XL Blog Maldives The SHELL At Six Senses Laamu

Guide

Luksus langt væk

Strandet det helt rigtige sted

Luksus kommer i mange former. Forklædt i mange stilarter. Klassisk. Stilrent. Minimalistisk. Rustikt. Vi elsker dem alle. Fra boho chik til barfodsluksus. Men nogle gange har den største luksus hverken form eller farve. Den er en følelse. Tid. Fred. Ro. Og visheden om, at du har det hele for dig selv. Langt, langt væk fra verden.

XL Blog Caribean Saint Lucia Sugar Beach Aeriel

Anambas, siger du?

BAWAH RESERVE 5+*, ANAMBAS, INDONESIEN

Der findes steder, der lige kræver en forklaring. Steder, din nabo og dine kolleger næppe har hørt om, når de spørger ind til ferien. Det kan også være, du slet ikke vil ud med det. Nogle steder er næsten for gode til at dele. Sådan et sted finder du på Anambas-øerne. En øgruppe af 250 øer i Det Sydkinesiske Hav. Her ligger øen Bawah. Faktisk består den af seks øer. Med tre laguner og 13 strande, som du har helt for dig selv. Velkommen til Bawah Reserve. Alene ankomsten med vandflyver. Det første syn af de azurblå laguner. Skyggerne fra koralrev fyldt med det mest fantastiske liv. Jungleklædte bakker, der fører ned til nogle af de smukkeste strande, du nogensinde har set. Dit snorkeludstyr er allerede lagt frem, når du træder ind i din villa. Vil du sejles ud til din helt egen lagune? Du får en walkie-talkie med, som du kan bruge, når du vil hjem.

XL Blog Couple On Beach
Bawah Reserve inviterer til forrygende barfodsluksus på Indonesiens ukendte Anambas-øer med alt fra snorkling og dykning til kajakture, fisketure, gourmet og BBQ på stranden. Vælg mellem 35 villaer på sandet, på pæle i lagunen eller inde i skovens dyb.

Caribiens nok vildeste hideaway

SUGAR BEACH, A VICERORY RESORT 5*, SAINT LUCIA, CARIBIEN

Forestil dig at træde ind i din fabelagtige, hvide villa i caribisk kolonitidsstil. Ingredienserne til din egen cocktail er lagt frem. Gardinerne blafrer dovent i den milde, caribiske brise. Poolen lyser op på et tropisk bagtæppe i middagssolen. Du kigger op og ser dem. De majestætiske Piton-bjerge, som er på UNESCOs verdensarvsliste, rejser sig på hver side af en bjergskråning med 100 hektar uberørt regnskov, der omkranser den perfekte strand. Her er ingen naboer.

Du kan snorkle og fiske senere. Vandre til vandfald og finde vej til spaen i regnskoven. Men lige nu kalder frokosten. Dagens fangst med sand mellem tæerne. Eller en burger og en kølig mocktail på kajen. Du bevæger dig gennem de tropiske haver med kokospalmer, mango- og papayatræer. Og skulpturer af nogle af verdens mest berømte kunstnere. Forbi ruinerne af den oprindelige sukkermølle, der engang lå her. Det bliver en god ferie, det her.

XL Blog Resort
Der følger plunge pool og butlerservice med til alle værelseskategorier på Sugar Beach, A Viceroy Resort, hvor du også kan vælge All Inclusive.

Kridhvide strande og flyvende lemurer

THE DATAI LANGKAWI 5*, MALAYSIA

Der er få steder i verden, hvor du kan være på strandferie og midt i et regnskovseventyr på én og samme tid. Det kan du på The Datai Langkawi. Adressen er en af Malaysias smukkeste strande på øen Langkawi. Stranden er stort set privat og omkranset af tæt regnskov, hvor du bl.a. kan opleve nysgerrige aber, flyvende lemurer, kæmpeegern og store næsehornsfugle. Når du altså ikke har travlt med den bedste snorkling, du finder på Langkawi. Og resortet? Det er simpelthen magisk. Naturligt og enkelt design med store suiter og villaer. Forrygende serviceniveau. Og en uprætentiøs og afslappet stemning, der bare hviler i sig selv. Tilsat tre pools. Spa. Og vidunderlige restauranter med bl.a. malaysisk og thailandsk gourmet. Det hele er skabt med en prisbelønnet tilgang til bæredygtighed, der fuldender forbindelsen til dette hemmelige hjørne af Sydøstasien.

Small Blog Malaysia The Datai Langkawi Rainforest Villa
The Datai føles afsondret fra omverden, selv om det blot tager 40 minutter at køre til resortet fra den internationale lufthavn på øen Langkawi.

Essensen af ægte barfodsluksus

SIX SENSES LAAMU 5+*, LAAMUATOLLEN, MALDIVERNE

Vi kan lige så godt sige det, som det er. Der er ikke rigtig nogen over eller ved siden af, når det kommer til ægte barfodsluksus. Six Senses Laamu sætter barren. Og derfor vender vi altid tilbage til denne klassiker. En klassiker, der altid formår at være på forkant. På sin helt egen måde. Den dér kombination af underspillet luksus og en naturlig, afslappet stemning. En følelse af forbindelse til stedet, som kun Six Senses kan gøre det. Og hvilket sted. Laamu-atollen. Et skjult paradis. Med forrygende snorkling, fortryllende villaer, utallige aktiviteter, nyskabende gastronomi og en ambitiøs tilgang til bæredygtighed, der gennem mange år har sat standarden for luksusresorts verden over. Det eneste, der er tilbage, er at beslutte, om du vil bo på pæle i lagunen – med en trappestige direkte ned i det krystalklare vand, eller på stranden med dit helt eget strandområde?

XL Blog Maldives Six Senses Laamu Aerial
I resortets Lagoon Water Villa bor du på pæle i lagunen med privat terrasse, nedsunket glasbadekar med udsigt til fiskene under dig, spiseområde med glasbund til vandet, panoramadæk med solstole og en udsigtsplatform.

Poolvilla på kanten af Paradisets have

RAFFLES SEYCHELLES 5*, PRASLIN, SEYCHELLERNE

Ikonisk er et slidt ord. Det er legendarisk også. Men hvad er der tilbage, når man skal beskrive Raffles Seychelles? Det her er en af de store stjerner på den internationale hotelscene. Det er ikke nemt at være deroppe i vor tid, for der er mange suveræne hoteller derude. Men Raffles er der. Helt på toppen. Og helt uden besvær. På kanten af Praslins paradisiske verden - med udsigt til øen Curieuse, hvor du kan opleve store landskildpadder. Tilbage på resortet venter overdådige villaer, en prisbelønnet spa, forrygende gastronomi, et væld af aktiviteter og en af de største pools på Seychellerne. Læg dertil to strande og fem minutter til en af verdens smukkeste strande, Anse Lazio, mens den modsatte vej byder på den UNESCO-beskyttede nationalpark Vallée de Mai, der bl.a. huser Seychellernes forunderlige coco de mer-nødder.

XL Blog Resort View
Raffles Seychelles har 86 villaer, der spænder fra 125 til 275 m2, alle med udendørs pavillon og privat plunge pool.

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.