• Ballonsafari med udsigt til en flod i Okavango-deltaet, Botswana
  • Ballonsafari med udsigt til en elefant i Okavango-deltaet, Botswana
  • Ballonsafari med udsigt til en gazelle i Okavango-deltaet, Botswana

Ballonsafari i Botswanas Okavango-delta

Svæv i solopgangens skær og få nyt perspektiv på dyrelivet

Ballonsafari med udsigt til en flod i Okavango-deltaet, Botswana
Læs mere

Stig til vejrs i en luftballon over det nordvestlige Okavango-delta i Botswana. I letter i solopgangens skær og får det fulde overblik over sletter og floder, mens I spotter efter alle de vilde dyr. Tilbage på jorden serveres champagne-brunch.

Tag på ballonsafari i Okavango-deltaet, BotswanaTag Okavango-deltaet til nye højder

I bliver hentet tidlig morgen før solopgang på jeres lodge i Okavango-deltaet og køres til startstedet for ballonsafarien. Her står jeres crew klar med ballonen, varmeblæseren brøler og sender varm luft ind i ballonen, der om lidt er klar til at lette med jer i kurven.

I mærker sommerfuglene i maven. Mon de letter sammen med luftballonen? I har sikkert allerede været på safari til fods, i jeep eller i kano i Okavango-deltaet. Og lige om lidt får safarioplevelsen helt nye højder.

Ballonsafari med udsigt til en flodhest i Okavango-deltaet, BotswanaSafari i solopgangens skær

Solen titter nu for alvor frem i horisonten, som en ildrød cirkel på himlen, der farver alt i en pallette af røde, orange og lilla farver. I stiger om bord i kurven, brænderen sender en ildsøjle op og jorden forsvinder langsomt under jer, mens I svæver op og af sted.

I spejder ud over den grønne slette og Okavango-deltaets mange flodveje. Hvor er dyrene? Der! En horde af zebraer galoperer af sted. Senere ser I en elefantflok med babyelefanter, der lidt kluntet forsøger at følge trop. En løveflok i færd med at nyde nattens bytte. Og flodheste i gang med dagens første bad. Husk kamera!

Ballonsafari med udsigt til elefanter i Okavango-deltaet, BotswanaChampagne på sletten

Efter en times tid i luften får I fast jord under fødderne igen. Men oplevelsen er ikke slut endnu. I vil nemlig have en hyldest i Champagne, te eller kaffe samt udleveret et personligt diplom på at have fløjet i luftballon over Okavango deltaet. Senere bliver I kørt i jeep tilbage til jeres lodge – en super mulighed for at spotte endnu flere dyr.

Bemærk; ballonsafarien foregår kun fra 1 april til 15 oktober. Og det er en god idé at medbringe en varm trøje, da der kan være køligt om morgenen.

Klaus Nolsøe

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.