Xl Bhutan Paro Chele La Highest Pass Sunrise
Oplevelse i Bhutan

Udforsk Bhutans historiske Paro-dal

Vidunderlige vandreture, ikoniske templer og meget mere

Bhutans historiske Paro-dal er især kendt for det ikoniske kloster, Tiger’s Nest, men dalen har rigtig meget andet at byde på – fra Bhutans Nationalmuseum og et hipt mikrobryggeri til ældgamle templer og et væld af skønne vandreture.

Xl Bhutan Paro Rinpung Dzong Monk Bridge Crossing
Xl Bhutan Paro Aerial Rice Fields
Xl Bhutan Paro Kyichu Lhakhang Oldest Temple

Oplev Bhutans historiske Paro-dal

Maleriske risterasser, uberørte nåleskove, historiske templer, små landsbyer og ruiner fra en svunden tid. Den skønne Paro-dal er ikke alene gudesmuk, den er også hjemsted for Bhutan’s eneste internationale lufthavn og dermed også, for langt de fleste rejsende, det første møde med Bhutan.

Vi anbefaler dog, at I gemmer Paro-dalen som det sidste på jeres rejse til Bhutan. Hvorfor det? Udover at lufthavnen ligger her og flyafgange fra Bhutan oftest sker tidligt om morgenen, ligger Paro-dalen også i over 2000 meters højde.

Derfor er det en god idé, at I vænner jer til højden først, så I virkelig kan nyde de enestående vandreture og oplevelser, som venter jer her – og det er ikke så lidt. For I kan sagtens bruge 3-4 nætter i Paro, hvis I har tid.  

Husk, at dette kun er udvalgte muligheder for jeres rejse til Paro-dalen – vi skræddersyer som sagt alt og I vil finde forslag til jeres specifikke rejse i jeres personlige rejseplan. Hør mere med jeres rejserådgiver.

Vi guider og skræddersyr jeres rejse til Paro-dalen

Læs med her, hvor vi guider til de største oplevelser og bedste hemmeligheder i Paro-dalen - og husk, at vi skræddersyer lige det eventyr og program, som opfylder jeres drømme og ønsker.

Xl Bhutan Paro Monastery Interior Monk
Xl Bhutan Paro Aerial Valley Morning
Xl Bhutan Paro National Museum Ta Dzong Exterior
De bedste oplevelser i Paro-dal

Vi guider og skræddersyr jeres rejse til Paro-dal

Paro by - buddhisme, arkitektur og historie

Ved bredden af Paro-floden, finder I den charmerende by af samme navn, der med sine 50.000 indbyggere er Bhutans andenstørste. Paros hovedgade blev først bygget i 1985 og blandt dens farverige restauranter og små butikker, kan I f.eks. finde lokalt håndværk, møde de lokale og købe bedeflag, som I kan sætte op på jeres vandreture i dalen.

Byvandring og klosterfæstningen Rinpung Dzong

Vi kan arrangere byvandringer i Paro by, som bl.a. bringer jer forbi det aflukkede Ugyen Pelri-palads, hvor Bhutans dronningemoder har til huse, inden I krydser byens bueskydningsbane og den overdækkede bro Nyami Zam, som fører jer op til den imponerende klosterfæstning Rinpung Dzong, der regnes for en af de fineste og mest detaljerige eksempler på bhutanesisk arkitektur i landet.

Bhutans Nationalmuseum

I Paro, finder I også Bhutans Nationalmuseum, der har til huse i et fascinerende, historisk vagttårn – museet rummer mere end 3000 kulturhistoriske genstande, der tilsammen fortæller over 1500 års historie.  

Bhutans ældste tempel?

Der hviler en hel særlig åndelighed og mystik over det ældgamle tempel Kyichu Lhakhang, som blev bygget i 600-tallet og af mange regnes for det ældste eksisterende tempel i Bhutan. Templet er også kendt for sit magiske appelsintræ, som siges at bære frugt året rundt!

