Xl Lombok Qunci Villas Ocean View Room
Lombok, Indonesien

Qunci Villas

Forførende og uprætentiøst resort

Qunci Villas på tropeøen Lombok er et atmosfærefuldt strandresort i fredelige og smukke Mangsit. Men selvom det føles som en idyllisk oase, er I ikke mere end 10 minutters kørsel fra pulserende Senggigi.

Tropisk have med udsigt til Bali

Qunci er et af den slags steder, der er svære at forlade. Man bliver simpelthen forført af alt fra den gennemførte enkelthed og smilende service til havudsigten og ikke mindst de magiske solnedgange.

De lave bygninger og bungalows er fordelt ud i en stor tropisk have fyldt med palmer. Fra haven er der direkte adgang til 160 meter gylden strand og en vidunderlig udsigt over det klare vand og Bali i horisonten.  

Nyd roen i smukke Mangsit

Mangsit ligger blot 10 minutters kørsel nord for den pulserende turistby Senggigi, men der er en verden til forskel. Hvor Senggigi byder på et pænt udbud af shopping, restauranter og barer, så er Mangsit nærmest den diametrale modsætning med afslappet atmosfære og smuk natur, der kun brydes af bugtens farverige både.

Hvis I vil have brudt idyllen med lidt byliv, er det med andre ord nemt at komme til. Men I vil sikkert hurtigt glæde jer til at komme tilbage til det afslappede liv på Qunci.  

Xl Lombok Qunci Villas Pool At Night
Lombok Quinci Villas Lombok Waterfall
Small Lombok Qunci Villas Pool
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Smagfulde værelser og villaer

Alle værelser og villaer er indrettet lyst og enkelt med en fusion af minimalistisk design og lokal kunst, der giver en vidunderlig atmosfære. Går I ud på den store terrasse eller balkon, opdager I hurtigt, hvordan hele resortet også er smukt og enkelt integreret i naturen.

Vælg mellem værelser med udsigt til haven, delvis havudsigt eller direkte havudsigt. Eller en af de store og mere private villaer med egen pool. De største har to og tre soveværelser og er bl.a. velegnede til familier.

Spa og yoga

Glæd jer også til en tur i den betagende Qamboja Health Spa, der både er en æstetisk og sansefuld oplevelse med et væld af massagetilbud og skønhedsbehandlinger. I kan også booke yoga-undervisning med en instruktør.

Tre restauranter

Qunci kan prale af at have tre hyggelige restauranter, der alle ligger direkte på eller ud til stranden. Der er noget særligt over at kunne mærke havets brise og høre lyden af bølgerne, når man nyder sine måltider.

Quali er navnet på Quncis asiatiske seafood-restaurant. Vælg mellem at sidde under taget i den åbne bygning eller direkte på stranden med sand mellem tæerne.

Quah byder på en fusion af det klassiske middelhavskøkken og lokale krydderier i meget afslappede omgivelser.

Nooq er Quncis atmosfærefulde bar, hvor man fx kan nyde solnedgangen med en kølig drink eller slappe af med en cocktail efter middagen. Nooq serverer også lette og friske thai-retter.

Middage på stranden

Derudover arrangerer Qunci også jævnligt temaaftener med fx BBQ på stranden eller en variation over et lokalt natmarked.

Dejlig strand og tre pools

Med hele tre swimmingpools til kun 79 værelser og villaer siger det næsten sig selv, at der er god plads og altid et sted med fred og ro. Alle tre er infinity-pools direkte ud til stranden med fabelagtig udsigt over Lombokstrædet. En af dem er desuden forbeholdt voksne.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Indonesia Lombok Gili Meno Island Coral Reef In Background Gili Meno Boat
Ubud, Bali, Asien

Øhop på Bali, Gili Meno og Lombok

18 dage fra

24.000 kr.

Glæd jer til

Forunderlige Bali på cykel og scooter

Tilbagelænet ø-stemning på Gili Meno

Snorkling og billedskønne strande

Vandfald og uberørt natur på Lombok

Håndplukkede hoteller med bedste beliggenhed

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Bali

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Bali. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.