Xl Burma Bagan Jeep Safari Nyaung Gyi Village Local Woman Hat

Kompromisløst eventyr i Burma

Kompromisløst eventyr i Burma

19 dage

Kontakt Stina

Tlf. 33 320 320

De kendte attraktioner og det ukendte Burma ad eventyrlig rute

Der er attraktioner, der SKAL ses på rejser til Burma, men det ægte eventyr begynder først, når I forlader den slagne vej. Udforsk guddommelige landskaber og mød autentiske stammefolk i egne, der først lige er åbnet for turister. Et kompromisløst eventyr for alle med lidt pionerblod i årerne.

Glæd jer til

  • Cykelture, vandreture og sejlture i nærkontakt med natur og kultur
  • Helt tæt på lokalbefolkningen med besøg i private hjem
  • På sporet af etniske minoriteter i den uberørte Kayah-stat
  • 4 dage langt fra alfarvej i Mon og Kayin-staterne med guddommelig natur
  • Udvalgte 3* hoteller og lodges med god beliggenhed og atmosfære

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Mandalay, Myanmar 2 nætter på Mandalay, Myanmar 2 Højdepunkter
Bagan, Myanmar 3 nætter på Bagan, Myanmar 3 Højdepunkter
Inlesøen, Myanmar 2 nætter på Inlesøen, Myanmar 2 Højdepunkter
Kayah, Myanmar 3 nætter på Kayah, Myanmar 3 Højdepunkter
Yangon, Myanmar 2 nætter på Yangon, Myanmar 2 Højdepunkter
Hpa-an, Myanmar 3 nætter på Hpa-an, Myanmar 3 Højdepunkter
Bangkok, Thailand 1 nat på Bangkok, Thailand 1 Højdepunkter
Xl Burma Hpa An Kayaking2

Autentiske oplevelser og sjældne kulturmøder

Kayah-staten med Karen-folkets longneck-kvinder

I Burma har I mulighed for at komme ud i egne, der kun lige er åbnet for turisme. Efter besøget ved Inlesøen skal I f.eks. på 4 dages eventyr i Kayah-staten med fokus på bæredygtig turisme skabt, fordi jomfrueligt land også er sårbart land. 

I nyder smukke sejlture og kommer tæt på de etniske stammers spirituelle verden. Glæd jer til fascinerende møder med Karenstammens longneck-kvinder, hvor I kan få et ufiltreret indblik i både fordomme og fakta. 

 

Mon- og Kayin-staterne med longhair-folket

I Mon-og Kayin-staterne skal I på sporet af gyldne sten, pilgrimme og stammen med det lange hår. Denne gang er det mændene, der har forunderlige traditioner. Igen forlader I den slagne vej til fordel for guddommelig natur og stammefolkenes myter og legender.

Afslutning i Bangkok

For få år siden blev det muligt at krydse grænsen til Thailand ved Mae Sot. Det udnytter vi til en hjemrejse, hvor I har en dag på egen hånd i Bangkok. 

Xl Burma Bagan Sunset On The Plain Of Bagan Temple Pagoda Monk
XL Burma Loikaw Colourful Tribe Woman On The Way To Market
XL Burma Ananta Inle Exterior 2
Det skal I opleve

Dagsprogram

Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, der ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.

I rejser mod Mandalay i Burma (Myanmar), hvor I lander den efterfølgende dag.

Xl Burma Myanmar Mandalay Shwenandaw Kyaung Temple Or Golden Palace Monastery

Fremme i Mandalay bliver I budt velkommen af Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner, der er klar til at køre jer til hotellet. 

XL Burma Ayarwaddy River View Hotel Mandalay Pool

Ayarwaddy River View Hotel 3*, Mandalay

Gennem Mandalay flyder Ayarwaddy-floden, der historisk set er den trafikale livsnerve fra Yangon. Det er floden, der synges om i sangen "The Road to Mandalay". 

I skal bo på Ayarwaddy River View Hotel, der som navnet siger, har udsigt til floden. Nyd en drink i solnedgangen og forestil jer "the old flotilla" med engelske soldater på vej fra Yangon til Mandalay. Og tag også bare en tur i den lille pool, når I ankommer. Velkommen til Burma! 

