Xl Zimbabwe &Beyond Matetsi River Lodge Suite Balcony
Victoria Falls, Zimbabwe

Matetsi Victoria Falls

Nyopført luksuslodge i privat safaripark tæt på Victoria Falls

Langs med Zambezi-flodens vande ligger Matetsi Victoria Falls som en moderne fortolkning af det urokkelige landskab. Denne enestående lodge, der er opført i 2016, byder på sublim forkælelse i eksklusive rammer og enestående safarioplevelser til lands og vands kun 40 km fra Victoria Falls.

Beliggenhed, design og service

Matetsi Victoria Falls er et pragteksemplar på, hvordan en velvalgt beliggenhed, et stilsikkert design og et gennemtænkt servicekoncept kan skabe en helt ekstraordinær oplevelse.

Lodgen ligger i et privat safariområde på bredden af Zambezi-floden 40 km nord for Victoria Falls. En placering, der er valgt, så I er tæt på nogle af de største natur- og dyreoplevelser, som Zimbabwe kan præstere.

Safari i kano

I har eksempelvis mulighed for at tage på safari i kano eller flodbåd, hvor I glider langsomt af sted på floden med udsigt til grøn vegetation, som hist og her brydes af elefanter, bøfler og flodheste, der bader i floden akkompagneret af lystig fuglekvidder og syngende frøer.

Det gælder om at have øjnene på stilke. Er det en træstamme i vandkanten, eller en krokodille på lur? Er det en fugl, der får bladene til at rasle, eller måske en leopard, der er ved at vågne op til nattens jagt?

Mod et tillæg kan I også prøve kræfter med white water rafting i de brusende strømhvirvler længere oppe ad floden.

Xl Zimbabwe &Beyond Matetsi River Lodge Activities Bungee Jumping
Xl Zimbabwe &Beyond Matetsi River Lodge Wildlife
Xl Zimbabwe &Beyond Matetsi River Lodge Boat Cruise
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Moderne luksus i harmoni med naturen

Matetsi Victoria Falls består af to afdelinger, hver med ni suiter. Den moderne og stilrene arkitektur blødes op af varme naturmaterialer, der blander sig smukt med omgivelserne. Træ, sten og skind får et let og feminint strejf med store vinduespartier, moderne kunstværker og harmoniske cremefarver. Til hver suite hører en rummelig, privat veranda samt to badeværelser ensuite - et udendørs og et indendørs.

Børn på Matetsi Victoria Falls

To af lodgens suiter er indrettet som familiesuiter, og børn i alle aldre er velkomne. Lodgens personale sørger for underholdende aktiviteter og masser af spændende læring om naturen og dyrene.

Oplev Victoria Falls

Fra Matetsi Victoria Falls er det oplagt - og på det nærmeste obligatorisk - at aflægge et visit ved Victoria Falls, der kan nås på en times tid i bil. Synet af det brusende vandfald, der regnes som verdens største, er uforligneligt. Kaskader af vand kaster sig halsløst ud over den over 100 m høje afgrund og forsvinder i et svimlende brus af vandstøv og torden under jer.

Der tilbydes en række actionfyldte oplevelser ved Victoria Falls, bl.a. helikoptertur, zipline eller bungee jumping, hvis adrenalinen skal have det helt store kick.

Pool med flodhesteudsigt

Tilbage på Matetsi Victoria Falls kan I slappe af i poolen med udsigt over floden eller blot nyde en drink, mens I venter på, at elefanterne og flodhestene gør jer selskab. Når mørket sænker sig, serveres middagen under en lysende stjernehimmel med flodens svage klukken som eneste baggrundsmusik.

Efter middagen kan I samles med lodgens øvrige gæster i baren og udveksle historier om dagens oplevelser - og om planerne for morgendagen. Både menuen og drinkkortet er i international topklasse med spændende lokale undertoner.

Matetsi Victoria Falls tilbyder desuden et motionsrum, en udendørs massagesala og en vinkælder, hvor I kan forkæle ganen med lokale såvel som internationale dråber.

Privat safariområde

To gange daglig - tidlig morgen og sen eftermiddag - inviteres I med på safari i åben jeep i det omkringliggende landskab. Glæd jer til at opleve sabelantiloper, løver, hyæner, zebraer, giraffer, geparder og afrikanske vildhunde, der lever helt uforstyrret af jeres tilstedeværelse.

Eller lad jeepen stå, og tag i stedet på walking safari gennem bushen. En enestående ekspedition, hvor naturen opleves endnu mere intenst. Med jer har I en erfaren ranger, der både finder sikkert vej til de største oplevelser og fortæller om dyrene og deres levevis undervejs.

Xl Zimbabwe &Beyond Matetsi River Lodge Canoeing
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Zimbabwe

Alt på denne rejse til Zimbabwe kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Zimbabwe.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.