Xl Zimbabwe &Beyond Matetsi River Lodge Victoria Falls

Safari, Victoria Falls og Cape Town med vinlandet

Safari, Victoria Falls og Cape Town med vinlandet

10 dage

Kontakt Martin

Tlf. 33 320 320

Fra safari på Matetsi Victoria Falls til Cape Town med vin og Kap Det Gode Håb

Fra eventyrlig safari ved et af verdens største naturvidundere, Victoria Falls i Zimbabwe, til boutique-luksus, gastronomi og fortrinlige vine i Cape Town, kombinerer denne rejse to af de ypperste oplevelser, som det sydlige Afrika byder på - med god tid til fordybelse og den helt rette balance mellem forkælelse, romantik og ægte eventyr.

Glæd jer til

  • En unik kombination af safari og storby i Zimbabwe og Sydafrika
  • At opleve naturvidunderet Victoria Falls helt tæt på - med mulighed for bl.a. helikoptertur
  • Eventyrlig safari i privat område og design-suiter på Matetsi Victoria Falls 5*
  • Gastronomi og forkælelse med udsigt til Table Mountain på Cape Grace 5* i Cape Town
  • To heldagsudflugter til hhv. vinlandet i Western Cape og Kap Det Gode Håb

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Victoria Falls, Zimbabwe 4 nætter på Victoria Falls, Zimbabwe 4 Højdepunkter Enestående safarioplevelser til lands og til vands med Zambezi-floden og det majestætiske Victoria Falls-vandfald. Enestående safarioplevelser til lands og til vands med Zambezi-floden og det majestætiske Victoria Falls-vandfald.
Cape Town, Sydafrika 4 nætter på Cape Town, Sydafrika 4 Højdepunkter Romantisk boutique-stemning med udsigt til Table Mountain og skønne udflugter til vinlandet og Kap Det Gode Håb. Romantisk boutique-stemning med udsigt til Table Mountain og skønne udflugter til vinlandet og Kap Det Gode Håb.
Xl Zimbabwe &Beyond Matetsi River Lodge Wildlife
Det skal I se

Oplevelserne står i kø

Eventyrlig lodge med safari ved Victoria Falls

Det kan siges meget kort. Det første syn af Victoria Falls-vandfaldet er en de øjeblikke i livet, man aldrig glemmer. Det spektakulære vandfald består af seks fald, men fra februar til maj bliver de til ét stort vandfald med en bredde på 1,7 km og et fald på 108 meter ved det dybeste sted. På denne rejse får I mulighed for at opleve Victoria Falls helt tæt på - og fra flere vinkler, mens I bor på fabelagtige Matetsi Victoria Falls 5*, der ligger 40 km opstrøms fra vandfaldet - direkte ud til Zambezi-floden.  

Her kan I glæde jer til dage fyldt med unikke safarioplevelser til vands og til lands - i åbne jeeps, til fods på walking safaris og med kano, hvor I glider langsomt af sted på den mægtige flod, som hist og her brydes af elefanter, bøfler og flodheste.  

Glæd jer til at opleve alt fra sabelantiloper, løver, hyæner, zebraer, giraffer, geparder og til afrikanske vildhunde, mens I tilbage på lodgen kan nyde jeres skønne suiter og suveræn safari-stemning med middage under stjernerne, pool med flodhesteudsigt og en hyggelig bar, hvor I kan udveksle dagens historier med lodgens øvrige gæster. Det kan ikke gøres bedre.

Stilfulde Cape Town med vinlandet og Kap Det Gode Håb

Fra Victoria Falls går turen videre til vidunderlige Cape Town i Sydafrika - The Mother City - hvor I har hele fire nætter med ophøjet luksus og romantisk stemning på det lille boutiquehotel Cape Grace 5*, der ligger ved V&A Waterfront med betagende udsigt til Table Mountain. Glæd jer til at nyde det bedste af Cape Town med gastronomi, shopping, museer og to skønne heldagsudflugter til vinlandet i Western Cape og Kap Det Gode Håb, hvor I kan tage en passende afsked med Afrika, mens I skuer ud over kanten af det enorme kontinent.

