Xl Vietnam Hotel Sofitel Legend Metropole Hanoi Laterrasse Du Metropole

Luksuriøst eventyr i Vietnam

Luksuriøst eventyr i Vietnam

16 dage fra 42.500 kr.

Kontakt Knut

Tlf. 33 320 320

Nord til syd med de bedste hoteller

Vietnam er sansernes land, og indtrykkene bliver endnu bedre når rammerne er i top. Vi har nøje udvalgt både hoteller, skibe og oplevelser, for at tilbyde jer det allerbedste af det smukke og farverige Vietnam.

Rejseruten i Vietnam 

Fra hovedstaden Hanois brede boulevarder og små, intense sidegader fortsætter rejsen med et 2-dages luksuriøst og kulinarisk cruise blandt Halong Bay's imponerende kalkstensklipper.

Med fly til Centralvietnam, hvor den gamle kejserby Hue og atmosfærefulde Hoi An byder velkommen til et ophold med historiefortællinger, landsbyidyl, cykelture og fantastisk mad. Videre til pulserende Saigon og Cu Chi tunnellerne. Og til slut 3 dages eventyr i Mekongdeltaet, hvor I skal sejle på floden, besøge små landsbyer og familier - og cykle gennem rismarker.

Velkommen til et luksuriøst eventyr gennem Vietnam.

Glæd jer til

  • På tur gennem Hanois markeder og gadekøkkener
  • 2 dages kulinarisk cruise fra Halong Bay til Lan Ha Bay
  • Historie, oplevelser og god mad i atmosfærefulde Hue og Hoi An
  • Fredfyldt boutiquehotel og cruise på Mekongdeltaet
  • Vietnams bedste hoteller med historie, stil og sjæl
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Udflugter og oplevelser med kant

Vi har suppleret klassiske udflugter med oplevelser, hvor I kommer helt tæt på det lokale liv. I Hanoi skal I fx bruge en halv dag i selskab med en lokal madentusiast, der vil tage jer med på en sansefuld færd gennem byens markeder og gadekøkkener - en på alle måder både autentisk, lærerig og yderst velsmagende oplevelse

I Hue udfoldes historien for jer, når dørene eksklusivt åbnes til de hyggelige og historiske havehuse, som er en integreret del af byen, men som kun få oplever. Og I Hoi An skal I på cykeltur og med båd til rismarker, fiskelejer og landsbyer. Her oplever I virkelig det landlige Vietnam i øjenhøjde og kommer helt tæt på traditionelt håndværk.

Hoteller med stil og sjæl

Vi har nøje udvalgt hotellerne, så både beliggenhed og kvalitet er helt i top. Men ikke mindst er det steder, der forener stil med sjæl og lokalkolorit. Tag bare Sofitel Legend Metropol i Hanoi, som slog dørene op i 1901. Her er fransk kolonitid og tropisk arkitektur forenet på fantastisk vis. 

The Island Lodge i Mekong-deltaet, hvor I er langt fra alfarvej, men har det lokale liv på Mekong-floden helt tæt på. Det er den perfekte base til at afslutte jeres Vietnam-eventyr. Vi har også håndplukket skibet I skal med til ikke bare Halong Bay, men bugtens mindre kendte, men lige så spektakulære nabo, Lan Ha Bay. Stig ombord på et kulinarisk cruise, hvor oplevelser på første parket er forenet med kvalitet, god mad og et højt serviceniveau.

Xl Vietnam Anantara Hoi An Resort Pool View To River
Xl Vietnam Saigon Park Hyatt Hotel Lobby
Xl Vietnam Saigon Ho Chi Minh City Street Fruits Bicycle Vendor

Dagsprogram

Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, der ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.

Xl Vietnam Hanoi Local With Bike Fruit

Afrejse fra Købehavn midt på dagen på dag 1. Vel ankommet på dag 2 bliver I mødt i lufthavnen af jeres lokale guide, som vil sørge for transporten til jeres hotel i centrum af byen.

Her venter det legendariske kolonitidshotel Sofitel Legend Metropole 5* på jer med en uovertruffen stil og elegance. Udover at være byens suverænt bedste hotel, så ligger det lige midt i Hanois gamle franske kvarter og med mange af de største seværdigheder inden for kort gåafstand.

Xl Vietnam Hotel Sofitel Legend Metropole Hanoi Bamboo Bar

Middag inkluderet

I er muligvis lidt møre efter den lange flyrejse. Så for at sikre, at jeres første middag i Vietnam bliver en god oplevelse, har vi inkluderet en middag på en god restaurant.

