• Vulkanen Lincancabur ligger i Chiles Atacama-ørken - på grænsen ind til Bolivia
  • Sanddynen Duna Mayor i Månedalen, Atacama-ørkenen i Chile
  • Hyrde med en flok lamaer ved San Pedro de Atacama, Chile
  • Souvenir butik med lokalt håndværk i San Pedro de Atacama, Chile

Solnedgang over Månedalen

Se solen gå ned over Atacama-ørkenens månelandskaber i Chile

Månedalen i Atacama-ørkenen, Chile
Læs mere

Savtakkede sandstensklipper, golde bjergsider med funklende saltaflejringer, rustrøde kløfter, enorme sanddyner og glødende ørkenlandskaber. Det er ikke så mærkeligt, at de i Chile kalder det for Månedalen.

Oasebyen San Pedro de Atacama, ChilePå denne halvdagstur skal I opleve det hele i selskab med en kyndig guide, som fortæller jer om dalens fascinerende geologi, inden dagens afsluttes med en solnedgang af en anden verden.

Den lille oaseby, San Pedro de Atacama, vågner langsomt op fra siestaens fredfulde slumren. Den værste middagssol er overstået, og I kan nu begive jer afsted på den kort køretur mod en af Atacama-ørkenens mest medrivende naturområder, Månedalen. 

Månedalen i Atacama-ørkenen, ChileMonumentale udsigter over Månedalen

Fra udkigssteder som Mirador Cordillera de la Sal og Mirador de Kari, oplever I Atacama-ørkenen fra sin mest golde og barske side. Her er ingen flora eller fauna. Kun afgrundsdybe kløfter og udtørrede saltaflejringer, der glitrer på rustrøde bjergsider. Det her land tilhører de vindblæste ørkendale og forrevne måneklipper, som lydløst strækker sig i det uendelige. Det er overvældende. 

Atacama ørkenen i ChileØrkenvandring i Døden Dal

I bevæger jer ned i den enorme ørkendal, Dødens Dal, hvor jordvejen langsomt svinder ind i ørkenen, indtil I må standse bilen og vandre det sidste stykke op mod de glødende sanddyner. Her oplever I det nådesløse terræn på tætteste hold, mens I går langs kanten af sanddynernes stejle skråninger. Omkring jer ligger verden stille, kun afbrudt af vindens sus mellem livløse sandstensklipper. Det er ikke et land for mennesker.

Sanddynen Duna Mayor i Månedalen, Atacama-ørkenen i ChilePå ryggen af Duna Mayor og tæt på naturens alkymi

Mærk brisen på toppen af den imponerende sanddyne, Duna Mayor, og oplev de sære klippeskulpturer Las Tres Marias, som naturen gennem tusinder af år har formet ved hjælp af salt, grus, ler, ædelsten, kvarts og masser af vind!    

Vulkanen Lincancabur ligger i Chiles Atacama-ørken - på grænsen ind til BoliviaSoldnedgang over Månen

Eftermiddagens højdepunkt nærmer sig, mens dagen går på hæld. I finder et godt sted, hvor I vil opleve aftenlyset male det savtakkede månelandskab i røde, lyserøde og blå zig-zag mønstre. Ørkensandet skifter farve, saltet glitrer i aftensolen, og i horisonten øjner I den mægtige vulkan, Licancabur. 

Klippeskulpturerne Las Tres Marias i Månedalen, Atacama-ørkenen, ChilePraktisk Information

Halvdagsturen varer cirka 5 timer og foregår i en mindre gruppe af max. 20 personer. De senere år, er det blevet populært at se solen går ned over Månedalen, og man må derfor forvente større grupper ved de mest benyttede udkigssteder. På denne tur er det derfor muligt at vælge et andet og mere stille sted at nyde solnedgangen.

Mathias Møller Årestrup

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.