XL Vietnam Namia River Retreat Aerial1
Hoi An, Vietnam

Namia River Retreat

Privat poolvilla, wellness og afslappende luksus i hjertet af Hoi An

Træd ind i et uforglemmeligt spa- og wellnessunivers i idylliske omgivelser på kanten af Thu Bon-floden i Hoi An. Namia River Retreat 5* fortryller alle sanser med udsøgt gastronomi, lækre spabehandlinger, autentiske vietnamesiske oplevelser og store villaer med egen pool. Se frem til at blive forkælet på Hoi Ans eneste femstjernede villa-resort tæt på byens mange kulturskatte.

Luksusoase midt i UNESCO-byen Hoi An

I hjertet af Hoi An

Namia River Retreat ligger på en lille privat ø i hjertet af Hoi An, forbundet med resten af byen via en arkitektonisk bambusbro over Thu Bon-floden. I bor tæt på alt - ca. 2-4 km fra Hoi An centrum, Central Market, den gamle bydel, der er på UNESCOs Verdensarvliste, og kan både låne cykler og blive sejlet i resortets gratis shuttlebåd. En del af charmen ved Hoi An er flodsystemet, der naturligt skaber hyggelige kvarterer med kanaler og masser af miljø.

Ud over en stærk kunsthåndværkstradition og sjælfulde gæstfrihed, er byen også berømt for sine farverige lanterner, der oplyser gaderne og flodbredden på bestemte datoer, hver måned. Det er særligt magisk at tage en bådtur på lanterneaftener, hvor der typisk også vil være musik og optrædener rundt omkring i byen; men rammer I uden for disse datoer, er det også populært med en bådtur i solnedgangen. 

Femstjernet villaresort i naturskønne omgivelser

Namia River Retreat er bygget op som en lille landsby med fælles faciliteter og tre små bydele, der hver især trækker på den vietnamesiske kulturarv og sikrer en rolig og afslappende atmosfære. Hver dag kan I se frem til et besøg i Light Village, hvor yoga og alle spa- og wellnessbehandlinger finder sted. I Craft Village ligger villaerne side om side med en grøn urtehave og små butikker, der sælger kunsthåndværk. I River Village sendes tankerne hen mod landets rige fiskeritradition - her kan I nyde udsigten over det rolige flodløb fra en villa, hvis indretning er præget af naturfarver med noter af blå.

Skønne faciliteter

Landsbyens fælles faciliteter er drypvist spredt ud langs resortets private ø, Cồn Ba Xã. Ud over to udsøgte restauranter, byder resortet på en fællespool med panoramaudsigt over floden, en hyggelig børneklub, et træningscenter med yoga og fitness samt en udendørs meditationsplatform. 

Small Luxury Hotels of the World

Se frem til at træde ind i en oase af afslappet luksus. Namia River Retreat er medlem af Small Luxury Hotels of the World, hvilket betyder at der udover et sublimt serviceniveau også er fokus på at tilbyde lokale, autentiske oplevelser, der fører jer ind i den vietnamesiske kultur.

Valgfri oplevelser - inkluderet i opholdet

Som medlem af Small Luxury Hotels of the World betyder det, at I hver dag kan stå op til valgfri aktiviteter som morgenyoga, spabehandlinger, cykelture, kulturelle udflugter og et fantastisk solnedgangscruise med cocktails og kanapeer, hvis I da ikke bare vil hoppe på den gratis shuttleservice, der sejler jer til 2 km ind til byen, hvor I kan gå på opdagelse i Hoi Ans hyggelige gader og kulturskatte på egen hånd. 

En himmelsk bid af Hoi An

Resortets to restauranter er inspireret af Hoi Ans friske, lokale køkken samt den kulinariske arv fra tiden hvor den var en blomstrende handelsby med masser af eksotiske krydderier og varer. Namia Retreat tager jer på en kulinarisk rejse til det ægte Vietnam fra kl. 6.30-22 hver dag. 