Xl Zimbabwe &Beyond Matetsi River Lodge Pool
XL South Africa Cape Town Table Mountain And The Twelve Apostles At Dusk From Lion's Head Landscape
XL Botswana Giraffes Elephants Lake
Det skal I opleve

Dagsprogram

Alt på denne rejse kan skræddersyes. Måske I vil forlænge jeres rejse med en strandferie på Mauritius eller endnu en safari i Sydafrika? I kunne også blive lidt længere i Cape Town med en afstikker til vinlandet, hvor vi kan anbefale flere enestående vingårde og boutique-hoteller. Tal med jeres rejserådgiver, som har mange gode forslag og står klar til at skræddersy den rejse til Zimbabwe og Sydafrika, som opfylder netop jeres drømme.

I rejser fra København på dag 1 og ankommer til Victoria Falls i Zimbabwe på dag 2. Her venter jeres chauffør på jer i lufthavnen, hvorfra I kører det sidste stykke til Matetsi Victoria Falls 5*.Nu er i fremme ved jeres lodge. Og hvilken en af slagsen.

Det er tidlig morgen og måske er I allerede på kanotur ned ad Zambezi floden? Forestil jer et øjeblik dette scenarie: I glider fredfyldt med strømmen ned mod vandfaldet - alene tanken om de store vandmasser, der lurer forude, fylder jer med lige dele spænding og ydmyghed. I snor jer forbi flodheste, mens I holder behørig afstand til de prægtige dyr.  
 
Senere lægger I til på en lille ø, hvor morgenkaffen bliver indtaget, mens I nyder fuglelivet og skæver mod bredden for at sikre, at der ikke er en flodhest på vej. Det er jeres første morgen i Afrika og alt føles magisk. Det er en følelse af at befinde sig midt i en vild og utæmmet natur, der strømmer frit og konstant. Pludselig lægger I mærke til det. De enorme, regnbuefarvede skyer, der rejser sig højt oppe over horisonten. Det er vanddisen fra Victoria Falls. Er det i dag, at I kommer tættere på og ser det store vidunder? I kan allerede høre en buldrende lyd i det fjerne, der nærmest ruller over vandet. En usynlig kraft, der vibrerer i luften. På Lozi-sproget hedder Victoria Falls Mosi oa Tunya, hvilke betyder ”røgen, der tordner”. Nu forstår I, hvorfor.

Xl Zimbabwe Victoria Falls Rainbow

En sjælden, intim og eksklusiv safarioplevelse  
 
Det her kunne være en hvilken som helst morgen på Matetsi Victoria Falls 5* - det er helt op til jer. Dagene er jeres og jeres alene. I kan tage på game drives med åbne jeeps i selskab med lodgens dygtige guider - eller begive jer ud i landskabet til fods på en ægte walking safari, hvor I kommer helt ind i bushens sitrende magi. Glæd jer til at opleve alt fra flodheste, sabelantiloper, løver, hyæner, zebraer, giraffer, geparder og til de fascinerende afrikanske vildhunde, der har et yderst komplekst socialt liv - I har god tid til at spejde og spore de mange dyr og fordi Matetsi er et privat safariområde, har I det hele for jer selv.  
 
Tilbage på lodgen kan I nyde jeres suite og det skønne poolområde, hvor roen er fuldkommen og i pagt med flodens evige strøm. Det er ganske enkelt et magisk sted, som I kan læse meget mere om her.

Xl Zimbabwe &Beyond Matetsi River Lodge Activities Bush Walks

Hvordan vil I opleve Victoria Falls? 
 
En af de store højdepunkter er naturligvis selve vandfaldet, som I bl.a. kan på en times tid i bil. Synet af det brusende vandfald, der regnes som et af verdens største, er uforligneligt. Kaskader af vand, der kaster sig halsløst ud over den over 100 m høje afgrund og forsvinder i et svimlende brus af vandstøv og torden under jer. 
 
Matetsi Victoria Falls tilbyder en række actionfyldte oplevelser ved Victoria Falls, bl.a. helikoptertur, zipline eller bungee jumping, hvis adrenalinen skal have det helt store kick. Hør mere med jeres rejserådgiver, så I kan forberede de oplevelser, der passer netop jer.

På dag 6 er det tid til at tage afsked med Zimbabwe og sætte kurs mod Cape Town. Det kan være svært at tage afsked med bushen, men I kan allerede glæde jer til det næste kapitel i jeres eventyr - med fire nætter på det vidunderlige boutiquehotel Cape Grace 5*, i forreste række til en af verdens smukkeste byer.

