Historie i Arequipas verdensarvs-kvarter
Man bliver altid glad og taknemmeligt, når man støder på et historisk hotel, der er lykkedes med opgaven: At bevare et historisk bygningsværk og give det nyt liv – uden at overgøre det eller gå på kompromis med stedets integritet og sjæl.
Det er præcis det, vi ser i Palacio Guaqui, der for os hører til de absolut smukkeste og mest charmerende hoteller i Arequipa. Lige i hjertet af byens historiske verdensarvs-kvarter, hvor et herskabshus, der engang tilhørte Greven af Guaqui, i dag er omgjort til en elegant oase med smukke, nærmest asketiske suiter, en særdeles god restaurant og tre fredfyldte gårdhaver, hvor I kan nyde roen og en god bog efter dagens opdagelser i Perus ”Hvide By” Arequipa.