XL Mauritius LUX Grand Baie Beach Merville Sundeck Hero
Mauritius

LUX* Grand Baie

Sublimt boutiquehotel med strand og lokalt byliv

Tropisk ø-livsstemning. Hvid sandstrand. Krystalklar lagune. Midt på Mauritius nordkyst ligger det billedskønne boutiquehotel LUX* Grand Baie. Her venter jer en ferie fuld af forkælelse, legesyg gastronomi, unikke spabehandlinger og masser af vandsport. Og så er der kun 5 minutter ind til butikker og restauranter i den hyggelige kystby.

Kulinarisk mekka

Gastronomi tages seriøst på LUX* Grand Baie. I køkkenets hjerte ligger Food Lab, hvor der forfines teknikker, udforskes trends og ingredienser, som kombineres indtil perfektion i resortets tre restauranter. Restauranterne tilbyder også en Keen on Green menu, hvor sunde, vegetariske og veganske retter modtager samme finesse som resten af menuen.

Rooftop-restaurant Bisou

Tag jer god tid til en uforglemmelig frokost med udsigt over bugten fra restaurant og bar Bisou, der lader sig inspirere af det arabiske og indiske køkken.

Om dagen er restauranten og poolen kun for voksne. Om aftenen er børn over 12 år tilladt i følge med voksne.

Beach Rouge

Ild, røg, kulde og damp. Beach Rouge på stranden tester gastronomiens fysiske love med exceptionelle kulinariske oplevelser hele dagen. Retterne har deres eget twist fra verden over, men med middelhavskøkkenet som udgangspunkt. Når solen går ned, spiller dj’en op og transformerer restauranten til en chik natklub.

Ai Kisu

Restaurant Ai Kisu serverer delevenlige, moderne asiatiske fusionsretter, der nøje tilberedes med røg og flammer og ledsages af innovative cocktails.

Maison LUX*

Inspireret af Milanos designcaféer lokker Maison LUX* med friskbrygget kaffe og delikate dessertkager iscenesat i smukke æsker. Som dagen skrider frem, erstattes baristaen med en bartender, og der skrues op for feststemningen med aperitivo og cocktails.

Isbaren ICI

Det er altid svært at vælge den bedste sorbet eller gelato i isbaren ICI, da det er dessertkokke, der står bag dagens udvalg.

XL Mauritius LUX Grand Baie Cocktail
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Trendy, moderne boutiquehotel

Chik og elegant. Banebrydende arkitektur og formfuldendt design mødes på det billedskønne boutiquehotel. Her venter jer vidunderlig gastronomi, spa, wellness og masser af aktiviteter. Hotellets 116 stilrene suiter, lejligheder og villaer giver jer mulighed for at bo lige så stort, som I ønsker. Og med pool og butlerservice, hvis I har lyst til lidt ekstra luksus.

4 etager dedikeret til fitness og wellness

På LUX* Grand Baie finder I et nytænkende fitness og wellness univers fordelt på 4 etager. Test formen på tagterrassens to løbebaner eller på den udfordrende styrketræningsstation. Går I indenfor kan I snuppe en forfriskende proteinsmoothie i wellness-baren, før I benytter de mange fitness maskiner eller tager en spinning- eller yogatime.

Forkælelse venter på LUX* Me Spa

Kulde, varme, damp og æteriske olier forenes og vækker sanserne i resortets 2-etagers spa. Glæd jer til unikke spabehandlinger i de elegante spasuiter eller nyd fællesområdernes multisensoriske vandaktiviteter eller det aromaterapeutiske dampbad.

Skønhedsbehandlinger i verdensklasse

Resortet tilbyder verdens bedste pedicure udviklet af fodterapeuten Bastien Gonzalez, der har Naomi Campbell som fast kunde. Skal der ske lidt ekstra en aften, så lad frisøren style lokkerne eller få lagt en makeup, der er en superstjerne værdig.

4 fortrinlige pools

På restaurant Bisou på hotellets top svinger en infinity pool sig gennem de højere luftlag. Udsigten over bugtens lagune er fortryllende, og den kan ligeledes opleves fra den store pool på stranden eller fra den tilstødende børnepool. Søger I en stille stund, så er LUX* Me Spaets opvarmede pool skøn at slappe af i.

