserne
Afslapning på stranden i Naples
Rummelig bil med GPS
Mød Mickey, Fedtmule, Harry Potter og Spiderman
Når I rejser til Floridas temaparker ved Orlando venter et overflødighedshorn af oplevelser, som man kan bruge mange ferier på. De kendteste er Walt Disney World med bl.a. Magic Kingdom og Animal Kingdom samt Universals to parker Island of Adventures og Universal Studios, hvor I bl.a. kan tage på vilde eventyr med Harry Potter. Her er gigantiske rutsjebaner, fascinerende 3D eventyr, store optog og meget mere for alle aldre. Overgiv jer til en utrolig verden, hvor alt bare fungerer til mindste detalje.
I har 5 overnatninger på WorldQuest Resort 3+* i Orlando, så har I også god tid til at nyde både temaparker og jeres hotel.
Svøm med en havfrue med overskæg
Ved Crystal River i det nordvestlige Florida søger de store søkøer ind i de varmere kanalsystemer, når de har spist sig mætte ude i havet. De tonstunge dyr, der siges at have givet grobund for søfolkenes legender om havfruer, er på forunderlig vis utroligt charmerende fra den flade hale over de små luffer til den bløde mule med diskret overskæg.
I skal snorkle med søkøer og bo på et hyggeligt hotel, Plantation on Crystal River 3*, der ligger lige ud til kanalsystemerne – med stor opvarmet pool!
Strandferie i Naples og alligatorer i Everglades
Jeres rejse til Florida slutter med 5 nætter på Edgewater Beach Hotel 4* i Naples. I bor lige ud til stranden og kan tage på udflugter til kystens charmerende øer som Sanibel Island, hvor strandene er fulde af smukke strandskaller og pelikaner, der patruljerer langs stranden.
Everglades med de mange alligatorer er også inden for rækkevidde, og vi inkluderer en privat sejltur i Everglades.