Xl Australia Arnhem Land Barramundi Falls Bathing
Oplevelse i Australien

Ekspedition til det Australien, de andre ikke ser

5 dage i Kakadu og Aboriginernes Arnhem land med Cobourg Peninsula

Glem alt om de traditionelle udflugter til Kakadu National Park. På denne 5 dages ekspedition udforsker I områder, hvor meget få turister får lov at komme. I bor I en lille camp ved kysten, kommer tæt på aboriginernes egen verden og ud i smuk natur.

I er helt oppe i det nordligste Australien. Helt derude, hvor englænderne måtte opgive at etablere en militær station. I er her dog på det tidspunkt, hvor naturen viser sig fra sin smukkeste og mildeste side. Og i modsætning til kolonisterne har I rigeligt med forsyninger.

En oplevelse for de få

På denne oplevelse i Northern Territory er I væk fra den gængse turistrute i tyndt befolkede områder med betagende natur. I aboriginernes Arnhem Land har hver beboer f.eks. i gennemsnit 6.000.000 m2 at boltre sig på! Hvor langt har I til naboen derhjemme?

Der er strenge regler for, hvor få der må arrangere ture fra Kakadu ind i Arnhem land, og de arbejder under strenge krav til, hvor få biler de må køre med her. I kan derfor godt køre længe uden at se andre. Det er i sig selv en forunderlig oplevelse, når man kommer fra Danmark, hvor man sjældent er alene.

Glem mobildækning. Skal du have fat i nogen, er det over rangerens radio!

Kultur og natur til lands og til vands

I kommer ud i uendelig natur med betagende udsigtspunkter. Til kløfter og vandfald, hvor I kan bade. Til noget af Australiens flotteste rock art. På sejltur ud for Cobourg Peninsula. Og tæt på aboriginernes kultur.

Xl Australia Arnhem Land Corroboree Billabong
Xl USA Louisiana New Orleans Alligator Jean Lafitte National Historical Park And Preserve Wetland
Xl USA Louisiana Swamp Trees New Orleans
Det kan I se frem til

Eventyrlige oplevelser
i Kakadu National Park

Dag 1: Cruise ved Corroboree Billabong og Kakadu National Park

I bliver hentet tidligt på jeres hotel i Darwin for at køre mod Kakadu National Park.

Verdens største koncentration af saltvandskrokodiller

På vejen nyder I en smuk morgensejltur ved Corroboree Billabong, der er en del af Mary River Wetlands. Her er et rigt fugleliv og verdens største koncentration af saltvandskrokodiller. Ved frokosttid stilles der borde og stole op til en lækker, men enkel frokost. Campingstemning, når den er bedst.

I fortsætter til Kakadu National Park med stop ved White Lily Billabong, hvor der er hvide åkander så langt, øjet rækker. En kort gåtur langs Barramundi Creek bringer jer senere til Barramundi Falls, hvor I kan bade.

 

Anbinik Kakadu Resort 3*

Efter at have set solen gå ned fra et udsigtspunkt med panoramaudsigt over Anbangbang Billabong, Nourlangie Rock og klipperne ved Arnhem Land ankommer I til Anbinik Kakadu Resort 3*, hvor I skal sove i en rustik bungalow.

Der er en pool at køle af i og gåafstand til den lille by Jabiru, der er det turistmæssige centrum for besøg i Kakadu National Park.

Small Australia Arnhem Land Tour Lunch Spot Injalak Hill
Xl Australia Arnhem Land Rock Art Tour Gunbalanya Guide Wall Painting
Small Australia Arnhem Land Tour Couple Foto

Arnhem Land

DAG 2: Arnhem land, klippemalerier og teltlejr

Efter morgenmaden kører I af sted mod aboriginernes eget land, Arnhem Land.

Cahill's Crossing

I kører mod nord i Kakadu National Park til Cahill’s Crossing, hvor I krydser East Alligator River for at køre ind i Arnhem Land.

I er her i den tørre tid, så I kommer nemt over, men efterladte biler i floden fortæller, at vandstanden kan være væsentligt højere – og bilister væsentligt mere dumdristige end jeres chauffør, der nu bringer jer ad en 15 km lang spektakulær rute til det aboriginske samfund Gunbalanya.

Arnhem Land - Aboriginernes land

Arnhem land er et symbol på aboriginernes kamp for at have deres eget land, og I vil høre om historien fra jeres vidende guide.

Arnhem land er over dobbelt så stort som Danmark, men her bor blot 20.000. Landskabet spænder fra rå klipper over savanneskove til lange strande. Store dele af området er lukket, hvis I ikke følges med en aboriginer.

Australiens nok flotteste klippemaleri

I besøger Injalak Arts and Craft Centre, hvor I kan følge lokale kunsthåndværkere og købe deres værker. I gåafstand derfra ligger Injalak Hill med nogle af Australiens flotteste aboriginske klippemalerier, som en guide viser jer. Nyd den mageløse udsigt, når der serveres frokost på klipperne.

