Prisvindende og fredfyldt lodge ved kysten på Nordøen
På Rosewood Cape Kidnappers kan I glæde jer til luksus i fantastiske omgivelser. Lige fra gourmet med regionens bedste råvarer til en af verdens bedste golfbaner og masser af natureventyr venter jer!
Rosewood Cape Kidnappers er en del af Luxury Lodges of New Zealand. Derudover er lodgen i 2018 kåret af Travel + Leisure til at være et af de bedste hoteller i New Zealand og Australien og var i 2017 på Conde Nast Travellers liste over de 20 bedste hoteller i verden. Lodgen ejes af en familie, hvis vision har været at skabe en lodge med alt, hvad der hører til femstjernet luksus, serveret på en afslappet, jordnær og personlig måde. Et ophold her føles som et hjem væk hjemmefra toppet med gourmet- og spamuligheder i spektakulære omgivelser.
Landlig idyl mellem højdedrag og kyst
På Rosewood Cape Kidnappers kan I nyde den smukkeste udsigt ud over Det Sydlige Stillehav, der slår meterhøje bølger mod de 250 meter høje klipper, mens græsmarker og skov bugter sig i alle øvrige retninger på lodgens knap 10.900 tønder land. Det er også her golfentusiaster, kan slå deres folder på en af verdens bedste golfbaner.
Ejerne driver landbrug på jorden, har en fårefarm og har designet lodgen på en sådan måde, at illusionen om at være på landet fuldendes. Store træbjælker og skrå trælofte skaber en skøn atmosfære. Indretningen er holdt i lyse farver og rustikke materialer, og alt fra gamle traktorsæder til vognhjul indgår som kunst i indretningen.
Cape Kidnappers - en historie om kidnapning
Lodgen har fået sit navn af den opdagelsesrejsende kaptajn James Cook, der i midten af 1700-tallet sejlede og kortlagde store dele af New Zealands kyster samt Australiens østkyst. Historien lyder, at skibet i 1769 lå til ved Hawke’s Bay netop her, hvor lokale maorier forsøgte at kidnappe en af de tahitianske besætningsmedlemmer. Ironisk nok troede de, at han var kidnappet af Cooks egen besætning.
Det kan I se frem til
Faciliteter og services
22 suiter med spektakulær udsigt
Rosewood Cape Kidnappers har 22 suiter med egen balkon, der alle ligger på bakkekammen med spektakulære udsigter til farmen, golfbanen og det glitrende, blå hav. Suiterne er 63 m2 med en landlig og rustik indretning i lyse farver, træ, der er malet hvidt og tern på puder, tæpper m.m. uden at gå på kompromis med komforten. Indretningen skaber en varm atmosfære, der indbyder til hygge og hjemlige stunder.
Fra spa til golf, vandring og vinsmagning
Et ophold på Rosewood Cape Kidnappers er både lig med afslapning og oplevelser. I spaen kan I forkæle jer selv med alt fra massage til ansigtsbehandlinger og manicure. Nyd også ferielivet ved infinity-poolen og jacuzzien med udsigt ud over markerne og havet i det fjerne.
Derudover kan I tage på guidede vandre-, cykel-, ride- eller fisketure. Sejle kajak og riverrafting. Eller nyde en vidunderlig vinsmagning i området ved Hawke’s Bay, der bl.a. er kendt for at være et af New Zealands ældste og største vindistrikter. Måske I også skal spille en runde golf?
Fra december til februar kan I desuden opleve store kolonier af suler, der kommer til kysten for at finde en mage.
Gourmet af lokale råvarer
I har dagligt morgenmad og gourmetmiddag inkluderet i jeres ophold på Rosewood Cape Kidnappers. A la carte-menukortet er inspireret af det klassiske, franske køkken og ændres dagligt, så hver aften bliver en ny kulinarisk oplevelse. Farmen dyrker selv alt fra majs til fennikel, salat og tomater, mens de øvrige råvarer er de bedste lokale og fra regionen såsom ost fra Havelock North, svampe fra Napier, lam fra Hawke’s Bay og lokalt fangede skaldyr. Sæt prikken over i’et med en lækker cocktail eller udsøgte vine fra vinkælderen.
Om morgenen kan I glæde jer til frisklagte æg tilberedt præcis, som I ønsker dem, newzealandsk bacon og meget mere. Om eftermiddagen kan I nyde kanapéer ved pejsen i loungen. Og I kan naturligvis også bestille frokost i restauranten.
Bemærk, at der er dresscode om aftenen til cocktails og middage.

HÅNDPLUKKET TIL JER
Hotellet indgår i disse rejseforslag
Christchurch, Byer i New Zealand, New Zealand, Australien og New Zealand
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.