Glæd jer til
Håndplukkede luksushoteller inkl. Six Senses Krabey Island 5*
Angkor Wat ved solopgang og solnedgang
Markeder, munke og lokal magi ved Tonle Sap-søen
Glamping i Kardemommebjergene på Shinta Mani Wild 5*
Phnom Penh bag facaden
I har ikke oplevet Cambodjas charme rigtigt, før I har været i hovedstaden Phnom Penh. En by, hvis kontrastfulde fortid mellem den franske indflydelse og den stolte Khmer identitet i dag pryder bybilledet. Overalt summer gaderne af liv. Her dufter af lokale delikatesser. Og så gemmer byen på en mørk fortid, som stille og roligt fjerner sin skygge fra dagligdagen.
I starter morgenen med en tur på Phnom Penhs ældste marked, hvor I smager på en vifte af de lokale retter. Bagefter fortsætter I til fods og med tuk tuk gennem Phnom Penhs gader og det franske kvarter, forbi kolonitidens bygninger, asiens største marked Psah Thmey, op på toppen af Wat Phnom-templets høj for at afslutte med den mere dunkle side af byens historie da Khmer Rouge var ved magten.
Franskmændene ankom til Phnom Penh i det sene 1800-tal og bragte den chikke kolonistil med sig. Grandiose villaer, sirlige administrative bygninger og grønne parker blev opført for at imødekomme den nye elite.
”En by af hvide bygninger, hvor spir af guld og stupaer af sten skyder dramatisk op fra det grønne, op mod himlen”. Sådan beskrev Robert Casey Phnom Penh i 1929 byen – helt i tråd med Phnom Penh i dag. Her oplever I, hvordan den franske kolonitid i skøn symbiose med den storslåede Khmer-stil fortsat danner rammerne om et liv i gadeniveau med åbne butiksfronter, livlige markeder og duftende gadekøkkener.
Pshar Kandal er Phnom Penhs ældste marked og et ganske fremragende sted at stifte bekendtskab med Cambodjas lokale delikatesser. Duft til de friske grøntsagerne og oplev den livlige handel. Markedet er en blanding af råvarer og færdigproducerede snacks, hvor I eksempelvis kan smage stegte nudler, papajasalat, grillet kød, forårsruller og søde desserter af ris og kokosmælk.
Alle retter vil være nøje udvalgte, og hygiejnen er på plads, så I trygt kan overgive jer til delikatesserne.
Arkitektonisk er det svært at komme uden om den franske indflydelse. I det gamle franske kvarter venter Belle Epoque og Art Deco-designs på jer. Nogle bygninger er gennem tiden blevet elegant restaureret, mens andre stadig står i smukt forfald.
I kommer forbi det gamle postkontor, som fortsat er i brug i dag, den gamle franske (og forfaldne) administrationsbygning, den store centrale togstation, som står næsten ubrugt hen. Og det storslåede og ikoniske Raffles Hotel, som har huset så varierede personligheder såsom Jacqueline Kennedy og Pol Pot.
Helt forskellig fra den franske stil er Wat Phnom-templet, som på Khmer betyder ”Bjerg Pagoda”. Templet er bygget i år 1373, og ligger i hjertet af Phnom Penh som byens højeste, religiøse struktur. Her er stilhed og ro, røgelsespinde og orangeklædte munke.
Stilhed og ro er helt det modsatte af hvad der møder jer efterfølgende på markedet Psah Thmey. Et virvar af boder med alt hvad hjertet kan begære fra tøj, sko og legetøj til souvenirer, tropiske frugter - og friturestegte kæmpe insekter og taranteller...
Nu skal I videre og opleve en side af den cambodjanske historie, der kaster sine dystre skygger ind i nutidens Phnom Penh. I det gamle og for længst nedlagte Tuol Sleng-fængsel er uhyrlighederne, som foregik under Khmer Rouge og Pol Pot, ikke til at fornægte.
Herfra går turen til Choeng Ek, en tidligere frugtplantage i udkanten af Phnom Penh, der blev omdannet til massegrav under folkedrabet mellem 1975 og 1979. Mere end 17.000 civile blev henrettet, og steder som plantagen, I besøger, er i dag kendt som Cambodjas ’Killing Fields’.
Efter et gribende besøg vender I tilbage til hotellet og kan tilbringe resten af eftermiddagen og aftenen på egen hånd.
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi finder det, du ikke finder