Høj puls og charme i Queenstown
Queenstown er primært en turistby. Det er en blanding af neonreklamer, vinbarer, restauranter, cafeer og butikker med outdoor gear, men det er alligevel en både overskuelig og charmerende by. Vil I se den lidt fra oven, så tag svævebanen op til Bob's Peak, hvor I kan spise aftensmad i i Skyline Restaurant.
Ægte Queenstown oplevelser er sjove, aktive og naturskønne
Vandreture, speedbåde, firhjulstrækkere og gudeskønne omgivelser er naturlige ingredienser i ægte Queenstown oplevelser. Sejl f.eks. i fuld fart ad Dart River gennem smalle passager og mærk suget i maven omgivet af sneklædte bjergtoppe, ældgammel skov, vandfald og gletsjerdale. På land kan I køre i 4WD helt ud på kanten af Skippers Canyon. Gennem 26 vandløb fra Maceton. Eller mere roligt til de magiske naturscenerier, der dannede kulisser i filmene om Hobitten og Ringenes Herre.
Skønne vandreture ved Queenstown
Flere ture kombinerer speedbåd og 4WD med vidunderlige vandreture f.eks. til vandfaldene Routeburn Falls. Der er selvfølgelig også selvstændige vandreture gennem den smukke natur, ligesom cykelture og rideture er dejlige muligheder.
De vildeste Queenstown oplevelser
Vi har endnu ikke nævnt Bungy Jump, der blev opfundet i Queenstown, der giver følelsen af et frit fald på 134 m! Andre eventyrere, der søger et godt grin, ruller ned ad bakkerne i plasticbolde, hvilket kaldes zorbing.