
Cruise på Queen Charlotte Sound til Motuara Island
Fra Picton til fuglenes paradis - halvdagstur på Motuara Island
En smuk time på vandet
I går om bord på Cougar Line-båden i Picton kl. 8 og sejler afsted på Queen Charlotte Sound mellem bugter, bakker og øer, der ligger badet i solens morgenlys. Naturen er fantastisk smuk, men hold også øje med sæler, delfiner og pingviner på sejlturen. En time på vandet bringer jer til Motuara Island. Øen er helt fri for rovdyr, men fuld af New Zealands smukke og finurlige fugle. Fuglene kender ikke til frygt, er for det meste meget nysgerrige og viser stor tillid til mennesker.
Fugleparadiset Motuara Island
Der er gode stier på øen, som I kan følge, mens I spejder og lytter efter de newzealandske fugle. I kan eksempelvis møde grønne bjældefugle, der har fået navnet på grund af deres harmoniske, klokkelignende sang. Tui-fuglen er også blandt de sjældne beboere på øen, som har et stort sang-repertoire. Hertil kommer mejsefugle, vipstjerner, masser af havfugle og de små blå pingviner, som har bygget redde i fuglekasser rundt omkring på øen.
Når I bevæger jer rundt på øen, går I i fodsporene på maorier, kaptajn Cook og mange flere. Alt det kan jeres naturguide fortælle om. I har to timer på øen, før det er tid til at gå om bord på båden og sejle retur til Picton, hvor I ankommer omkring kl. 13.30.
Praktisk information
Det er en god idé at tage regnfrakke, vandflaske, solcreme og myggespray med.
Har I lyst til at opleve mere efter besøget på Motuara Island, kan I fortsætte med vandretur på egen hånd på en nærliggende ø. I følger så et system af gode vandrestier og bliver hentet af båden længere fremme med ankomst i Picton kl. 16.
Vi skræddersyer jeres rejse til New Zealand
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.