Omgivelserne er en gammel kolonitidsvilla, der ligger som en lille oase trukket tilbage fra et af de travleste strøg i byens gamle kvarter. Her vil I blive udfordret af et herligt gastronomisk fusionskoncept med rødder i det moderne franske køkken og naturligvis med tydelig inspiration fra lokal kogekunst.

 

Xl Vietnam Hanoi Snails And Chili Peppers Food

En af rejsens store oplevelser venter forude. En halv dag gennem Hanois kaotiske mylder af farverige markeder og rygende gadekøkkener med den lokale gadekøkkenentusiast og mad-blogger Mr. Tu.

Turen vil typisk gå forbi lokale markeder, hvor I får et sansefuldt indblik i det store udbud, der tæller alt fra duftende, ny-plukkede krydderurter til kød og fisk i alskens afskygninger.

Udover råvarernes friskhed er man nemlig særligt i Nordvietnam kendt for at fortære stort set alle dele af et dyr. Grænseoverskridende for nogle, men det har den logiske forklaring, at det tidligere simpelthen har været nødvendigt for at overleve den armod, der har præget landsdelen. Og man kan jo bare lade være med at smage.

Xl Vietnam Hanoi Streetfood

Uvurderlig viden

Men ellers er det bare med at slå sanseapparatet ud. Lad næseborene forkæle af de velduftende krydderier og røgen fra de store gryder. Og glæd jer til at lære om alt fra spiseritualer og hygiejne til navne og indhold på de mange forskellige retter.

Den viden, I samler op her, vil med garanti komme jer til gode gennem resten af rejsen. Både fordi I lærer om gadekøkkenets fortræffeligheder, og hvorfor det sjældent er anledning til maveproblemer, således at I kan begive jer ud i det på egen hånd senere. Og fordi I lærer om de regionale forskelle og lokale fortolkninger af diverse egnsretter.

Xl Vietnam Hanoi Vendor Fish Selling Bike Aerial View

Når man slentrer gennem markedet, hilser på de handlende og sætter sig og spiser et let måltid på en skammel ved et gadekøkken, får man både et yderst nærværende indblik i den vietnamesiske kultur og samtidig forståelse for madens betydning. For det er mellem madboder og omkring de glohede gryder, at meget af hverdagens sociale liv udspiller sig.

Efter en oplevelsesrig og sansefuld dag sammen med Tu, har I nu resten af eftermiddagen på egen hånd.

Xl Vietnam Bai Tu Long Bay Halong Bay Boat Evening

Turen til Halong Bay starter tidligt om morgenen fra jeres hotel i Hanoi. I kører med privat bil ud gennem morgenmyldretrafikken. Der er allerede godt gang i de mange små boder langs vejen, så der er masser at se på i takt med at by bliver til land, og stål og beton bliver til grønne rismarker.

Cruise mellem øer 

Ca. 3 timer senere ankommer I til havnen i Halong, hvor I påmønstrer det smukke og luksuriøse skib, der skal være jeres bopæl for den kommende nat. De kun 12 suiter ombord har alle vinduer mod havet og selvfølgelig eget bad og toilet. I sejler i speedbåd fra havnen til skibet, så I hurtigt er godt væk fra de mange. I horisonten skimtes svagt omridset af det finurlige havlandskab, der er målet for sejlturen. Mens I langsomt nærmere jer, bliver der serveret frokost i restauranten.

Xl Vietnam Lan Ha Bay Ginger Heritage Line Marine Kayak

Cykeltur til selvforsynende landsby på Cat Ba

Hele eftermiddagen cruiser I rundt mellem de mange kalkstensøer og har kurs mod syd; på vej mod Halong Bay's mindre kendte nabo, Lan Ha Bay.

I gør stop ved Cat Ba-øen og cykler en kort tur til den selvforsynende landby, Viet Hai, som ligger bortgemt mellem skov og bjerge. Her er blot 80 husstande og de lever i store træk som deres forfædre af landbrug, fiskeri og samler drikkevand ind fra regnen. Og så gror de frugt og laver brændevin!

Xl Vietnam Bai Tu Long Bay Halong Bay Fishing Village And Rock Island

Umiddelbart før mørkets frembrud kaster skibet anker i ly af en af de mange kalkstensøer. Langsomt forvandler mørket øen til en sort skyggefuld kæmpe, der almægtigt vogter over jer natten igennem.