I dag vågner I op i Cape Town med en betagende udsigt over Table Mountain - I har hele dagen på egen hånd til at nyde jeres skønne hotel og lade jeres store safarioplevelse i Zimbabwe bundfælde sig. I kan skifte jeres safaristøvler ud med badekåber og finde vej til spaen eller hotellet skønne poolområde. Lige uden for døren har I V&A Waterfront med væld af butikker, barer og restauranter omkring Cape Towns historiske havnepromenade. Her finder I bl.a. også Two Oceans Aquarium og flere spændende muséer, lige som I kan tage båden til Robben Island, hvor Nelson Mandela sad indespærret i 18 af de 27 år, han tilbragte i fængsel. Hør mere med jeres rådgiver om disse og flere oplevelser i Cape Town.

Xl South Africa Cape Town Robben Island Prison Aerial View

På dag 8 har vi arrangeret en heldagsudflugt til Cape Towns smukke vinland, hvor får mulighed for at besøge flere vingårde i bl.a. Paarl, Franschhoek og Stellenbosch, hvor I kan smage på sydafrikansk vine, nyde de naturskønne bjergdale og gå på opdagelse i de charmerende kolonitidsbyer.  

I kan selv bestemme noget af indholdet af denne udflugt. Er I til hvidvin og absolut ikke til rødvin, kan I jo lige så godt tage højde for det sammen med vores lokale samarbejdspartner. Fortæl jeres rejserådgiver, hvad I drømmer om, så vi kan sammensætte den vintur, der opfylder netop jeres ønsker. 

Xl South Africa Paarl Fairview Wine And Cheese Winery Tasting

Store eventyr kræver store finaler - og de fås ikke større, end en tur til Kap Det Gode Håb, hvor I kan skue i retning af Sydpolen fra kanten af Afrika. Det føles vitterligt som at stå ved verdens ende, og med et gys tænker I måske på de første, modige opdagelsesrejsende, der rundede Afrikas sydspids uden at ane hvilke prøvelser, der ventede på den anden side. 

Vi har inkluderet en heldagstur, der også bringer til forbi nogle af området lokale kystbyer - fra hippe Camp's Bay og døsige Hout Bay, til historiske Simon's Town og pingvinerne ved Boulders Beach - det hele fører jer videre ud til Kaphalvøen, en fredet nationalpark, hvor kyststrækningen såvel som indlandet består af fuldstændig utæmmet, vild og rå natur med skarpe klipper, der gennemskærer de robuste fynbos-landskaber med lavt, tætvoksende buske og krat i grønt og pastel.  

Dagen slutter med et stop ved de fortryllende haver i Kirstenbosch Botaniske Have, hvor I bl.a. kan udforske gangstien, der er anlagt i trætoppene, eller blot fordøje dagens mange indtryk, omgivet af berusende farver og dufte, mens tågen driver over bjergene i horisonten. En smukkere afsked med Sydafrika kan man ikke drømme om. 

Xl Southafrica Cape Of Good Hope Nature

Jeres eventyr i Zimbabwe og Sydafrika er ved vejs ende. På dag 10 flyver I hjem til Danmark, hvor I ankommer på dag 11 - medmindre I har valgt at forlænge jeres rejse med f.eks. nogle dage i vinlandet eller en strandferie i Mozambique eller Mauritius. Hør med jeres rejserådgiver om de bedste muligheder og oplevelser i regionen.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly, København – Victoria Falls / Cape Town - København 
  • Indenrigsfly Victoria Falls – Cape Town 
  • Al transport mellem lufthavne, lodge og hotel t/r. 
  • 4 nætter på Matetsi Victoria Falls 5*, i en Luxury Suite inkl. al safari, alle måltider og udvalgte drikkevarer 
  • 4 nætter på Cape Grace 5* i er Luxury room incl. morgenmad 
  • Oplevelse: Smag på Cape Towns smukke vinland. 
  • Oplevelse: Kap Det Gode håb 
  • Alle gebyrer til nationalparker 
  • Lufthavnsskatter 
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Zimbabwe og Sydafrika

Alt på denne rejse kan skræddersyes. Måske I vil forlænge jeres rejse med en strandferie på Mauritius eller endnu en safari i Sydafrika? I kunne også blive lidt længere i Cape Town med en afstikker til vinlandet, hvor vi kan anbefale flere enestående vingårde og boutique-hoteller. Tal med jeres rejserådgiver, som har mange gode forslag og står klar til at skræddersy den rejse til Zimbabwe og Sydafrika, som opfylder netop jeres drømme.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.