XL Bali Sanak Retreat, Munduk Pool Daybeds
Munduk, Bali

Sanak Retreat

Det ægte og uspolerede Bali

Sanak Retreat er en vidunderlig oase i Balis skønne højland, hvor man kan være sammen med familie eller venner i noget af Balis mest bjergtagende natur.

Ned i gear i det autentiske Bali

Sanaks slogan er ”Handpicked with humanity in mind”, og selvom det måske lyder en anelse højtragende, er det et fint udtryk for den tilgang, stedet har til naturen og det omkringliggende samfund. Filosofien er, at alle skal have gavn af stedet – gæster, medarbejdere og naboer. Derfor er man bl.a. dybt involveret i den lokale skole og samarbejder med de omkringliggende bønder.

XL Bali Sanak Retreat, Munduk Pool Woman
XL Bali Sanak Retreat, Munduk Natur
XL Bali Sanak Retreat Munduk Rice Fields2

Aktiviteter og udflugter

Sanak ligger tæt på den kendte hill station Munduk, der er berømt for sine vandrestier og vandfald. I kan også udforske baglandet på mountainbike eller til hest, tage madkurser i balinesisk kogekunst, besøge lokale kaffeplantager eller sejle ud fra nordkysten i en jukung, en traditionel balinesisk kano.

XL Bali Sanak Retreat, Munduk Pool Woman
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

10 stilfulde bungalows og 1 villa

Sanak har 10 bungalows med et og to soveværelser, og børn modtages mindst ligeså hjerteligt som voksne. Er I en større familie eller gruppe af venner, er her også en villa med tre soveværelser og privat pool. Alle bungalows er smukt forarbejdet i teaktræ og udstyret med privat terrasse og balkon med udsigt over den grønne have. Interiøret er simpelt men smagfuldt med lutter håndplukkede detaljer.

Spa, massage og pool

Forkæl dig selv og dine nærmeste med massage, body scrub eller blomsterbad i Sanak Heal Spa. Prøv en kombination of traditionel balinesisk meditation og japansk reiki, eller lad yoga-instruktøren guide til tips og tricks i den tilknyttede pavillon. Der er også en boutique med resortets egne, håndplukkede naturprodukter, der følger årstidernes gang, og er lavet på lokale planter og urter helt uden kemi. 

Infinity-pool med udsigt

Sanak er et lille, håndplukket resort, hvor det autentiske Balis enkelthed, gæstfrihed og skønne natur er i fokus. Noget af det mest afslappende ved resortet er den vidunderlige infinity-pool, hvor I kan hænge på kanten i timevis og nyde udsigten til de grønne risterasser.

Tjener, der er en petanquekugle i min cocktail

Sanak Bar har et bredt udvalg af vine fra hele verden og bartenderne ryster desuden en cocktail ud af ærmet lavet på lokale frugter og krydderier, der kan indtages i bibliotekets lounge eller over et spil petanque i en dertil indrettet bane. I kan også bare nyde solnedgangen over rismarkerne.

Smag på Bali

Der er fuld knald på smag og farver på Sanak Kitchen, der bruger økologiske grøntsager fra restaurantens egen køkkenhave og høster frugt og krydderier fra Mount Batukarus bjergsider. Råvarer leveres direkte fra lokale producenter på Balis nordkyst og menuen består især af comfort food fra Bali og Java med kulinariske afstikkere til Asien og den øvrige verden.

Skal det være ekstra romantisk kan I booke en Chef’s Surprise Dinner ud til en idyllisk dam med lotusblomster og balinesiske dansere eller en Picnic de Luxe, hvor jeres tjener venter med en delikat frokost og en flaske perlende vin lige ud til Banyuati-vandfaldet. Måske kan I også lokkes til en svømmetur, inden I køres tilbage til resortet?  

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Bali Menjangan Island Snorkling Diving Coral Reef
Ubud, Bali, Asien

Familieeventyr på Bali

18 dage fra

23.500 kr.

Glæd jer til

Oplev Ubud med kokkeskole i børnehøjde

Balis bedste snorkling på Menjangan Island

Bo midt i rismarkerne i Balis uspolerede højland

Vandretur gennem landsbyer og rismarker

Vandretur gennem landsbyer og rismarker

XL Indonesia Komodo Pink Beach
Ubud, Bali, Asien

Glæd jer til

Rismarker, autentiske landsbyer og jungle i Balis højland

Kunstnerbyen Ubud med cykeltur fra vulkan

3 dages cruise med privat træskib i Komodo National Park

Komodovaraner, paradisstrande og suveræn snorkling

4* hoteller på Bali med masser af lokalkolorit

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Bali

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Bali. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vores rejserådgiver ringer jer op efter aftale

33 320 320

Skriv til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.