I restauranten bliver der gjort klar i det åbne køkken og I kan følge med i madens tilberedelse. Er aftenen sjerneklar er det magisk at nyde nattehimlen og ellers er det tid til at gå til ro til lyden af vandets karakteristiske skvulp mod bådens skrog.

Overnatning ombord på Heritage Lines Ginger (Morgenmad, frokost, aftensmad).

XL Vietnam Halong Bay Dragon Pearl Unset

XL Halong Bay Scene Vietnam

Næste morgen står I op med solen og kan nyde en rolig gang Tai Chi på dækket til at få gang i kroppen, mens morgendisen langsomt fordamper fra havoverfladen. 

Myten fortæller, at en kæmpemæssig drage drog ned fra bjergene og skabte bugten med et haleslag. Den historie kan I så tænke lidt over, mens I nyder morgenmaden og stille bevæger jer tilbage mod fastlandet.

 

Videre til Hue

Afmønstring omkring middagstid og i bil tilbage til Hanoi, hvor I ankommer sidst på eftermiddagen. Her bliver I sat af i lufthavnen for at tage aftenflyet mod nye oplevelser i den hedengange kejserby, Hue, hvortil I ankommer efter ca. en times flyvning.

Efter en kort køretur gennem rismarker og små landsbyer når I frem til den magiske Perfumeflod, der slanger sig sirligt gennem den gamle kejserby.

Her bliver I budt velkommen på jeres hotel for de kommende 2 dage, Azerai La Residence 4+*, der ligger smukt ned til flodbredden med udsigt til Hues gamle Citadel .

Xl Vietnam Hue Azerai La Residence Pool Evening

Hue fremstår i dag mest af alt som en forvokset landsby, hvor grænsen mellem byen og landområderne er temmelig glidende. Så ved første øjekast er det svært at forestille sig, at Nguyen-dynastiet regerede hele Vietnam herfra i perioden 1802 til 1945. Hotellet er bygget i og omkring den gamle franske guvernørbolig, hvor man på fortræffelig vis har formået at bevare den oprindelige art deco-stil.

Xl Vietnam Hue Azerai La Residence Superior Garden Twin Room

At sidde på balkonen og nyde solnedgangen bag floden og bjergene i horisonten er nærmest en magisk oplevelse, hvor historiens vingesus og den smukke og fredfyldte atmosfære integrerer sig i hinanden. Men dette beretter byens historiefortællinger, som I vil stifte bekendtskab med den følgende dag, til gengæld om.

 

Efter morgenmaden fortsætter dagen med et unikt glimt ind i Hues kulturarv og et enestående indblik i, hvordan samfundets top levede og så verden i kejsertidens Vietnam.

Kom med indenfor i byens Nha Vuon, som direkte oversat betyder "havehuse". I virkeligheder er det udførlige villaer i skønne haver, som blev bygget af velhavende familier med tætte forbindelser til hoffet og den royale familie.

Xl Vietnam Saigon Hue Garden Homes Exterior View Bushes
Xl Vietnam Saigon Hue Garden Homes Footpath Trees
Xl Vietnam Saigon Hue Garden Homes Private Garden

I dag er der en håndfuld af disse havehuse tilbage i Hue. De er stadig i de oprindelige familiernes eje, da husene ikke må sælges, men skal gå i arv. På denne halvdagstur besøger I nogle af disse huse, mens jeres private guide tager jer med tilbage i historien og kulturen, så I mærker den unikke og harmoniske stemning, indretning og betydning. Og hvordan forholdet mellem natur, arkitektur og indretning blev forædlet og dyrket efter tidens filosofi om harmoni mellem menneskets og det omgivelser. 

Det er med andre ord Feng Shui i sin reneste form. 

Rejsen fortsætter med en 3 timers køretur til den smukke gamle handelsby Hoi An. Undervejs stopper I på toppen af Hai Van-passet for at nyde den spektakulære udsigt over den klippefyldte kyststrækning.

Hoi An udgør et lille intermezzo på rejsen. For i Hoi An handler det om bare at være, at slappe af, fornemme, observere og måske gøre en enkelt god handel eller to. Fortovscaféer med udsigt til byens smukke små turkise, gule og røde huse inviterer til visuelle oplevelser af byens liv.

