Spektakulær natur og skøn motion på togtur og cykeltur i New Zealand
Kom ud i naturen i det centrale Otagos smukke landskaber. I kører med toget "The Taieri Gorge" fra Dunedin og tager derefter på cykeltur med overnatning i hytte. Bagagen sørger andre for!
Cykling i New Zealand er en oplagt mulighed for at komme ud i naturen og i nærkontakt med de gæstfrie kiwier. På denne udflugt starter I dog med at køre i veterantog med kiwierne. I skal med ”The Taieri Gorge Train” fra Dunedin gennem den spektakulære kløft, Taieri Gorge.
I Pukerangi venter vores lokale samarbejdspartner, der kører jer til byen Hyde ca. 30 km væk. Undervejs får I cykler, der kommer med på vognen. Spis frokost i Hyde, så I er klar til at cykle videre herfra. Vores samarbejdspartner sørger for at transportere jeres bagage!
På cykel i Otago over stenbroer og gennem tunneller
Første strækning på jeres cykeltur i Otago er på 43 km til Wedderburn. I cykler stille og roligt af sted, og nyder de smukke udsigter og ikke mindst at kunne stoppe, hvor I vil, og når I vil. I cykler over historiske stenbroer som den 32 m høje Prices Creek Viaduct og gennem den 152 m lange Prices Creek Tunnel.
Nyd at cykle langs slugten, der følger den maleriske flod Taieri. I kommer også gennem landsbyen Ranfurly, som er berømt for sin art déco arkitektur. Stands og få en kop kaffe her. Området ved Ranfurly og Naseby er bidt af en gal curling feber. I Wedderburn skal I bo på Wedderburn Cottages. Når sulten melder sig, anbefaler vi den lokale taverna i gåafstand herfra. Her får I det bedste fra det New Zealandske landkøkken som “Roast and Veg”.
Gennem Poolburn Gorge til Omakau
Næste morgen starter I med morgenmad i hytten, så I har masser af energi til dagens 42 km til Omakau. Igen venter smukke landskaber og hyggelige byer. Stop og få kaffe i Oturehua.
I cykler gennem "Poolburn Gorge" med tunneler og viadukter. Alt afhængig af jeres tempo, kan I købe frokost på Lauder Stop Café i landsbyen Lauder. Bagefter er kun 10 km til mødestedet i Omakau, hvor I bliver samlet op og kørt til Clyde. En skøn cykeltur er slut. Fra Clyde går en komfortabel bus til Queenstown, så I kan slappe godt af og glæde jer til nye oplevelser.
Flere dage eller længere rute?
Denne cykeltur i Otago kan gøres over flere dage, hvis I ønsker at cykle i et roligere tempo. I kan også vælge at cykle videre på en endnu længere strækning til Queenstown, hvis I ønsker det. Tal med jeres rejsekonsulent om at få den bedste oplevelse for jer.
Hør om cykling i New Zealand
Jeres cykeltur i Otago er bare ét eksempel på et utal af muligheder for at nyde cykling i New Zealand. Regeringen og de lokale turistorganisationer har oprettet et spektakulært net af cykelruter fra korte til adskillige dages længde. Hvis I vil opleve mere cykling i New Zealand, kan vores New Zealand-eksperter fortælle meget mere.
Turen inkluderer
Togturen Taieri Gorge, Dunedin til Pukerangi
Transfer Pukerangi til Hyde, og Clyde til Queenstown
En nat på Wedderburn Cottages med cont.morgenmad
To dages cykel leje inklusiv hjelm, "repair kit" og cykelpumpe
Bagage transfer for et stk. bagage pr person
Cykeltasker
HÅNDPLUKKEDE REJSER
Oplevelserne indgår i disse rejseforslag
Auckland, Byer i New Zealand, New Zealand, Australien og New Zealand
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.
3
I får en rejseplan
Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
4
Rejsen lægges fast
Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
5
Vi holder kontakt
I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.
Tilmeld nyhedsbrev
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.