Turen går derefter videre mod Garig Gunak Barlu National Park på Cobourg Peninsula i det nordlige Arnhem Land.

Cobourg Peninsula Coastal Camp

Efter 3-4 timers kørsel med flere stop og flere floder, der skal krydses, kan I se en lille sti føre væk fra vejen. Et skilt siger ”Private”. I drejer ind ad stien og tænker, at nu er I ved lejren. Men på Cobourg Peninsula kan en indkørsel altså godt på være 6 km lang. For enden ligger Cobourg Peninsula Coastal Camp.

Lejren, der kun er åben i den tørre tid fra maj til oktober, har plads til maks. 16 gæster, men ofte er her kun 6-12 gæster. Her er et stort udendørs spiseområde, bibliotek med bøger om lokalområdet og en lounge at slappe af i.

I teltene er to senge, et sengebord, lys drevet af solceller og en vifte. Der er 4 udendørs brusebade med solopvarmet vand og 3 toiletter i lejren. Hver aften serveres der kanapeer i solnedgangen, og maden er rigelig, veltilberedt og varieret.

xl-Australia-Arnhem-Land-Urbirr-Rock-rock-art

Marine Park

Dag 3: Sejltur i Marine Park og Kolonitidens historie

I vågner til lyden af de mange fugle i lejren. Det er en utrolig følelse at være så tæt på naturen og alle dens lyde og så langt fra alt andet.

Efter morgenmaden skal i ud at sejle i Northern Territorys største marine park. Området bebos af fugle, skildpadder, delfiner, hajer, krokodiller, pilerokker, mud crabs og masser af fisk, som I får mulighed for at fiske. Der plejer at være bid ret hurtigt. De spiselige serveres om aftenen. De andre sættes ud igen.

Victoria Settlement

I marineparken er der også mulighed for et spændende indblik i kolonisternes barske liv på den yderste kant af den tids verden.

Englænderne ville skabe en militær bosættelse med en blanding af udkommanderede soldater og straffefanger, men vejr, sygdomme og manglende forsyninger tvang dem væk efter kun 11 år i 1849. Der er ruiner af husene og gravstene på kirkegården, hvor de fleste endte.

Dag 4: På opdagelse langs kysten

I dag udforsker I den østlige del af nationalparken, denne gang i 4WD. Langs kysten kan I spotte krokodiller, så man skal nok ikke bade fra lejren.

I besøger en lokal rangerstation og kører langs kysten, hvor mange skildpadder lægger æg. I besøger et spændende vådområde, The Cobourg Peninsula Ramsar site. Ramsar er en international hæder og kvalifikation, der gives til vådområder af særlig international betydning.

En del af aftensmaden står I måske selv for. Ved lavvande er der nemlig mulighed for at fange mud crabs. I lærer teknikken! Og det smager fantastisk.

Xl Australia Arnhem Land Cobourgh Peninsula Fishing
Xl Australia Arnhem Land Tour Baskets Aboriginal
Xl Australia Arnhem Land Tour Vehicle

Den mest autentiske oplevelse

Dag 5: Fra Arnhem land til Darwin

I kører nu sydpå igen mod Darwin med adskillige stop på vejen – ofte spontane ud fra de muligheder, de byder sig. Står der nogle kænguruer? Er der et kæmpe termitbo? Ligger der en krokodille i vandet?

Klippemalerier ved Ubirr Rock

I stopper ved Ubirr Rock et sted med klippemalerier inde i Kakadu National Park. Det er absolut fascinerende og et stop værd, men I fornemmer også her, hvad I har fået, som alle dem, der kun kommer til Kakadu, er gået glip af: Bedre oplevelser og færre mennesker. Nyd dog malerierne og den flotte udsigt.

Der er frokost ved bredden af East Alligator River, og I er tilbage i Darwin omkring kl. 19 mange oplevelser rigere.

Den mest autentiske oplevelse

Vær forberedt på, at alt andet på jeres rejse til Australien vil blive holdt op mod denne oplevelse i Arnhem Land. Som en gæst sagde efter turen: På intet tidspunkt af min rejse til Australien, var mine oplevelser så autentiske, som på turen til Arnhem Land og Cobourg Peninsula Coastal Camp.

Praktisk information

I tager kun det mest nødvendige bagage med i en taske, mens jeres øvrige bagage opbevares på hotellet. Tag en powerbank med til at oplade mobil/kamera. Der er dog mulighed for at lade op i receptionen i lejren. Turen kan sagtens gøres med store børn. I får udleveret drikkedunk til vand.

Xl Australia Arnhem Land Corroboree Billabong
Team Australien

Vi hjælper dig hele vejen

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vores rejserådgiver ringer jer op efter aftale

33 320 320

Skriv til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.