Eastern & Oriental Express har to restaurantvogne, og alle måltider på togrejsen er inkluderet:
- Morgenmad serveret i kupeen
- 3-retters frokost
- Afternoon tea med sandwiches og kager
- 4-retters aftensmad med kaffe og petit fours
Østen er en verden så fremmed fra vores egen i både kultur og natur. Når I oplever med Eastern & Oriental Express får det hele samtidig en forunderlig ekstra dimension.
Med Eastern & Oriental Express er I på en luksuriøs togrejse i Østen, hvor selve toget er en verden for sig. Her bliver I forkælet med stil og elegance, gastronomi og service, underholdning og afslapning.
Samtidig inviterer Eastern & Oriental Express jer med ud i den virkelige verden på skønne udflugter, hvor I kommer helt tæt på livet, naturen og kulturen omkring jer. Og både lokale og historikere kommer fra tid til anden med om bord og beriger dagens indhold.
Den ultimative togrejse med Eastern & Oriental Express er den 4 dage lange The Fables of the Peninsula, hvor I starter med at opleve Singapore og bor på legendariske Raffles Hotel.
Første stop er multikulturelle Kuala Lumpur i Malaysia, hvor Petronas Twin Towers rejser sig mod himlen, og livet sitrer i Chinatown. I kan tage med på sightseeing. Senere kører I med bus til det smukke højland med uendelige te-plantager og en nat på Cameron Highlands Resort.
Turen går videre med tog via Penang med blandt andet farverige Georgetown og fiskerbyen Baan Huay Yang, hvor I sejler ud til BBQ på stranden og vender hjem til cocktails og afskedsparty.
Togrejserne har forskellige temaer og rute udover smukke scenerier og oplevelser.
"Wild Malaysia" - en rejse gennem tid, historie og Taman Negaras tropiske regnkov. Afgange mandage, april til oktober
"Essence of Malaysia" - fra storby til historiske byer, og følger i sporet af sydøst Asien. Afgange mandage, november til marts
"Tastes of Tomorrow" er en kulinarisk rejse, hvor gæster ombord for mulighed for at nyde udsøgte retter tilberedt af kendte kokke. På denne rute går turen via Taman Negara Nationalpark til Penang.
Afgang 28.juli & 08.september 2025
Her er udflugter for alle. Er I ægte togrejse-entusiaster, så I også har prøvet Orientekspressen, vil I finde, at mange af udflugterne er lidt mere aktive på Eastern & Oriental Express.
Eastern & Oriental Express har to restaurantvogne, og alle måltider på togrejsen er inkluderet:
I kan se frem til gastronomi på højt niveau. Eastern & Oriental Express er ejet af Belmond, der også står bag Venice Simplon-Orient-Express, bedre kendt som Orientekspressen, så der er store traditioner at leve op til.
Om dagen er stemningen afslappet og påklædningen til at tage på udflugt, mens der om aftenen skrues op for elegancen for at skabe den rigtige stemning. Nyd at være en del af den.
Ud over restaurantvognene er her Saloon Car med bar/lounge og en åben udsigtsvogn, hvor I får brisen, lydene og duftene med på første parket.
Et vidunderligt sted at være. Her er også butik og mulighed for en fodmassage.
I har en kupé med eget bad og toilet. Poleret kirsebærtræ, paneler i elm og vinduesrammer i nypudset messing sætter stilen, aircondition sørger for en behagelig temperatur og gratis wi-fi for, at I har kontakt med omverdenen, hvis I skulle få behov for det.
Pullman Cabins fås også som enkeltværelse.
For f.eks. drinks i baren eller souvenirs i butikken betales i US Dollars
Alt på denne rejse til Singapore kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Singapore.