Vandforlystelser for alle

Det krystalklare ocean indbyder til snorkling og vandsport. Sæt sejl og oplev suset, som I glider hen over den turkise overflade i en 1-mands katamaran eller på et surfbræt. Søger I roen i stedet, kan I låne kajakker og paddleboards. Skulle I falde i, er vandet mellem 23-29 °C året rundt. Alt ikke-motoriseret vandsport er inklusiv.

Aktiviteter til børn og unge

Den moderne Kids Club har fokus på det enkelte barn og læring gennem leg. Børn kan lære at lave hjemmelavet is, bage brød, male og dyrke yoga eller dyrke grøntsager i haven. I Studio 17 kan teenagere spille retro arkadespil eller PS5 spil, se film sammen eller dyrke vandsport. Hotellet tilbyder også babysitting mod gebyr.

Femstjernede oplevelser

Resortet har et stort udbud af dagsture mod betaling, hvor I kan spotte delfiner og skildpadder, snorkle og dykke, besøge Bernache Island eller prøve lykken ved dybhavsfiskeri. Tag et smut til byen Pamplemousse og se den tropiske botaniske have og læg vejen forbi museet L’Aventure du Sucre til en udsøgt romsmagning.

Ikke langt fra resortet ligger championship golfbanen Mount Choisy Le Golf, hvor selv den mest øvede spiller bliver udfordret og kan afslutte de 18 huller med en kulinarisk oplevelse i klubhusets restaurant.

Stemningsfuldt byliv

Den livlige havneby Grand Baie ligger blot få minutter i gåafstand fra resortet. Føl pulsen af Mauritius i de hyggelige butikker, shopping centeret, restauranter og barer.

Stærk på bæredygtighed

Hotellet har et stort program af bæredygtige initiativer til gavn for natur og lokalbefolkning. Hele resortet er energioptimeret med automatisk tænd-og-sluk, LED lys og vandfiltreringssystem for at undgå plastflasker. Der bruges økologiske produkter i LUX* Me Spa og genanvendelige materialer i fitnessudstyret, hvor muligt. Køkkenet har fokus på plantebaseret kost i Keen on Green menuen, og overskudsmad doneres til den lokale skole. LUX* Grand Baie er partner på forskellige programmer, der støtter børn, kvinder og naturbevarelse.

XL Mauritius LUX Grand Baie Grand Beach Villa Pool Beachview

Ønsker I at bo med eller
uden privat pool?

LUX* Junior suite

Elegant, lys og rummelig 2-etagers suite på 65m2 i inde-og udeareal. Rummeligt soveværelse med kingsize seng samt et imponerende badeværelse med spabruser og fritstående badekar. Her kan I nyde en stille aftenstund med film på Smart TVet eller på terrassen med havudsigt. Junior Suiten har plads til 2 voksne og 1 barn.

LUX* Pool Residence

Stor, lækker lejlighed på 180m2 (samlet areal) med rummelig opholdsstue og spisestue samt to stilrene soveværelser med separate indgange, så alle kan komme og gå uforstyrret. Udenfor kan I nyde et stort soldæk og privat pool. Lejligheden har plads til 4 voksne og 2 børn. Lejlighedskomplekset er tilknyttet resortets hovedbygning via en gangbro over en lille vej.

LUX* Pool Villa

Det mest luksuriøse valg med pool og butlerservice. Her venter jer en 240m2 stor 2-etagers villa med to rummelige soveværelser med separate indgange, en stor opholdsstue og spisestue samt lækker terrasse med soldæk, opvarmet pool og BBQ-grill. Og så ringer I bare efter butleren, hvis I mangler en forfriskning. Poolvillaen har plads til 4 voksne og 2 børn. Nogle ligger med direkte udsigt til havet og stranden, andre med udsigt til haven.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Mauritius LUX Grand Baie Beach Merville Sundeck Hero
Mauritius, Det Indiske Ocean

Glæd jer til

Sublimt boutiquehotel på sandstrand ved krystalklar lagune

Halvpension med a la carte gourmetmad inkluderet

3 restauranter, isbar og café

Førsteklasses spa, fitness og vandsport

4 pools og børneklub

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyr jeres rejse til Mauritius

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Mauritius. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer. 

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.