 

Xl Vietnam Hoi An Old Town Sunset Boats
Xl Vietnam Anantara Hoi An Resort Private Dining Riverside Pavilion
Xl Vietnam Hotel Anantara Hoi An Resort View Evening From River

Kig på flodens farverige blå fiskerbåde, markedets kvinder, der siddende på hug handler med friske krydderurter og grøntsager under sivhattenes skygge. De mange små galleriers kraftfulde billeder, der pryder husenes mure. Det store udbud af keramik og silketørklæder og de mange skrædderes enorme udbud af jakkesæt og kjoler.

Tag f.eks. en dagstur på havet med snorkeludstyr og solcreme. Det åbne hav, der præger mange af Vietnams kyster, byder ofte på store bølger. Men når man sejler ud til nogle af de små øer, der ligger med strande og koralrev vendt ind mod land, og dermed i ly fra det åbne hav, får man mulighed for at opleve stille vand og god snorkling.

Ø-gruppen Cu Lau Cham lidt udenfor Hoi Ans kyst rummer denne mulighed, og de nærmeste øer kan nås på en dagstur fra Hoi An.

XL Hoi An Man Sleep In Boat Vietnam

Tag alternativt ind i landet til de Unesco-beskyttede Chamruiner ved My Son, eller brug endnu en dag i Hoi An. Byens gamle centrum er i sig selv en stor attraktion. I 1999 kom den på Unescos verdensarvliste, hvilket på trods af mange besøgende har bidraget til at bibeholde den enestående charme og stemning, der således stadig præger byen. Brug en halv dag til fods med besøg i gamle historiske bygninger og pagoder og kig en tur forbi det farverige marked.

XL Hoi An Evening Japan Bridge Vietnam

Xl Vietnam Saigon Ho Chi Minh Night Business And Administrative Center

Fra det centrale Vietnam flyver I nu mod syd til Saigon (eller Ho Chi Minh City som byen retfærdigvis hedder i dag). Saigon har en anden karakter end Hanoi. Ting går på en eller anden måde hurtigere her. Men byen har også været drivkraften og frontløberen bag den økonomiske udvikling i Vietnam, som tog fart op gennem 90'erne.

Xl Vietnam Saigon Vietnam Coffee Culture Street

Park Hyatt 5*, Saigon

Ved ankomst bliver hentet i lufthavnen og kørt til hotellet, hvorefter resten af dagen er på egen hånd. I skal bo midt i Saigon på Park Hyatt 5*, der ikke blot er Saigons men også et af Østens bedste byhoteller. Park Hyatt ligger på midt på Lam Son Square med udsigt til det elegante operahus og med alle storbyens vigtigste seværdigheder lige uden for døren.

Xl Vietnam Saigon Park Hyatt Hotel Pool

Besøg ved de historiske Cu Chi-tunneller. Det enorme netværk af underjordiske tunneller blev oprindelig konstrueret af Viet Minh i kampen mod de franske koloniherrer i slutningen af 1940'erne.

Sidenhen blev de udviddet af Viet Cong, som den nordvietnamesiske frihedsbevægelse blev kaldt under Vietnamkigen, og brugt flittigt i kampen mod sydvietnameserne og amerikanerne. Den strategiske placering kun ca. 30 km fra Saigon er svær at overse, og efterfølgende er de over 250 km tunnelforgreninger nærmest blevet et legendarisk symbol på sejr og frihedskamp.

Et besøg ved Cu Chi er et kort indblik i begivenhederne bag en historisk milepæl og et folks ukuelige vilje til sejr. Man oplever, hvordan tunnelnetværket blev indrettet med alt fra soverum til skoler og hospitaler, og hvordan man camouflerede indgange, så de blev usynlige for modstanderne.

Xl Vietnam Cu Chi Vietcong Hide Into The Tunnel

Udover muligheden for at komme på en kravletur i en lille udviddet del af tunnellerne, får I også et indblik i Viet Cong'ernes brug af fælder, der i den grad gjorde livet surt for de amerikanske landtropper. Men måske vigtigst af alt, så hører I den vigtige, modbydelige, men dog spændende historie.

I er tilbage i Saigon først på eftermiddagen, som I fx kan bruge på markedsbesøg, et besøg i Cholon (Chinatown) eller på det berømte Krigsmuseum.

