XL New Zealand Punakaiki Escapes Treescapes (1)
Punakaiki, New Zealand

Punakaiki E’scapes

Egen villa og lokal charme i Punakaiki Beach

Punakaiki E’scapes består af tre skønne villaer, der hver har deres stil, stemning og unikke beliggenhed ved Punakaiki Beach – det er den perfekte base for jer, som vil udforske dette fascinerende hjørne af New Zealand kendt for bl.a. Pancake Rocks og Paparoa National Park.   

Egen villa på New Zealands vilde vestkyst

 

Med sine rå kalkstenskyster, brede sandstrande, floder, grotter og fortryllende regnskove, er Punakaiki Beach indbegrebet af New Zealands vilde vestkyst – med al den pionerånd, gæstfrihed og lokale charme, som denne del af landet er så kendt for. På Punakaiki E’scapes kan I for en stund gøre dette fantastiske område til jeres hjem – og udleve drømmen om en tilværelse på kanten af New Zealands fjerne og vilde West Coast-region.

Glæd jer bl.a. til at udforske den enestående natur i Paparoa National Park – til fods og på cykel - ligesom I kun har en kort vandretur langs kysten til Pancake Rocks Lookout, hvor I kan opleve havvandet, der sprøjter dramatisk op mellem klipperne gennem de såkaldte ”blowholes” – det her er New Zealand fra sin mest forunderlige og fascinerende side.

XL Pancake Rocks Punakaiki Lookout West Coast South Island New Zealand
Small New Zealand Pancake Rocks And Blowhole Nature
Xl New Zealand Punakaiki Pororari Gorge Pororari River Paparoa Nationalpark

Vælg mellem tre unikke villaer

Vælg mellem tre unikke villaer

Punakaiki E’scapes har tre hyggelige villaer, der alle er unikke i udtryk, stemning og beliggenhed. Alle villaerne har Wi-Fi, vaskemaskine og eget køkken, mens I finder et lille udvalg af hyggelige caféer og restauranter i Punakaiki, når I har lyst til at spise ude.

Treescapes

Treescapes er et hyggeligt træhus på pæle, omkranset af skov og med udsigt til Det Tasmanske Hav. Villaen har to soveværelser, køkken og et opholdsområde med en stor overdækket terrasse, som er perfekt til udendørs spisning.

Begge soveværelser har queensize-senge, og det ene har også en køjeseng. Alt sengetøj og håndklæder leveres, mens I også har vaskemaskine. Udenfor fører to stier jer til hhv. stranden og haven med et lille spot, hvor I kan nyde solnedgangen – den er dog også fantastisk oppe fra terrassen.

Seascapes

Seascapes Punakaiki ligger lige ved siden af stranden – lige under en kalkstensskrænt og med udsigt til Pancake Rocks Lookout. Villaen har to etager og fire soveværelser - og er den villa, som ligger tættest på Pancake Rocks Lookout. De skønne vinduespartier lukker masser af lys ind alle steder, og åbner villaen mod de eventyrlige omgivelser med udsigt til havet, klippeskrænten, tropehaver og skov. I kan vælge at nyde havudsigten fra terrassen på anden sal eller fra verandaen og haven, hvor I også har en terrasse med grill. 

Cliffscapes

Som navnet antyder, putter Cliffscapes sig under Punakaikis skovklædte kalkstensklipper. Villaen med tre soveværelser tilhørte oprindeligt den lokale savværksdirektør, og ligger omkranset af en smuk og veletableret have. Det store soveværelse har en queensize-seng og eget badeværelse, mens det andet soveværelse har en dobbeltseng. Det tredje værelse har to enkeltsenge. De to sidstnævnte værelser deler et badeværelse.

Det varme vand får I fra solanlægget på taget, mens I også kan forvente god Wi-Fi og mobildækning.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyr jeres rejse til New Zealand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.