Xl Asia Sri Lanka Kalutara Anant Kalutara Swimming Pool
Kalutara, Sri Lanka

Anantara Kalutara Resort

Luksusresort med plads til afslapning for både par og familier

En varm atmosfære, imødekommende og hjælpsomt personale, to store poolområder, gastronomiske oplevelser og Sri Lankas største spa er blot nogle af grundene til, at vi anbefaler Anantara Kalutara.

Luksusresortet åbnede i 2016, og indbyder både par og familier til afslapning og forkælelse i tilbagetrukne omgivelser 10 minutter fra byen Kalutara og halvanden time fra lufthavnen. Hvis I søger et resort med masser af faciliteter til et kort ophold enten som start eller afslutning på jeres rejse, så er Anantara Kalutara et rigtig godt valg.

Moderne indretning og flot udsigt

Resortet har omkring 140 værelser, suiter og poolvillaer med en international moderne indretning og flotte badeværelser. I får enten en balkon eller terrasse, hvorfra I kan nyde synet af den blomstrende natur eller Det Indiske Ocean.

Det er muligt at bo to voksne og to barn i både værelser, villaer og suiter.

Få sand mellem tæerne

Hvis I vil have sand mellem tæerne, kan I gå en tur på stranden, som ligger lige op af hotellet. Stranden er bedst fra december til april, men der kan være stærk strøm og bølger.

Xl Asia Sri Lanka Kalutara Anant Kalutara Royal Bawa Villa Exterior
Xl Asia Sri Lanka Kalutara Anant Kalutara Beach Ocean
Xl Asia Sri Lanka Kalutara Anant Kalutara Acquolina Pool View
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Restauranter med høj international standard

De forskellige restauranter på resortet serverer kulinariske retter og delikatesser på et højt internationalt niveau. Spis eksempelvis italienske specialiteter i restauranten ved poolen kombineret med udsigt ud over Det Indiske Ocean – eller besøg restauranten ved lagunen, der har et stort udvalg af asiatiske retter.

Start dagen med dejlig morgenbuffet

Start dagen med en dejlig morgenbuffet i hovedrestauranten, hvor I finder en stor variation af kolde og varme retter samt nybagt brød og friskpresset juice. Og så kan I naturligvis bestille morgenkaffen, lige som I bedst kan lide den.

Hovedrestauranten har åbent morgen, frokost og aften. Om aftenen indbyder buffeten jer til at smage på forskellige srilankanske specialiteter og andre internationale retter.

Spa, pool og fitness

Anantara Kalutara har den største spa på Sri Lanka. Tag en opfriskende tur i dampbadet eller deltag i en yoga-time, før I overgiver jer til en af de afslappende massagebehandlinger. Her er der garanti for fornyet energi og en indre følelse af velvære.

Resortet har også to poolområder, hvor I kan slappe af og nyde udsigten ud over Det Indiske Ocean. I har også rig mulighed for at få pulsen op i resortets fitnesslokale.

Børne- og teenageklub

Børn er meget velkomne på resortet, som har både har en børne- og en teenageklub. I børneklubben bliver I mødt af professionelt personale, som laver forskellige lege og aktiviteter med børnene. 

Teenageklubben er for de større børn. Her er der billardbord, computere, bordtennis og meget mere. 

Værelser med egen balkon

I kan vælge mellem fire forskellige værelsestyper:

  • Premier Garden View på 65 m2 plus 13 m2 balkon samt king og twin size senge
  • Deluxe Lagoon View på 65 m2 plus 13 m2 balkon samt king size seng
  • Deluxe Ocean View på 60 m2 plus 12 m2 balkon samt king og twin size senge
  • Deluxe Poolside View på 65 m2 plus 15 m2 balkon samt king og twin size senge

Alle værelser kan rumme 2 voksne og 2 børn fra 2 år til og med 14 år. Børnene sover i to ekstra senge.  

Store suiter og villaer

Suiterne varierer i størrelsen fra 110-150 m2, hvor villaerne henholdsvis er 170 m2 og 190 m2 plus balkon eller terrasse. Alle suiter og villaer har en king size seng, og i de største villaer får I jeres egen pool.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Asia Sri Lanka Kalutara Anant Kalutara Lagoon Swing
Sri Lanka, Asien

Familieeventyr på Sri Lanka

15 dage fra

30.500 kr.

Glæd jer til

Privatchauffør og bil til jeres rådighed i 5 dage

Mageløs togtur til tehøjlandet

Vandretur i guddommelig natur

Elefantsafari

En hel uges strandluksus med lækker halvpension

Xl Asia Sri Lanka Kalutara Anant Kalutara Spa
Sri Lanka, Asien

Luksuriøs badeferie i Sri Lanka

11 dage fra

28.000 kr.

Glæd jer til

2 nætter på det eksklusive Anantara Kalutara Resort

Cykeltur til det autentiske Sri Lanka ved Galle

7 nætter på Anantara Peace Haven med strandluksus

Møde med elefanterne i Udawalawe Nationalpark

Lækker halvpension på begge resorts og 2 x 60 min. spa på Anantara Peace Haven

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Sri Lanka

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Sri Lanka. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.