Craft beer og dampende ramen i Tokyo
Fra varm ramen til iskolde øl med lokal ølekspert
Ramen og øl på en lokal Izakaya
I Japan vil I møde begrebet salaryman. Funktionæren – typisk mandlig – hvor arbejde og virksomhed fylder en meget stor del af livet. Lange transporttider til arbejde og uendelig loyalitet og dedikation til jobbet betyder, at familien i nogle tilfælde er noget, man kun for alvor ser om søndagen.
Middage kan i stedet indtages på lokale restauranter. Og er en aftale ikke i hus, kan løsningen ofte være at mødes over en rygende varm skål ramen-nudler og ikke mindst et glas øl. Eller flere. Den ofte lidt sky og introverte japaner kan få et skub mod det mere udadvendte på den måde.
Alt dette foregår på en såkaldt izakaya, der løst oversat betyder funktionærernes stald. De findes overalt i Japan og er en helt grundlæggende del af japansk kultur - ikke blot for funktionære, men for alle. Lav som høj. Det er her, jeres ølsmagning i Tokyo starter. Med dampende nudler og iskolde øl.
Nudler er ikke bare nudler
Hvis I nu tænker ”nudler er vel nudler”, så vil I også her lære nyt allerede ved det første besøg. Ramen er en særlig gastronomisk disciplin i det japanske køkken, hvor man konstant forfiner smagsoplevelsen. Der er derfor utallige ramen-variationer.
Til en skål ramen hører så efter japanernes mening ikke bare et glas øl, men et glas iskoldt øl. Jeres guide vil fortælle jer meget mere, men nu er der serveret. Velbekomme.
Smag jer gennem Japans ølkultur
Efter jeres skål ramen er det tid at udforske Japans ølkultur og lære mere om det lokale liv og den lokale øl-etikette. Det anses f.eks. for at være meget høfligt at skænke for sin sidemand og/eller selskabets hovedperson!
Tre af Tokyos bedste ølbarer
Japan har en lang og stærk ølkultur og er i dag verdens 7. største producent af øl. Der er flere store spillere på markedet, men her som i resten af verden, finder I også en stærk undergrund af mikrobryggerier. I skal stifte bekendtskab dem på 3 af Tokyos bedste ølbarer sammen med en lokal ølekspert.
I kommer også forbi noget af byens bedste streetfood på vejen, hvis I skulle få lyst til en snack eller to mellem de kolde øl.
Det praktiske
Området for jeres ølsmagning i Tokyo kan skifte fra gang til gang, så vi kan ikke give oplysnnger her om specifikke barer. Vær forberedt på, at det er tilladt at ryge på mange japanske restauranter. Regn ikke med, at der kan tages hensyn til evt. allergier i menuerne, da de umiddelbart ligger fast.
Vi hjælper dig hele vejen
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi finder det, du ikke finder