XL Burma Mandalay Ayarwaddy River View Hotel Deluxe Room Riverview Myanmar

En aften med de lokale i Mandalay

I skal ind i døgnrytmen, og det gøres bedst ved at tage hul på de første oplevelser. Den røde tråd i hele jeres rejse til Burma er at komme tæt på det ægte Burma og de lokale traditioner. Jeres guide tager jer med på en hyggelig aftentur bag facaden i Mandalay. Her leves det autentiske liv stadig med markeder, templer og klostre. 

Guiden viser jer sin by, når aftenens liv vågner. I skal se, mærke og smage på Mandalay på markeder og de kendte BBQ & Beer Stations, hvor I spiser aftensmad. 

Xl Burma Mandalay Night Market Street Food

I skal tidligt op. Ja, vi ved, hvad I tænker nu. I er jo lige kommet. Men I har altså mulighed for at starte dagen med en vidunderlig cykeltur ud af byen, så det er helt klart planen. 

Cykeltur ved Mandalay

I cykler ad små bagveje forbi morgenaktive markeder og ud på landet til marker og landsbyer. Vandbøfler ruller sig dovent i mudderet, og de lokale hilser hjerteligt, hvor I kommer frem. I kommer på marked, værksteder og tehus på vejen. Kort sagt: En herlig start på dagen, som vi kun kan anbefale!

Xl Burma Mandalay Biking Bikers River Cycling

Munke, pagoder og folkeliv i Mandalay

Efter lidt afslapning tilbage på hotellet ved floden bliver I inviteret på endnu en oplevelse i Mandalay.  I skal på en eftermiddagstur til munke, pagoder og folkeliv i Mandalay. 

I følges med en guide, viser jer de største attraktioner i Burmas gamle hovedstad Amarapura og Mandalay. I krydser den kilometerlange træbro, U-Bein, besøger den imponerende Mahamuni-pagode og kommer også forbi munkene i det store Mahagandayon-kloster. 

Xl Burma Myanmar Mandalay U Bein Bridge Sunset

Jeres rejse til Burma går nu fra Mandalay til den mageløse tempelslette ved Bagan. Nogle vælger at flyve, men de oplever intet andet end lufthavnene. I stedet arrangerer vi en bil med guide, som I har hele dagen. I kan opleve lige det, I vil, i jeres eget tempo. 

Der er masser at se på vejen, I vil have god tid til at fordybe jer, og I vil hurtigt være, hvor kun få andre turister kommer. 

Xl Burma Mandalay Morning Market Monks People

En skøn dag på vejen til Bagan

Vi har selvfølgelig gennemkørt turen og fundet alle de bedste ting på vejen, så vi kan komme med nogle gode anbefalinger til jer. Følger I dem, møder I munke og nonner og ser fascinerende markeder, pagoder og flotte udsigter. Glæd jer til en skøn dag på vejen.

I er fremme i Bagan, så I kan nyde solnedgangen, før I tjekker ind på jeres hotel ved 18.30-tiden. I kunne måske have været her lidt før, hvis I var fløjet hertil. Men i stedet er tiden fløjet af sted på en skøn dag.

Xl Burma Myanmar Bagan Taungkalat Monastery And Mount Popa

Zfreeti 3*, Nyaung U Ved Bagan

I skal nu bo 3 nætter på det hyggelige hotel Zfreeti. Hotellet ligger i Nyaung U, der er det nærmeste, I kommer en egentlig by ved Bagan. Byen ligger ud til Irrawaddy-floden, og der er butikker og restauranter i nabolaget. Hotellet har en pool, så I kan tage en dukkert efter dagens udflugter. 

Xl Burma Bagan Hotel Zfreeti Swimming Pool 1
Xl Burma Bagan Hotel Zfreeti Rooftop Dining
Xl Burma Bagan Hotel Zfreeti Front View 3

Xl Burma Bagan Sunset On The Plain Of Bagan Temple Pagoda

Forestil jer en 42 km2 stor slette, der er fyldt med templer og pagoder, så langt øjet rækker. Tusinder af templer. Og hver eneste helligdom har sin egen historie. Det er sceneriet for dagens udflugt til tempelsletten ved Bagan

Tempelsletten i Bagan er som skabt til en cykeltur. I kan komme tæt på. Ind mellem templer og lokalt liv. Køre i jeres eget tempo. Stoppe, når I vil for at fordybe jer og tage billeder. Og nyde, at alle sanser er i gang. I følges med en guide, der viser jer den bedste vej rundt i det store område. I får en masse fortællinger, men turen handler mest om stemningen og betagelsen end de enkelte templer ned i detaljer.

I er tilbage på hotellet i tide til en tur i poolen. 