Xl Vietnam Cu Chi Tunnels Guide Tour Trap

De sidste tre dage er helliget Vietnams riskammer, det frodige Mekongdelta. I bliver hentet tidlig morgen på jeres hotel i Saigon, hvor I sætter kurs mod Ben Tre. Her stiger I om bord på en båd, som langsomt og sikkert bringer jer ud i deltaets eventyrlige og kontrastfulde verden af intense flydende markeder og små idylliske landsbysamfund. I sejler ad små rolige bifloder, hvor palmebladene hænger dovent ud over det brune flodvand og skygger for kvinder, der vasker tøj langs flodbredden.

Xl Vietnam Mekong The Island Lodge Swimming Pool
Xl Mekong River Vegetable Merchants Boats Floating Market Vietnam
Small Vietnam Saigon The Island Lodge Statue

Hen ad dagen besøger I forskellige øer og små landsbyer, hvor I bl.a. bliver budt indenfor hos forskellige familier, der lever af at fremstille røgelsespinde og alt, hvad der kan laves af kokosnødder. Efter de mange oplevelser og møder med lokale i øjenhøjde, nyder I dagens frokost på en lokal restaurant.

The Island Lodge

Herefter sætter I kurs mod The Island Lodge 4* - et skønt, lille boutiquehotel i fredelige omgivelser (to overnatninger).

I starter dagen med morgenmad på hotellet, hvorefter dagen står på en fantastisk cykeltur ud i det grønne Mekongdelta til rå natur, der lettest opleves til fods eller på cykel. I cykler væk fra hovedveje og turister gennem store palmeplantager og farverige frugtmarker. Besøger små landsbyer, ser de lokale arbejde i rismarkerne fra tidlig morgen til sen aften, besøger en kokosplantage og meget mere.

Turen er ca. 8 km, og kan tilpasses så selv små størrelser, kan være med.

Xl Vietnam Mekong The Island Lodge Room

I har morgenen på dag 15 til at nyde i jeres eget tempo, før I bliver hentet og kørt til Saigon Lufthavn, hvor turen går tilbage mod Danmark

I lander I Danmark på dag 16.

Xl Vietnam Mekong River Chau Doc Floating Village
Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Forlæng jeres rejse med barfodsluksus på Six Senses 

Har I god tid og ønsker at opleve Vietnams bedste strandresort? Så anbefaler vi, at I forlænger rejsen med barfodsluksus i en poolvilla på stranden på Six Senses Ninh Van Bay 5*. Her er ro, skøn spa og vidunderlig gastronomi. 
I kan også vælge barfodsluksus i Cambodja i bedste pioneer-ånd med et ophold på Six Senses Krabey Island eller Song Saa Private Island. Begge kan nåes på en kort flyvetur fra Ho Chi Minh City og efter ankomst venter der jer poolvilla, gastronomi og selvforkælelse på højeste plan.
 

Alle vores rejser til Vietnam kan skræddersyes efter jeres ønsker og behov.  Tal med vores Vietnam-eksperter om en skræddersyet rejse, der matcher jeres drømme. 

XL Cambodia Song Saa Private Island Panorama
Xl Cambodia Song Saa Private Island Two Bed Overwater Villa Guests Pool
Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Inkluderet

  • Fly København-Hanoi / Saigon-København
  • Lufthavnsskatter
  • Al transport mellem lufthavne/hoteller/oplevelser
  • 2 nætter på Sofitel Legend Metropole 5*, Hanoi. Premium værelse, inkl. morgenmad
  • 1 x middag i Hanoi på Green Tangerine
  • Oplevelse: Hanois markeder og gadekøkkener med lokal guide
  • 2 dages oplevelse: Det store luksus-cruise i Halong-bugten
  • Indenrigsfly Hanoi-Hue
  • 2 nætter på Azerai La Residence 4+*, Hue. Superior Riverview værelse, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Feng Shui og fordums magi i Hue
  • 3 nætter på Anantara 4*, Hoi An. Superior værelse, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: På cykel i Vietnams hjerteland omkring Hoi An
  • Indenrigsfly Danang-Saigon
  • 2 nætter på Park Hyatt 5*, Saigon. Park værelse, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: I speedbåd til Cu Chi-tunnellerne
  • 3 dages oplevelse: Boutiquehotel og Mekong langt fra alfarvej på The Island Lodge 4*
Pris per person ved 2 voksne
Luksuriøst eventyr i Vietnam
RejseperiodeDobbelt
02.07.22 ‑ 31.03.2342.000‑49.000
01.04.23 ‑ 31.10.2349.000‑52.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Vietnam

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Vietnam. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.