• Der er over 80 dampende gejsere ved El Tatio nær San Pedro de Atacama i Chile
  • Geyser i El Tatio, Atacama-ørkenen, Chile
  • De varme kilder i Puritama i Atacama-ørkenen, Chile
  • Machuca - en lille ørkenlandsby i Atacama-ørkenen

El Tatio-gejserne i Atacama-ørkenen

Se solen stå op over et af verdens største gejserområder

Geyser i El Tatio, Atacama-ørkenen, Chile
Læs mere

I står op før solen og pakker jer godt ind i jeres varmeste klæder. Der er allerede koldt i oasebyen San Pedro i Chile, men I skal endnu længere op i bjergene i dag. Op i 4200 meters højde, til et landskab af sprudlende vandsøjler og maleriske dampskyer, som danser i morgensolens stråler.

Gejser i El Tatio, Atacama-ørkenen, ChileI det tidlige morgengry snor I jer forbi vulkaner, laguner og mineralsøer på vej mod Andesbjergenes enorme højslette, Altiplanoen. Det gælder om at nå tidligt frem til El Tatio, for det er her i morgentimerne, at jordens indre for alvor strækker sig og sætter ekstra tryk på de i alt 80 gejsere!

Morgenvandring blandt geyserne i El Tatio, Atacama-ørkenen, ChileMorgenmad i magiske omgivelser

Når morgensolen rejser sig over de omkringliggende bjerge, kaster den sine varme stråler gennem de store dampskyer og sprudlende vandsøjler, som bliver op til 10 m høje. Det er ganske enkelt et mageløst syn, som I kan nyde, mens I spiser morgenmad – hvis I ellers kan slippe kameraet for en stund.

Der er over 80 dampende gejsere ved El Tatio nær San Pedro de Atacama i ChileVerdens højest beliggende gejsere i Chile

Efter morgenmad, vil jeres guide vise jer rundt og fortælle mere om det lunefulde og fascinerende terræn. El Tatio er det tredjestørste gejserområde i verden og det højest beliggende, og foruden de store gejsere, kan I bl.a. udforske varme kratere, boblende mudderhuller og de termiske bade ved Pozon Rustico.

Stil sulten med en llama kebab i Machuca, Chile

Opdagelser i Atacama-ørkenen

Fra El Tatio, går turen videre mod de smukke flodsletter omkring Putana-floden, hvor I kan spejde efter vikunjaer, flamingoer og andre af Atacama-ørkenens faste beboere under de sneklædte vulkaner. På vej tilbage til jeres hotel i San Pedro, vil I besøge den maleriske ørkenlandsby Machuca, hvor I kan stille sulten med grillet llama på spyd eller andre af områdets lokale specialiteter.

De varme kilder i Puritama i Atacama-ørkenen, ChileHelbredende svømmetur I Puritamas kilder

Inden I når helt hjem til San Pedro, er det nærliggende at gøre et sidste stop ved et meget specielt sted. De varme kilder i Puritama i Chile er en af naturens små gaver til os mennesker. I bunden af en kløft, i midten af dette kolde og barske område, finder I syv naturlige pools i forskudte niveauer, forbundet af små vandfald. Det mineralrige vand er 33 grader varmt og har efter sigende helbredende egenskaber. Det er ikke svært at tro på. 

Vikunjaer ved flodsletterne omkring Putana-floden i Atacama-ørkenen, ChilePraktisk information

  • Heldagstur (max. 20 personer) med afgang tidligt om morgenen
  • I bliver hentet og bragt fra det sted, I bor
  • Medbring varmt tøj og vær forberedt på minusgrader. Vi anbefaler lag-på-lag metoden, så I har mulighed for at tilpasse i løbet af dagen. Hør med jeres rejserådgiver om vejret på jeres rejsetidspunkt
Lasse Westh

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.