XL Australia Bannisters Port Stephen Pool
Port Stephens, Australien

Bannisters

i smukke Port Stephens

Nyd et ophold med afslapning og oplevelser

Bannisters Port Stephens er et stemningsfuldt resort, hvor I kan nyde livet med gourmet, afslapning og alt, hvad der dertil hører. Uden for døren venter Port Stephens, som er fuld af oplevelser til lands og til vands.

Stemning som ved Middelhavet

I finder Bannisters på kysten i Port Stephens to timers kørsel nord for Sydney i New South Wales. Da resortet i 1968 åbnede dørene for første gang, var det med navn efter sin beliggenhed ved Salamander Bay, men efter resortet i 2018 blev totalt re-designet med et nyt lyst og hipt design, fik det også nyt navn. Udsigten er naturligvis lige så fantastisk, som den altid har været.

Når I ligger på de bløde solstole under de stribede parasoller og ser ud over poolen og Kuruah River, drages tankerne næsten mod Middelhavet. Stemningen er derefter, helt afslappet. Så kan I jo altid gå all in med frokost fra det mediterranske køkken i Terrace Bar lige ved poolen.

XL Australia Bannisters Port Stephen Penthouse Balcony
XL Australia Bannisters Port Stephens Terrace Bar Food Bear
XL Australia Bannisters Port Stephens Dolphins By The Sea
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Restauranter i særklasse

Lad os lige dvæle et øjeblik ved maden – for den er absolut i særklasse på Bannisters Port Stephens. Ud over Middelhavs-inspirerede retter, finder I et udvalg af alt godt fra Australien i Terrace Bar, mens Rick Stein at Bannisters tilbyder fine dining. Sæt tænderne i friskfangede skaldyr og fisk, der tilberedes og smukt anrettes, så alle sanserne tilfredsstilles … har I mere lyst til en velsmagende steak, er det dog ikke det, der skiller vandene. Og uanset om I vælger fisk eller bøf, finder I et match på vinkortet.

80 stilfulde værelser og suiter

Der er 80 værelser på Bannisters Port Stephens. Indretning er gennemført, holdt i hvide nuancer med enkelte detaljer, der skiller sig ud. Alle værelser har terrasse, så I enten har udsigt til Salamander Bay eller den australske bush. En udsigt, som I på de fleste af værelserne endda også kan nyde, mens I ligger i blød i badekarret. Måske med et glas champagne til at sætte stemningen?

Værelserne er mindst 30 m2 med plads til to voksne og mulighed for en ekstra opredning. 

Sommer eller vinter?

Solen skinner stort set året rundt i Port Stephens, men højsæsonen løber fra start november til slut marts. Maj til september er til gengæld højsæson for at se hvaler på Australiens østkyst, og det er da værd at have med?! 

Bannisters Port Stephens er desuden oplagt til et stop, hvis I er på kør selv-ferie i Australien. Kombiner f.eks. med storbyliv i Sydney, storslået natur i Blue Mountains og vinlandet Hunter Valley.

Koalaer, delfiner og afslapning

Port Stephens er et af de steder i Australien, der endnu går let under turist-radaren. Til gengæld er her nok at lave, så afsæt endelig et par dage på Bannisters til afslapning og oplevelser. I kan f.eks. tage på delfinsafari eller prøver kræfter med ”dune bashing” i en 4WD på de rustikke strande. Området er desuden kendt for at være hjem for masser af koalaer, og I kan tage på vandreture gennem regnskov til udkigspunkter ved havet.

I bor desuden i køreafstand til Port Stephens centrum, som er et hyggeligt besøg værd og gemmer på gode restauranter, caféer m.m.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Australien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Australien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vores rejserådgiver ringer jer op efter aftale

33 320 320

Skriv til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.