Xl Brazil Pantanal Caimans

Beretning

I Pantanal med jaguarer, flodsvin og alligatorer i lag

Jeg er i Pantanal. Brasiliens nok mest fascinerende naturområde. Og nej, jeg har ikke glemt Amazonjunglen, når jeg slynger den påstand ud. Pantanal er en smule mere besværlig at komme til, og så tager alle til Amazonjunglen i stedet. Desværre.

Pantanal i Brasilien er verdens største vådområde. De 150.000 km2 strækker sig ind i Bolivia og Paraguay og er hjem for næsten 700 fuglearter, 80 arter pattedyr, 260 arter fisk og 50 arter krybdyr.

En stakkels buschauffør med ornitologer

Jeg nyder den fantastiske natur. Det begynder længe for nationalparken. Kaiman alligatorerne ligger nærmest i lag oven på hinanden langs vejen!

Ved et stop på vejen møder jeg en buschauffør, der lettere overbærende fortæller, at han er bange for, at hans bus aldrig når frem. Den er nemlig fuld af ornitologer, der konstant beder ham stoppe, så de kan fotografere…

Xl Brazil Pantanal Hyacinth Macaw Ara Parrot Endangered Species

Den bedste sæson for rejser til Pantanal

Jeg er i Brasilien i august. Temperaturen ligger på 25 – 30 grader om dagen og vel ned til 15 grader om natten. Skønt.

Det er den tørre tid, så vandhullerne er skrumpet ind. Dyrene er nødt til at samles tættere og tættere, når de skal drikke. Det er den bedste sæson for rejser til Pantanal. I den våde tid breder vandet sig, så alle er nødt til at samles på små øer. Sådan har alt sin rytme og sine fordele i Pantanal.

XL Brazil Pantanal Howler Monkey Animals
XL Brazil Pantanal Birds Eating At Pocone, Mato Grosso
Xl Brazil Pantanal Eagle Fish Credit Stefano Paterna

Fuldstændig vildt dyreliv

Jeg er fuldstændig målløs over dyrelivet i Pantanal. Her er papegøjer i alle farver og størrelser, hejrer, smukke storke, tukaner … Og flodsvin! De er virkelig skægge – faktisk så ualmindeligt grimme. Forvoksede marsvin!

Her er også mange abearter. Og jaguarer! De er sjældne, men jeg taler med nogen, der havde været i et område med særlig stor sandsynlighed for at møde jaguarer, og de viser de mest fantastiske fotos af dem.

Savanne, regnskov, floder og søer

Pantanal består af savanne, regnskov, floder og søer. Man kommer meget tæt på dyrene. Storke og flodsvin går rundt mellem kaiman alligatorerne. Og mennesker fra de lokale ranches rider ind i mellem. Har de ikke hørt om at holde afstand?!

Xl Brazil Pantanal Tourists Horse Riding

Piratfisk til alligatorerne

Den ene dag tager jeg på fotosafari på et overdækket lad på en lastvogn. Den næste er jeg ude i kano. Vi ser ikke alligatorer, mens vi sidder i kanoen, men de dukker op ved bådebroen. Er de også inviteret med på BBQ? Guiderne fisker lidt piratfisk til dem. Formidabel service.

I junglen må man ofte nøjes med at høre lydene af dyr og fugle. Her får du det hele serveret. Værsgo!

“Hvis du elsker at fotografere dyr, er en af fordelene i Pantanal de mange åbne områder, hvor der er godt udsyn.”
Anny Stensvig, Rejserådgiver
Topfoto Xl Brazil Pantanal Jaguar Animal

Caracaraer som vækkeur

Når man er ude i naturen, skal man stå op med naturen. Sådan har jeg det. Det giver helt sig selv på den lodge, hvor jeg bor.

Xl Brazil Pantanal Caracaras
“Hver morgen præcist 21 minutter over 6 starter caracaraerne med deres gurglende skrig, og så kan jeg lige så godt komme ud af fjerene.”
Anny Stensvig, Rejserådgiver
Xl Brazil Pantanal Anteater Pampas Animal

Hov, der kommer en kæmpe myresluger!

Nogle steder kan man komme op i høje udkigstårne over trækronerne for at se udsigten. Der sætter jeg grænsen. Jeg er jyde med begge ben på jorden.

Ok, jeg kommer lidt op og ser en del aber i træerne, men så heller ikke mere. I stedet går jeg en tur ad træbroerne ved jorden. Pludselig møder jeg en kæmpe myresluger, der har sin unge på ryggen. Fantastisk syn. Og den er stort set ligeglad med os. Jeg elsker Pantanal.

XL Brazil Pantanal Matogrossense Wetland

Sådan kom jeg til Pantanal

Jeg fløj først fra Rio de Janeiro et par timer til Brasilia. Herfra videre 1½ time til Cuiba. Og herfra 130 km med bil først på asfalteret vej og så på røde jordveje til vådområdet. En rejse til Pantanal er altså ikke bare en dagsudflugt fra Rio, men et sted, hvor transporten kræver – og naturen fortjener – et ophold på mindst 2 overnatninger derude og helst 4.

Fortsæt til endnu flere eventyr

Kombiner evt. din rejse til Pantanal med Iguazú-vandfaldene, snorkling i Bonitos floder, vidunderlige Rio de Janeiro og de skønne strande i Búzios. Så har du et kompromisløst eventyr i Brasilien.

XL Argentina Iguazu Falls, Largest Series Of Waterfalls Of The World
Anny Stenvig

Rejserådgiver

Anny Stensvig

Anny Stenvig

Anny har stor erfaring med både gruppe- og individuelle rejser til Down Under. Hun har rejst Australien tyndt og besøger det storslåede land minimum en gang om året. Dertil er hun ekspert i New Zealand og dets storslåede natur. Hvert andet år kombineres Australien-rejsen med en tur til det eventyrlige land, der bl.a. byder på skøn kultur, vinområder, gletsjere og hvaler.

Der bliver også altid plads til at rejse til Italien og nyde kulturen og maden, ligesom Portugal også prioriteres, ikke mindst for sine skønne byer og mennesker. Derudover er nogle af Annys favoritrejsemål Indokina (Vietnam, Cambodja og Laos), der altid overrasker med nye oplevelser.

Noget af det vigtigste for Anny, når hun planlægger en rejse, er at finde de bedste, atmosfærefyldte overnatningssteder og den skæve, sjove udflugt. Var det f.eks. noget at lande med helikopter på gletsjere eller vandre over rygende vulkaner? Rejsen sammensættes, så I får så mange fantastiske indtryk med jer hjem i bagagen som muligt – ud over nye, spændende og eksotiske smage af de forskellige landes køkkener.

Destination:‌‌ Australien,‌ New Zealand,‌ Vietnam,‌ Cambodja,‌ Laos,‌ Singapore,‌ Skotland,‌ Island,‌ Australien og New Zealand,‌ Europa,‌ Asien,‌ Italien,‌ Portugal,‌ Myanmar,‌ Cook Islands,‌ Stillehavet,‌ Fiji,‌ Færøerne,‌ Arktiske områder

Rejseformer:‌‌ Kultur og eventyr,‌ Togrejser

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.