Den store turiststrøm ved Bagan går naturligvis til tempelsletten. Men der er så meget andet at se, som kun de færreste kommer til, fordi de haster videre. 

Nogle gange skal dog man glemme det åbenbare og søge det stik modsatte af alle andre. I skal derfor på en berigende cykeltur blandt grønne marker, livlige markeder og autentiske landsbyer tæt på Bagan.  

I landsbyen Myitchay ser I et bomuldsvæveri og små værksteder, og I får frokost på en lille restaurant. Vejen tilbage foregår med båd og bil. En helt igennem smuk og afslappende dag, som I kun får, fordi I har valgt at gå kompromisløst til værks i valget af rejse til Burma.

Xl Burma Bagan Countryside Village School Children

Nu går jeres rejse til Burma videre mod endnu en af de absolut største attraktioner i Burma, nemlig Inlesøen. Også på denne dag kan I nyde, at I ikke bare har taget en standardrejse, men et ægte eventyr, hvor alt er tilrettelagt ud fra, at I skal så tæt som muligt på det autentiske Burma. 

Den smukkeste ankomst til Inlesøen

I flyver til Heho ved Inlesøen, hvor Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner står klar til at byde jer velkommen. Andre ville så køre direkte til hotellet, men I vil opleve så meget mere, hvis I hopper på cyklerne og kører ad en utroligt smuk og berigende rute gennem højlandet. 

I kommer gennem Shan-statens farverige landsbyer, hvor I møder Shan-folket og Pa O-folket. Starten går i markedsbyen Aung Ban i 1300 meters højde, og målet er Inle-søen i 900 meters højde. Det betyder ikke, at det er nedad hele vejen, men der er god tid, og I kan altid få et lift af følgebilen, hvis I trænger til et hvil.

XL Burma Inle Lake Biking To Indein Oxe Carriadge

Ananta Inle 3+*, Inlesøen

Dagens mål er charmerende Ananta Inle, hvor I skal bo i 2 nætter. Hotellet, der blot har 28 værelser, er bygget som en hestesko omkring et smukt poolområde, og udsigten mod søen fuldender billedet. I har et af hotellets bedste værelser, og I kan forkæle jer selv med en tur i spaen. Der er gratis Wi-Fi.

Xl Burma Ananta Inle Sun Set And Pool

Traditionelle rejser vil her styre direkte mod Inlesøen med dens flydende landsbyer og fascinerende fiskere. Det kommer I også til, men først venter et lærerigt besøg i landsbyerne i det, der kaldes Burmas spisekammer. 

Vandretur til landsbyer

I skal på en vandretur til Pa O-stammens landsbyer med enestående udsigter undervejs mod både det frodige højland og ned over Inlesøen. Det er ikke bare smukt, det giver også en ekstra dimension, når I senere besøger søen. 

I møder Pa O-stammen, der er en af de karakteristiske bjergstammer i Burma (Myanmar). I besøger to af deres landsbyer, hvor I kan møde de lokale munke, og I spiser frokost i et privat hjem. Autentisk og berigende

XL Burma Inle Lake Women On The Road Rain

I står op, nyder morgenmaden og ganske givet også udsigten over Inlesøen. Her er landsbyer bygget på pæle i vandet og flydende haver, hvorfra kvinder sejler af sted med varer til markederne. Og så er her de kendte fiskere, der udfører en utrolig balancekunst, når de styrer åren med det ene ben.

For de fleste er disse oplevelser selve målet med at besøge Inlesøen. For jer er det bare starten på et aldeles unikt 4 dages eventyr i Kayah-staten

Xl Burma Inle Lake Fishermen Boats Sunrise Myanmar

Den mest autentiske oplevelse på Inlesøen

I starter med en udflugt på Inlesøen, der ikke bare tager jer ad standardruten, men også videre ad små kanaler til smukke stupaer. I besøger en lokal familie til frokost og sejler i kano til de flydende haver for virkelig at fange den unikke stemning.  

Stammefolk og natur i den uberørte Kayah-stat

Fra Inlesøen fortsætter I ind i Kayah-staten ad en rute, der vil give jer nogle af de mest autentiske og unikke indtryk, I overhovedet kan få på rejser til Burma. Området er for ganske kort tid siden åbnet for turister, og det er derfor på alle måder jomfrueligt. 

