XL Seychelles Praslin Raffles Seychelles Aerial View Ocean

Beretning

Med Stine Goya på Raffles Seychellerne

I foråret 2017 var designeren Stine Goya for første gang på Seychellerne. Men hvad skal du egentlig opleve på et så smukt og unikt feriested?

Hun fortæller her om sine bedste tips og oplevelser på et idyllisk hjørne af øen Praslin – Seychellernes næststørste ø. Tæt på smukke skulpturelle granitklipper, frodig regnskov og resortet Raffles – ét resort der giver plads til fordybelse og afslapning med havudsigt så langt øjet rækker.

Vi giver ordet til Stine Goya.

Propelflyver fra Mahé til Praslin

Da vi ankom til Praslin med den lille, intime og meget hyggelige propelflyver fra Mahé, kunne vi med det samme mærke den helt specielle rolige stemning. Praslin var mindst lige så smuk som hovedøen Mahé, men bød på en anderledes ro og atmosfære.

Porten til Raffles

Det var tid til, at vi skulle videre fra den lille landingsbane og den meget fine lufthavnsbygning, som allerede havde taget os med storm. Turen til Raffles var i det hele taget en ekstraordinær oplevelse i sig selv. Vi kørte gennem små, idylliske landsbyer med de fineste små huse og videre gennem tæt bevokset frodige skove. Op ad små snørklede veje. Ned igen, langs kysten med en bemærkelsesværdig udsigt. Fiskerlejer langs den store bugt og så drejede vi til højre. Et skarpt sving. Ind af porten til Raffles.

Hjertevarm velkomst

Her blev vi budt velkommen i receptionen med den vildeste, smukke udsigt. Og lutter søde folk til at tage i mod os. Meget velafrettet og stilfuldt. Jeg var ikke bare spændt på at se vores villa, mit hjerte galoperede afsted. Efter den hjertevarme velkomst og de mange smukke syn i receptionen, kunne vores villa da kun være noget lignende.

Villa 292 med havudsigt

Jeg havde ret. Vi blev mødt af et fantastisk syn! Masser af plads både indenfor og udenfor. Særligt var vi begejstrede for terrassen med vores private pool, overdækket sofaarrangement og liggestole med udsigt. Udsigt til en meget grøn slugt eller tidligere flodleje, de smukkeste bjerge i baggrunden og et rigtig godt glimt af det blå hav. Kontrasten i farverne havde været nok, men jeg fik fornemmelsen af, at vi godt kunne vænne os til at blive positive overrasket på Raffles.

Uspoleret og ugenert strand

Efter vi havde fordøjet den fantastiske villa, gik vi ned til stranden. Vi blev mødt af et lille intimt strandområde lige neden for poolen. Uspoleret og mennesketomt på den dejligste måde. Ingen alenlange rækker af strandsenge og parasoller. Kun dem der lige var brug for til hotellets gæster. Det var perfekt, og jeg havde ret, Raffles blev ved med at overraske.

Den blå time

Tilbage til poolen efter en varm og dejlig dag på stranden. Perfekt temperatur. Det smukkeste lys og vilde spejlinger i de lange svagt buede og højde-forskudte poolbassiner. Den blå time var begyndt. Vi fik lidt køligt at drikke, mens børnene nød, at den stærke sol gemte sig lidt bag træer og skyer, så de kunne lege frit rundt på området mellem restauranten, baren og poolen.

Verdens top 10 bedste strande

En af verdens ti bedste strande lå lige om hjørnet. Det måtte opleves. Vi synes allerede, at vi havde set mange meget smukke strande – så hvordan mon en af de ti smukkeste ser ud. Det måtte vi finde ud af. Hotellet tilbød at køre os derhen, så vi blev fragtet med manér og godt selskab. Kort sagt skulle vi egentlig bare tænke, hvad vi gerne ville, også hjalp Raffles os med resten.

“Wow! Jeg ved næsten ikke hvilket ord, der kan retfærdiggøre synet af stranden. Der er mange eksempler på postkort-perfekte strande overalt i verden, mange af dem så bjergtagende, at man skulle tro, at det var Photoshop. Virkeligheden var god nok på Seychellerne.”
Stine Goya

Vandkantens brus

Det er nemt at lade sig hypnotisere af bølgerne og de rundede granitblokke, der er så karakteristiske for Seychellerne. Vi blev mødt af det allerfineste sand. Kridhvidt og blødt. Azurblåt vand. Ikke for varmt. Ikke for koldt. Ingen sten. Masser af kulørte fisk lige for fødderne af en. Palmer ud udover stranden til at skygge og et par fine cafeer til at slukke tørsten. Nu forstår vi hvorfor den er en af de ti bedste strande. Velfortjent om end den måske var lidt for perfekt – man kunne have savnet noget vidde og vildskab, som andre af strandene på Seychellerne byder på.

Vallée de Mai 

En anden ”must see” udflugt gik til det UNESCO beskyttede og helt unikke stykke regnskov kaldet ”Vallée de Mai”. Her fik vi set den ene mere fantastiske og sælsomme planteart efter den anden. Helt utrolig smukt og vildt. Både ungerne og vi selv var helt bjergtagede af naturens mangfoldighed og deltaljer. Vi sender et stort tak opad og til UNESCO.

Jeg underdriver ikke, når jeg siger, at der ikke var en finger at sætte på noget. Det var ganske enkelt en perfekt tur med uforglemmelige oplevelser.

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.