Xl Vietnam Saigon Hue Garden Homes Private Garden
Oplevelse i Vietnam

Feng Shui og fordums magi i Hue

Hues sjældne havehuse

Tag med bag facaden i Hue og besøg byens historiske ”havehuse”, som giver jer et unikt og sjældent indblik i, hvordan velhavende vietnamesiske familier levede og indrettede sig i kejsertidens Vietnam.

Sjælden kulturarv bag facaden

Kejserbyen Hue er mere end nogen anden by Vietnams balancepunkt. Både kulturelt og geografisk mellem det sydlige og det nordlige Vietnam, men også historisk, hvor byen senest var hovedstad for Vietnams sidste kejserrige under Nguyen-dynastiet fra 1802 til 1945. 

Til Hues største højdepunkter hører byens enorme citadel med kejserpaladset i Den Forbudte By, den ikoniske Thien Mu-pagoden og de prægtige kejserlige mausoleer. For ikke at nævne byens fabelagtige madkunst og håndværk, som begge afspejler byens royale – og meget rige – historie. 

Unikt indblik i samfundets top og livssyn

Men bag alt dette, gemmer der sig endnu flere fascinerende levn fra kejsertiden. En af de mest interessante er byens såkaldte Nha Vuon, som direkte oversat betyder ”havehuse”, men i virkeligheden er udførlige villaer i skønne haver, som blev bygget af velhavende familier med stærke forbindelser til hoffet og den royale familie.  

I dag er der en håndfuld af disse havehuse tilbage i Hue, som efter forskrifterne stadig ejes af de retmæssige arvinger – for husene må ikke sælges og skal gå i arv. På denne halvdagstur besøger I nogle af disse huse, mens jeres private guide fortæller jer meget mere om deres unikke og harmoniske indretning, dets betydning og den tid, husene blev bygget i.  

Xl Vietnam Saigon Hue Garden Homes Footpath Garden

Formiddag eller eftermiddag

I bliver hentet på jeres hotel cirka kl. 8.00 – eller kl. 14.00, hvis I foretrækker at tage udflugten om eftermiddagen. Herfra går turen langs Parfume-floden mod Thien Mu-pagoden. Det er i dette historiske og charmerende kvarter med små sidegader og baggyder, at I finder Hues hemmelige ”havehuse”.

Glæd jer til at træde ind gennem porten og blive transporteret tilbage til en tid og et sted, hvor intet blev overladt til tilfældighederne.

Feng Shui og fordums magi

Det er et enestående indblik i, hvordan samfundets top levede og så verden i kejsertidens Vietnam – og hvordan forholdet mellem natur, arkitektur og indretning blev forædlet og dyrket efter tidens filosofi om harmoni mellem mennesket og dets omgivelser. Det er med andre ord Feng Shui i sin reneste form.

På jeres besøg, vil jeres guide også fortælle jer om de forskellige møbler og unikke indretningselementer som skærmbrætte, husalterer og de helt specielle mure, som blev bygget for at beskytte hjemmet og familien fra såvel fortidens som nutidens onde ånder. Og så er der haverne. Tebuske, aprikostræer og skønne gårdhaver.

Såfremt I er afsted om formiddagen, bliver I kørt tilbage til jeres hotel eller centrum af byen ved frokosttid, men alternativt har I også mulighed for at tilkøbe en frokost i en af havehusene, Tha Om Garden House. Hør mere med jeres rejserådgiver.

Håndplukkede rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl Vietnam Anantara Hoi An Resort Riverside Cruise Sunset
Saigon, Vietnam, Asien

Luksuriøst eventyr i Vietnam

15 dage fra

48.500 kr.

Glæd jer til

At bo på Hanois grand old lady Sofitel Legend Metropol 5*

På tur gennem Hanois markeder og gadekøkkener

2 dages kulinarisk cruise fra Halong Bay til Lan Ha Bay

Historie, oplevelser og god mad i atmosfærefulde Hue og Hoi An

Luksustoget The Vietage og strandluksus på Anantara Quy Nhon Villas 5*

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Vietnam

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Vietnam. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.