I oplever Kayah-staten med fokus på den bæredygtige turisme. I spiser frokoster i private hjem og under et træ ved en søbred, og I vandrer gennem smuk natur til Karen-stammens landsbyer. Her møder I stammens kvinder, der bærer de karakteristiske halssmykker, så halsene fremstår unaturligt lange. I kommer tæt på fakta og fordomme, og I kan stille alle de spørgsmål, I vil. I nyder også smukke sejlture, kommer tæt på de etniske stammers spirituelle verden og bor på lokale lodges.

XL Burma Loikaw Dinner In Private Home
Xl Burma Inle Lake Village Private Home Visit Houses
XL Burma Loikaw Long Neck Woman Working

Velkommen til Yangon på dag 12

De 4 dages eventyr slutter dag 12 med en flyvetur til Yangon, hvor jeres rejse til Burma fortsætter med nye oplevelser.

Merchant Art Boutique Hotel 3*, Yangon

I Yangon, der under englænderne hed Rangoon, skal I bo 2 nætter på Merchant Art Boutique Hotel. Hotellet er i sin indretning en eksplosion i farver og kunst, men I er her for beliggenheden tæt på den guldbelagte Shwedagon-pagode, som I kan gå til og nyde udsigten til fra tagterrassen. 

Small Burma Yangon Merchant Art Boutique Hotel Suite Lounge

Yangon by night

Dagens oplevelser er slet ikke slut, selv om I lige har været omkring jeres hotel. I skal nemlig på en stemningsfuld aftentur i Yangon blandt gadekøkkener, ånder og lokale. I besøger natmarkedet og nyder snacks, en øl og en velsmagende skål nudler på vejen. Glæd jer til en herlig aften fyldt med gode fortællinger.

Xl Burma Yangon Street Food Crabs Night

Nu er det tid at se nærmere på et af de største ikoner for rejser til Burma, den guldbelagte Shwedagon-pagode. I skal på en halvdagsudflugt, der dog rummer meget mere end ”bare” pagoden.

Xl Burma Yangon Market Monks Near Shwedagon

Ad bagvejen til Shwedagon-pagoden

I starter med at udforske kvarteret bag Shwedagon, hvor byens liv er i fuld gang i klostre og på markeder. Jeres guide byder på en velsmagende suppe, før I går til pagoden, som er intet mindre end magisk. Ikke kun på grund af guldet, men på grund af hele stemningen, der er hektisk og spirituel på samme tid. 

Der er god tid til at udforske Shwedagon-pagoden og til bare at betragte hele sceneriet. Turen slutter med frokost for foden af pagoden, inden I bliver kørt retur til jeres hotel, hvor I kan hoppe direkte i poolen. Resten af dagen er på egen hånd. Tal med jeres rejserådgiver, hvis I vil have lidt tips til flere oplevelser i Yangon.

Xl Burma Myanmar Yangon Buddhist Pray At The Full Moon Festival Shwedagon Pagoda

Jeres rejse til Burma går nu igen væk fra den slagne vej og ud i de mere ukendte egne af det betagende land. Ud til smuk natur, myter og legender. Til stammefolk, spiritualitet og forunderlige traditioner. Kort sagt: Til alt det, der skaber det ægte eventyr.

Xl Burma Myanmar Mount Kyaiktiyo Golden Rock Pagode

4 dages eventyr i Mon- og Kayin-staterne

I udforsker staterne Mon og Kayin, der blev åbnet for turisme i 2012. Den gyldne klippe balancerer med sin pagode på kanten af afgrunden takket være et af Buddhas hår. Store grotter huser templer med buddhafigurer. Og pagoder står på magisk vis på toppen af spidse kalkstensklipper, hvor man næsten ikke kan forstå, hvordan der er bygget her – og hvordan det har kunnet bestå. 

I besøger landsbyer og markeder og den finurlige long hair tribe, hvor I hører om baggrunden for mændenes usædvanlige frisurer. Og I begiver jer ud i majestætisk natur, når I sejler i kajak ad smalle vandveje gennem lotusblomster og smukke limstensformationer i Hpa An.

Det bliver 4 fantastiske dage fyldt med autentiske indtryk langt fra den store turistrute. Glæd jer ikke mindst til to nætter på skønne Keinnara Hpa An 3+*, der ligger ved Than-Lwin-floden for foden af det dramatiske kalkstensbjerg Zwe Kabin.

