Xl Mexico Swimming With Whale Shark 2
Oplevelse i Mexico

Svøm med hvalhajer i Mexico

Magiske oplevelser mellem juni og primo september: hvalhajer, djævlerokker og delfiner

Oplev at svømme med havets største fisk, den op til 12 m lange hvalhaj nord for Yucatán-halvøen. Jeres guider søger samtidig efter djævlerokker, skildpadder og delfiner. I snorkler på koralrev og bliver budt på både morgenmad og frokost.

Det skal I opleve

At svømme med en hvalhaj er en utrolig oplevelse. Den kæmpe fisk udstråler en ganske særlig ro og elegance, mens den glider stille mod strømmen for at filtrere plankton, kril, små fisk og blæksprutter gennem den enorme mund.

I sejler med den bedste operatør

Mellem juni og primo september trækker flere hundrede hvalhajer til området ud for Yucatán-halvøens nordøstlige hjørne. Det har fået flere operatører til at tilbyde snorkelture. Nyhavn Rejsers Mexicoeksperter har vurderet udbuddet og valgt den mest seriøse til denne udflugt. Operatøren lover pengene tilbage, hvis I ikke ser hvalhajer. I kan også opleve hvalhajer på ture ud fra isla Holbox, ring og hør om program.

En dag med hvalhajer

I bliver hentet tidligt på jeres hotel. Meget tidligt, hvis I bor i Tulum, for så er der et stykke at køre til havnen ved Cancún. Tiderne er: Tulum 5.45, Playa del Carmen 6.30 og Cancún 7.30. I får serveret en let morgenmad ved båden kl. 8, og efter en kort sikkerhedsbrief sejler I ud i en speedbåd. 

I er fremme ved hvalhajerne ca. ved 9-tiden. Der er maks. 10 gæster om bord på båden, og I kommer I to ad gangen for ikke at stresse hvalhajen unødigt. Der er hele tiden en guide med i vandet. Myndigheder tillader kun, at alle får 2 ture i vandet med hvalhajen af ca. 5-10 minuters varighed. Det kan synes af lidt, men det føles som en evighed og den vildeste oplevelse for livet. 

Djævlerokker, skildpadder og delfiner

På turen holder jeres uddannede guider også skarpt udkig efter de store djævlerokker, havskildpadder og delfiner. Kommer muligheden, kan I også komme til at snorkle med dem. Det er de fleste snorkleres største drømme, der måske bliver til virkelighed her. 

Koralrev og frokost ved Isla Mujeres

Senere sejler I mod Isla Mujeres, hvor I snorkler på koralrev og spiser caribisk frokost i en bugt. I er tilbage i Cancún ca. kl. 14.30, og selvfølgelig bliver I også kørt hjem igen.

Har I tendens til søsyge?

Ikke alle er lige søstærke. Sig til jeres guide med det samme, hvis I har tendens til søsyge. Der er søsygepiller, ingefær og trykarmbånd om bord til at afhjælpe det. I kan også låne alt udstyr. Våddragt skal dog lejes, men vandet er varmt, så de færreste har brug for det. Husk T-shirt, solcreme, og solhat. 

Hvalhajen - ufarlig kæmpe med dramatiske navn

Hvalhajen er ikke en hval, men en haj. Vel at mærke en aldeles ufarlig haj. Det eneste, I skal være opmærksomme på, at ikke at komme for tæt på halefinnen, da I ellers risikerer et slag med den. Hvalhajens krop er pyntet med prikker i et sirligt mønster, der er individuelt fra hvalhaj til hvalhaj. De bliver normalt op til 12 m, men der er selvfølgelig rapporter om større. 

Hvalhajen er truet af udryddelse. En hvalhaj kan blive 70 år, men for mange ender som fejlfangst i fiskerbådenes net eller jages, fordi nogle sætter pris på hajfinner.

Xl Mexico Swimming With Whale Shark
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Mexico

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Mexico. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.