Xl Kenya Lodge Tortilis Camp Family Tent Dusk
Amboseli National Park, Kenya

Tortilis Camp

Big Five safaricamp med udsigt til Kilimanjaro og 1.000 elefanter

Safari lodge i Afrika. Bo på det 4-stjernede Tortilis Camp i Amboseli National Park. Store og flotte safari telte i Afrika, pool og fantastisk restaurant. Tortilis Camp har et stort haveområde, som er indhegnet, så man som forældre trygt kan lade børnene løbe omkring. De skal nok blive i nærheden.

Tortilis Camp er opkaldt efter de store akacietræer, acacia tortilis, der står med kroner formet som kæmpe paraplyer.

Ejerne kunne også have valgt at opkalde deres camp efter verdens største fristående bjerg, Kilimanjaro. Det majestætiske bjerg er et ikon for Afrikas smukke natur, og på Tortilis Camp har I enestående udsigt til Kilimanjaro, der rejser sig fra savannen som en hvidhåret kæmpe og danner en fantastisk kulisse for jeres safari.

Big Five safari i Amboseli National Park

Tortilis Camp ligger i Amboseli National Park, der byder på et rigt dyreliv med Big Five safari i åbne jeeps. Campen er en mindre camp med kun 17 safaritelte plus suiten Private House.

Det giver en særlig intim stemning, og man er sikker på, at man kun har få at dele dyrene med.

Amboseli National Park

Amboseli National Park er en næsten 400 km2 stor nationalpark med et rigt og varieret dyreliv.

Den ligger i provinsen Rift Valley i Kenya. Den store savanne strækker sig videre ind i Tanzania og er især kendt for at være et af de bedste steder I Afrika at se elefanter.

Amboseli har Big Five safari. Dyrelivet omfatter ud over de ca. 1.000 elefanter bl.a. leoparder, geparder, vilde hunde, bøfler, hyæner, sjakaler, næsehorn, giraffer, zebraer, løver, antiloper, gazeller, krokodiller, flodheste, desmerdyr, klippegrævlinger og hulepindsvin.

Her er også flere end 600 fuglearter. I campen vil I kunne nyde mange smukke reder med væverfugle.

Mød Masai-folket

Tortilis Camp arbejder tæt sammen med lokale stammer. Jeres naturguides er lokale masaier, og I kan få arrangeret besøg i deres landsbyer, hvor I mod betaling kan komme inden for i deres huse, som landsbyens kvinder bygger af kokasser. I kan også købe deres smukke kunsthåndværk.

Tortilis deltager også i flere naturkonserveringsprogrammer og et støtteprogram for en lokal skole.

Xl Kenya Masai Mara Masai People
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Safaritelte på Tortilis Camp

Tortilis Camp har 16 telte med dobbeltseng eller to enkeltsenge, hvor der også er plads til en ekstra opredning for et barn op til 15 år. Teltene har stort badeværelse og en stor veranda.

Her er også et familietelt med 2 soveværelser, stort badeværelse og en stor veranda. Begge soveværelser kan rumme en ekstra seng for et barn på op til 15 år. I kan altså i princippet være 6 i familieteltet.

De store og komfortable telte på Tortilis Camp har fast bund og står under store palmeklædte tage, som bæres af træstolper. 

Smukt og elegant med naturens egne materialer. Siderne af teltene kan rulles op, så der kommer "vinduer", som lukker lys og fantastiske udsigter ind.

Pool og spa

Gæster i familieteltet deler en privat pool med gæster i campens "Private House", en suite med overdådig plads i de 2 soveværelser, badeværelset og på terrassen. Også her er der rigeligt plads til ekstra seng i de to soveværelser for børn op til 15 år.

Tortilis Camp har også en stor fælles pool, hvor poolbaren er klar med kølige drikke. Og vil I forkæle jer lidt ekstra, kan I få massage, pedicure og manicure i spaen.

Indhegnet have

Tortilis Camp har et stort haveområde, som er indhegnet, så familier trygt kan lade børnene løbe omkring. De skal nok blive i nærheden.

Restaurant på italiensk

Når I bor på Tortilis Camp med Nyhavn Rejser, har I all inclusive. Det vil sige, at alle måltider og også alle drikkevarer på nær enkelte spiritusmærker er inkluderet i prisen.

Restauranten på Tortilis camp ligger med enestående udsigt over savannen og Kilimanjaro. I har individuelle borde, og hver dag er der en ny menu. Før maden bliver der serveret små, lækre canapeer i loungen.

Mange af ingredienserne stammer fra campens egne køkkenhaver, hvor der dyrkes salater og grøntsager. Køkkenet er meget inspireret af det norditalienske køkken. Stefano Cheli, der stiftede Tortilis Camp som den første boutique øko-camp i Kenya, er født i Kenya, men hans familie er fra Italien, og de har hjulpet med originale opskrifter.

Hvis I ønsker det, arrangerer Tortelis Camp gerne en særlig morgenmad ude på savannen kun for jer.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Kenya

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Kenya. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.