Xl Burma Hpa An Kyaut Ka Latt Temple2

Velkommen til Bangkok på dag 17 

Sidste dag i Mon- og Kayin-staterne slutter med, at I krydser grænsen til Thailand. Det var ikke muligt for ganske få år siden, men verden åbner sig heldigvis. I siger farvel til jeres guide i byen Mae Sot og flyver til Bangkok. Her står Nyhavn Rejsers samarbejdspartner klar til at byde jer velkommen til Thailand og køre jer til hotellet. 

Riva Surya 4*, Bangkok

Jeres hotel i Bangkok er det charmerende Riva Surya, der ligger lige ud til Chao Phraya-floden og med et af Bangkoks mest hyggelige kvarterer i baghaven. Der er pool og restaurant lige ud til floden, hvor vandtaxier, longtailbåde og flodpramme skaber et herligt sceneri. 

XL Thailand Hotel Riva Surya Bangkok Restaurant (1)
XL Thailand Hotel Riva Surya Bangkok POOL SUNSET
XL Thailand Hotel Riva Surya Bangkok POOL AT NIGHT

I har hele dagen til at udforske Bangkok. Vandtaxierne stopper lige ved hotellet, og mange af de store attraktioner er faktisk inden for rimelig gåafstand. 

Har I ikke været i Bangkok før, er det naturligt at gå mod de magiske templer Grand Palace, Wat Po og Wat Arun. Måske lokker de fantastiske shoppingcentre eller en sejltur på klongerne? 

Xl Thailand Bangkok The Grand Palace And Wat Phra Kaeo

Gadekøkkener eller cykeltur?

Hvis I ønsker det, kan jeres rejserådgiver arrangere en guidet tur til byens bedste markeder og gadekøkkener eller en cykeltur ud i de gamle plantageområder på den anden side af Chao Praya-floden. 

Hjem fra rejse til Burma

Om aftenen bliver I så kørt i lufthavnen. I sætter kurs mod Danmark, hvor I lander dag 19

Xl Thailand Bangkok Food Streetfood Dishes Meat People
Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

I kommer på jeres rejse på flere fantastiske cykelture og vandreture. I sejler på floder og søer i små både, kajakker og kanoer, og I nyder flere gange måltider i private hjem. Det er her, når man virkelig føler nærkontakten med det autentiske, at eventyret rigtig lever og gror.

Det kræver lidt ekstra end at lade sig transportere i bil ad landevejen, men belønningen er ubeskrivelig.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Inkluderet

  • Fly København-Mandalay / Bangkok-København med Thai Airways
  • Al transport
  • Alle udflugter med private, engelsktalende guider
  • 2 nætter på Ayarwaddy Riverview Hotel 3*, Mandalay. Deluxe river view room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: En aften med de lokale i Mandalay
  • Oplevelse: Cykeltur på landet ved Mandalay
  • Oplevelse: Munke, pagoder og folkeliv i Mandalay
  • Oplevelse: Markeder, templer og ånder fra Mandalay til Bagan
  • 3 nætter på Zfreeti Hotel 3*, Bagan. Superior room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Udforsk tempelsletten ved Bagan på cykel
  • Oplevelse: Cykeltur uden templer i Bagan
  • Indenrigsfly Bagan-Heho (Inle)
  • 2 nætter på Ananta Inle 3+*, Inlesøen. Deluxe room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: På cykeltur gennem højlandet til Inlesøen
  • Oplevelse: Trekking til Pa O-stammen ved Inlesøen
  • Oplevelse (4 dage/3 nætter): Stammefolk og natur i den uberørte Kayah-stat
  • Indenrigsfly Loikaw-Yangon
  • 2 nætter på Merchant Art Boutique Hotel 3*, Yangon. Art concept room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Yangon by night
  • Oplevelse: Shwedagon-pagoden bag facaden
  • Oplevelse (4 dage/3 nætter): På sporet af gyldne sten, pilgrimme og stammen med det lange hår
  • Indenrigsfly Mae Sot-Bangkok
  • 1 nat på Hotel Riva Surya 4*, Bangkok. Urban room, inkl. morgenmad

Ikke inkluderet

  • Visum til Burma: Søges online inden afrejse
  • Afbestillings-og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda

Bemærk

  • Rejsen er mulig året rundt, da det meste af rejsen ligger i Burmas såkaldte dry-zone. Mon- og Kayin-staterne får dog typisk en del regn i sommermånederne, så den del er værd at overveje, hvis I rejser om sommeren.
  • Tillæg kan forekomme for rejser over jul/nytår. Spørg jeres rejserådgiver for den specifikke pris på jeres rejse.
TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Myanmar

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.