XL Seychelles Praslin Coco De Mer Boy People Nature
Oplevelse på Seychellerne

Nødden i paradisets have

Heldagsudflugt til Vallée de Mai på Praslin

I hjertet af Praslin ligger Edens Have - Vallée de Mai. Parkens utrolige og enorme palmetræer har i århundreder været genstand for talløse myter og legender. Tag med i junglen med en af verdens mest besynderlige nødder: coco de mer.

Verdens mindste - verdens største

Et besøg i Vallée de Mai på Praslin er ganske enkelt obligatorisk, når I rejser til Seychellerne. Den urskovslignende nationalpark er et af UNESCO's mindste World Heritage Sites, men den rummer alligevel en helt enestående biodiversitet med askillige planter og fugle, som ikke findes nogen andre steder i verden. Én af disse er de enorme palmetræer, der bærer verdens største nød, coco de mer.

Det skal I opleve

Plantelivets svar på Adam og Eva

Der er mange myter forbundet med den mystiske palme og ikke mindst dens frugt. Britiske opdagelsesrejsende, der besøgte Praslin i 1800-tallet, var overbevist om, at Vallée de Mai måtte være det oprindelige Edens Have - Paradis - og dén antagelse bed sig fast.

En af årsagerne er hun-træets frugt, den op til 30 kg tung coco de mer-nød, der umiskendeligt ligner et kvindeskød. Som om det ikke var nok, har han-palmen en lang, falloslignende blomst - og herfra kan fantastien let løbe løbsk.

Tidligere troede man eksempelvis også, at coco de mer-nødden var et kraftigt afrodisiakum, og den store efterspøgsel medførte, at man uden held forsøgte at plante palmen flere andre steder. I dag er det fortsat muligt at købe coco de mer-nødder i Vallée de Mai til en pris på ca. 1.000-3.000 kr. stykket - men dens medicinale virkning gives der ingen garantier om!  Og der er særdeles strikse regler for at føre dem ud af landet.

På vandring i Vallée de Mai

At træde ind i Vallée de Mai er som at rejse millioner af år tilbage i tiden. coco de mer-palmerne, der kan blive helt op til 35 meter høje med 10 meter lange blade, vokser tæt og dækker næsten helt for solen, så alt indhylles i et grønligt skær. Mellem palmerne vokser flere andre endemiske træer og buske, og blandt bladene lever sjældne fugle og krybdyr. I kan bl.a. være heldige at spotte den endemiske sorte papegøje.

I vandrer ad snoede stier gennem den gådefulde skov og passer undervejs pittoreske vandfald og vandløb.

Alle kan være med

I kan gå ad flere forskellige ruter gennem Vallée de Mai. Ruterne er på 1-2 km og kræver ingen særlig alder, fysik eller kondi. I vandrer med en lille gruppe på ca. 8-10 deltagere og har en lokal kendt guide med jer, der vil fortælle om parkens flora og fauna undervejs.


Turen afholdes ca. kl. 10-12 hver mandag, torsdag og fredag.

Xl Seychelles Black Parrot
Xl Seychelles Male Coco De Mer
Small Seychelles Female Coco De Mer Tree
Håndplukkede rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl Seychelles Hotel Constance Ephelia Aerial View 9
Seychellerne, Det Indiske Ocean

Det fuldendte øhop i Paradisets Have

15 dage fra

34.500 kr.

Glæd jer til

Den komplette rejse til Mahé, Praslin og La Digue

Halvdagsudflugt til den berømte nationalpark Vallée de Mai

Heldagsudflugt med båd til kæmpeskildpadder, fugleliv og snorkling

Heldagsudflugt med vandring, snorkling og yachtsejlads

Gode 3* og 4+* hoteller med 5* beliggenhed

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Seychellerne

Alt på denne rejse til Seychellerne kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Seychellerne.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.