Xl Sri Lanka Hotel Jetwing Vil Uyana Sigiriya The Island Spa
Sigiriya, Sri Lanka

Jetwing Vil Uyana

Unik eco-lodge med skønne villaer

Omgivet af rismarker, rørsump, sø og tæt vegetation inviterer Jetwing Vil Uyanas 4+* dejlige villaer til afslapning i pagt med naturen med Løveklippen lige om hjørnet. En vidunderlig eco-lodge.

Skønhed og balance er nøgleordene for Jetwing Vil Uyana 4+* på Sri Lanka. Resortet er skabt med inspiration fra London Wetland Centre og drives med stor fokus på miljøet. 

Smukke villaer smyger sig ind i det frodige landskab, mange på pæle over vandet eller rismarkerne. Gangbroer af træ krydser hen over rismarker og den menneskeskabte sø, der tiltrækker fugle og dyr. Overalt føler man sig i pagt med den frodige natur. 

I hjertet af Sri Lankas kulturelle trekant

I er i hjertet af den kulturelle trekant kun 5 km fra en af Sri Lankas største attraktioner, Løveklippen Sigiriya. Jetwing Vil Uyana har her skabt et vådområde i en egn af Sri Lanka, hvor vand betragtes som en luksus. Und jer selv at gå en morgentur blandt rismarkerne evt. med en af lodgens naturguider. 

Tag på smukke gå- og cykelture

De smukke naturområder ved Jetwing Vil Uyana indbyder til dejlige gå- og cykelture. Hør om hotellets anbefalede cykelrute på en god times tid, hvor I kommer ud i naturen og til autentiske landsbyer. En dejlig kombination af motion og eventyr. I kan låne cykler på hotellet.

Xl Sri Lanka Sigiriya Lions Rock View From Distance Lake
Xl Sri Lanka Hotel Jetwing Vil Uyana Sigiriya Forest Dwelling Bedroom
Xl Sri Lanka Hotel Jetwing Vil Uyana Sigiriya Bungalows Sunrise Lake
Det kan i se frem til

Faciliteter og services

Restauranter

På Jetwing Vil Uyana kan I vælge mellem 2 restauranter fra den afslappede The Sulang til det formelle på The Apsara med fine dining. I kan også vælge Tree House Dining, hvor I får serveret en romantisk middag ved et bord på en platform på højde med trækronerne. Her er også en bar The Graffiti Bar.

Spa, lounge og meget mere

Spaen er skabt i et mad naturen og de smukke omgivelser og den særlige stemning er velgørende i sig selv. Nyd en massage, ayurveda-behandlinger eller et af de mange andre tilbud. 

Lodgen har også en stor pool, fitness center og en skøn lounge bygget over søen, så man nyder brisen og nærheden med naturen.

Design med omtanke

Jetwing Vil Uyana tænker på miljøet i alle handlinger fra byggematerialer over energiforbrug til affaldsbehandling. Det menneskeskabte vådområde og bygningernes design sikrer kølende briser, der minimerer brugen af aircondition. Og bruges aircondition, genindvindes varmen til varmt vand. 

5 villatyper i harmoni med naturen

Jetwing Vil Uyana har 5 forskellige villatyper med i alt 30 villaer. Sjælden har et økoprojekt budt på så meget komfort. Villaerne er skabt med stor fokus på naturmaterialer lige fra stråtækte tage og flettede lofter til flettede kurve, der mange steder erstatter traditionelle skuffer. Værelserne har WiFi, aircondition, kaffe/te-faciliteter m.m.

Water Dwelling

De 4 Water Dwellings står på pæle over søen. Villaernes indre er i flere niveauer, og de flettede lofter til kip giver indtryk at natur og overdådighed på samme tid. Det store værelse rummer en indendørs plunge pool ud over det store badeværelse. Fra balkonen er udsigt til søen. 

Paddy/Marsh Dwelling 

Der er 6 Paddy og 5 Marsh Dwellings, der står dels i rismarkerne, dels i rørsumpen. De er forskellige i indretning, men har alle deres egen træterrasse med udsigt til naturen.  2 marsh dwellings og alle paddy dwellings har privat plunge pool. 

Forest Dwelling

De 10 Forest Dwellings er perlerne blandt villaerne. 2 etager, privat pool, privatliv sikret af tæt vegetation omkring pool og gårdhave og et badeværelse af en anden verden med egen plunge pool, lounge og gårdhave. 

Garden Dwelling

De 5 Garden Dwellings er lodgens nyeste skabt i tæt harmoni med naturen. Rustikke, men alligevel moderne på lodgens helt egen øko-venlige måde. 

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Sri Lanka Colombo The Wallawwa Hotel Courtyard Pool
Sri Lanka, Asien

Sri Lanka i særklasse

15 dage fra

39.500 kr.

Glæd jer til

Sri Lankas største attraktioner i jeres eget tempo

Nogle af Sri Lankas mest charmerende 4+* boutiquehoteller

Egen bil med privatchauffør til rådighed alle dage

Elefantsafari, cykeltur og UNESCO-templer

Mageløs togtur gennem tehøjlandet

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Sri Lanka

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Sri Lanka. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.