The Merchant: byder på et eventyrligt a la carte fusionskøkken komponeret af klassiske smage fra Hoi An baseret på lokalt dyrkede ingredienser og internationale delikatesser. Om morgenen serveres en udsøgt buffet og glæd jer til at smage den verdensberømte vietnamesiske kaffe. The Merchant er også åben for og populær blandt gæster udenfor resortet. Resortet har fokus på bæredygtighed og samarbejder med lokale gårde og småproducenter. The Merchants "roasted duck" er en af bestsellerne.

The Fisherman: se frem til et køkken, der finder sin inspiration blandt fiskerne, Hoi An's lokale fiske- og skaldyrsmarkeder og Japan, der tryller både med en skaldyrstartar-bar, sushibåde og yakitori-grill. I The Fisherman restaurant og bar serveres der friskfanget, moderne seafood a la carte, svalende cocktails og lækre snacks ved poolområdet. Restauranten er forbeholdt hotellets gæster, og på udvalgte aftener vil der være BBQ ved poolen. 

Velvære i højsædet

Hver dag kan I glæde jer til at starte dagen med 90 minutter i spahimlen, der inkl. 30 min. hammam med en urteblanding baseret på jeres individuelle behov, 15 min. afslapning og 60 min. behandling.

Den store Lumina wellness-afdeling inkluderer to traditionelle vietnamesiske urteapoteker, otte damprum med urteblandinger, to lounges, samt ti behandlingsrum, hvor I har mulighed for at vælge, om I ønsker lidt alenetid eller en parmassage. På terrassen er der sauna og koldtvandsbad med udsigt over floden. Det er også i wellnessafdelingen, at I kan træne eller dyrke yoga, ude som inde, eller meditere i de idylliske omgivelser.  

Luksus poolvillaer med hjemlig atmosfære

I bor i grønne, idylliske omgivelser i midten af alting, hvor I kan nyde livet i en stor villa med hyggeområder, en møbleret terrasse med egen pool og et lækkert badeværelse med nedsænket badekar. De rummelige villaer er elegant indrettede med kvalitetsmøbler og lækre tekstiler i naturfarver, der er med til at skabe en hjemlig atmosfære. 

Resortet har i alt blot 60 luksusvillaer med 1-2 værelser, alle med egen pool. Namia River Retreat er opdelt i to sektioner; Nipa poolvillaerne ligger i kunsthåndværksbyen med vue til en frodig palmehave, mens River poolvillaerne har fri udsigt over Thu Bon-floden. De to anbefalede villatyper ligger på 62 m2 i indendørsareal med en stor terrasse på 86 m2 med solsenge og privat pool. Villaerne er udstyret med aircondition, gratis Wi-Fi, fladskærmstv og minibar, der sikrer et behageligt og afslappende ophold. Dertil står der bambuscykler ved hver villa til fri afbenyttelse.

XL Vietnam Namia River Retreat Aerial2
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Vietnam

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Vietnam. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Ønsker I at høre mere om dette hotel?

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi tager os god tid til at lære jer at kende, så I er sikre på, at alle jeres behov bliver imødekommet. Og jeres rejse planlægges ned til mindste detalje for at sikre, at alting går op i en højere enhed.

Hvor mange skal I afsted?
Kontakt information
Har du rejst med Nyhavn Rejser før?
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve, artikler, tilbud, events, konkurrencer, gratis billetter samt inspiration til rejser og oplevelser fra Nyhavn Rejser via e-mail, sms og sociale media. Jeg giver desuden tilladelse til, at Nyhavn Rejser må henvende sig om udvidelse af mit samtykke, og at analyse pixels, som anvendes for at forbedre oplevelsen af vores kommunikation. Du kan altid tilbagekalde din tilmelding ved at klikke på ”Afmeld nyhedsbrev” nederst i nyhedsbrevet – eller ved at kontakte Nyhavn Rejsers kundeservice. Mine personoplysninger må opbevares og anvendes, som beskrevet her.

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.