Mikrobryggeri og ølsmagning

Bhutan Dark Ale og Bhutan Red Rice Lager, brygget på Bhutans famøse røde ris. Det er blot to af de velsmagende øl, I kan glæde jer til at smage, mens I bliver vist rundt på det stemningsfulde mikrobryggeri Namgay Artisanal Brewery, som også leverer øl til flere af Bhutans mest luksuriøse lodges og hoteller.

Find vej op til ikoniske Tiger's Nest

En rejse til Bhutan er ikke helt fuldent uden en vandretur hele vejen op – eller halvvejs – til landets mest ikoniske kloster, Tiger’s Nest, der næsten umuligt klamrer sig til en klippeside højt oppe over Paro-dalen. Læs mere om vandreturen til Tiger’s Nest her. 

Skønne vandreture i Paro-dalen

Den bedste måde at udforske Paro-dalen på, er med vandrestøvler og en god guide ved jeres side. Vandreture til Paro-dalens mange templer, klostre og ruiner er ofte et oplagt omdrejningspunkt for at udforske og indsnuse den gudesmukke natur og lokale kultur – og vi arrangerer vandreture i alle sværhedsgrader.

Hvis I har særlig interesse for at vandre, sørger vi også for, at jeres (obligatoriske) guide i Bhutan er særlig stærk på dette felt. 

Den store udsigt af Paro-dalen fra Zurig Dzong

Den korte vandretur op til den lille klosterfæstning Zurig Dzong er relative moderat, men til gengæld er belønningen enorm. Herfra kan I nyde udsigten over hele Paro-dalen og det fulde billede af nogle af dalens største bygningsværker som Ugyen Pelri-paladset og Rinung Dzong-klosteret.

Klostret, der blev genopført med kronprinsens fødsel

Klosterfæstningen Drugyel Dzong blev bygget i 1648 og har historisk spillet en vigtig rolle i kontrollen med Paro-dalens nordlige rute til Tibet. Drugyel Dzong stod indtil for nylig som en ruin efter en ødelæggende ildebrand i 1950’erne, men I 2016 indledte Bhutans regerings en total istandsættelse af klostret for at fejre kronprins Jigme Namgyel Wangchucks fødsel.

Bhutans højeste bjergpas og nonneklostret Kila Goemba

Kila Goemba er et afsidesliggende nonnekloster, som har været et vigtigt meditationscenter siden 800-tallet. Der er er både en sværere ”høj” og mere moderat ”lav” vandrerute, som bringer jer forbi klostret – den ”høje” vej fører jer helt op til et helligt gravsted i 4300 meters højde.

Begge ruter begynder med en vidunderlig køretur, som bringer jer over Bhutans højeste bjergpas, Chele La, i 3988 meters højde. Et stykke før bjergpasset, kan I gøre hold og nyde det vindblæste højland, hvor (i sæson) vilde blomster, rhododendron-skove, blå valmuer og azalea-buske danner ramme om et yndet græsningsområde for yak-okser.    

Hele vejen op til Chele La, vil I opleve fængslende glimt af mægtige Mt. Jomolhari, der med sine 7326 meter troner over grænselandet mellem Tibet og Bhutan.

Xl Bhutan Paro Rinpung Dzong Exterior
HÅNDPLUKKEDE REJSER

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl Bhutan Himalaya Mountain White Yak
Bhutan, Asien

Bhutan - kort og godt

10 dage fra

54.000 kr.

Glæd jer til

Bhutan sjælefulde hovedstad Thimphu

Vandretur i gudesmukke Punakha

Historiske Paro og Tiger’s Nest

Håndplukkede hoteller og lodges

Frihed med privat guide og chauffør hele vejen

Xl Bhutan Paro Taktsang Palphug Monastery Monk Gong
Bhutan, Asien

Kompromisløs rejse til Bhutan

13 dage fra

77.000 kr.

Glæd jer til

Thimphu by og ikoniske Tiger’s Nest

Punakha, Paro og den mytiske Phobjikha-dal

Vandreture, camping og rafting

Delhi i fortid og nutid

Håndplukkede hoteller, privat chauffør og guide hele vejen

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Bhutan

Alt på denne rejse til Bhutan kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Bhutan.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.