XL Brazil Concha Beach

Itacaré

Oplev Nyhavn Rejsers Itacaré

Surf, strandlivet og autentisk kultur

Lyden af Samba Reggae og Atlanterhavets bølger, der slår mod de vilde, frodige klippekyster. Surfere og fiskere i stråhatte. Upolerede sandstrande og hemmelige grotter. Og den kystnære, atlantiske regnskov, der alle steder summer af liv og eventyr. Velkommen til Itacaré i det sydlige Bahia.

  • Vilde kyster og autentisk strandferie i Bahia
  • Vandring og sejlture i Den Atlantiske Regnskov
  • Fisketure, surfing og kakao-historie
  • Forrygende resorts med bl.a. barfodsluksus
  • Itacaré by med lokalt liv og stier til stranden

Vilde strande, surf og lokal kultur på kakaokysten

Itacaré ligger lige ved udmundingen af De Contas-floden i den sydlige del af Bahias såkaldte kakaokyst – lige hvor en af de mest artsrige dele af Den Atlantiske Regnskov møder en kæde af bugter og brede palmestrande. Med andre ord får I her det bedste af begge verdener. Med ægte, autentisk Bahia-kultur og et lille udvalg af sjældne og eksklusive strandresorts, der hører til blandt de allerbedste og mest unikke i hele Brasilien.

Selve Itacaré by er en lille surfby med afslappet stemning, charmerende pousadas, lokale restauranter og stier, der fører ud til kysten – en bid af det ægte, autentiske Bahia med den rette mængde feriestemning og et trygt, gæstfrit lokalsamfund.

Strande for enhver smag – tæt på byen

Fra Itacaré by kan I gå til mange strande – og fra strand til strand: Resende for en morgendukkert, Tiririca for større bølger og Ribeira, hvis I er til mere roligt vand. Lidt længere ude venter bl.a. Prainha, Havaizinho, Engenhoca og den lange, vilde Itacarezinho-strand.

Vandreture og sejlture i UNESCO-regnskov

Med sine høje træer, mangrover, vandfald og sirlige flodsystemer, giver Den Atlantiske Regnskov næring til et helt enestående plante- og dyreliv, der særligt i området langs De Contas-floden kulminerer i et af de mest artsrige økosystemer langs Brasiliens østkyst. Regnskoven omkring Itacaré er at finde på UNESCOs liste over beskyttede biosfærereservater, så I bør ikke snyde jer selv for en eller flere dagsture ind i skovens dyb. I kan både vandre med lokale guider eller sejle en tur opstrøms på De Contas-floden, mens I spejder efter dyrelivet og nyder en frokost på vejen.

Hør jeres rejserådgiver om denne oplevelse og mange andre som f.eks. en sejltur til det nærliggende deltasystem ved Camaru Bay.

Barfodsluksus med ægte Bahia-vibes og lokalt køkken

Friskfanget fisk og skaldyr, bahianisk moqueca med dendê og kokos. Ledsaget af friskpressede juicer og deserter med lokal kakao. Itacaré byder på noget af det bedste seafood, vi har smagt i Brasilien. Og så er der hotellerne. I finder et par af dem her på siden, men hør også mere hos jeres rejsrådgiver, som kan fortælle mere om området –  fra de nævnte strandresorts til de bedste oplevelser i Itacaré og omegn. 

Mød vores eksperter

Håndplukket til jer

Skønne hoteller i Itacaré

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Brasilien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Brasilien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.