• Udsigt til 98 Acres Resort and Spa på Sri Lanka
  • Oplev Sri Lankas største koncentration af elefanter på en jeepsafari
  • Oplev de smukke teplantager på Sri Lanka
  • Med tog gennem Sri Lankas højland
  • Buddha statue og ruinerne i Polonnaruwa på Sri Lanka
  • Paddy bungalow blandt markerne på Jetwing Vil Uyana, Sigiriya på Sri Lanka

Sri Lanka i særklasse

15 dages rejse til Sri Lanka med unikke 4+ hoteller og privatchauffør fra 28.500 kr.

Glæd jer til:

Sri Lankas største attraktioner i jeres eget tempo

Nogle af Sri Lankas mest charmerende 4+* boutiquehoteller

Egen bil med privatchauffør til rådighed alle dage

Elefantsafari, cykeltur og UNESCO-templer

Mageløs togtur gennem tehøjlandet

Læs mere

Oplev en rejse til Sri Lanka i særklasse med de største attraktioner, hvor I slapper af på hoteller, der hører til de absolut bedste og mest charmerende. Vi inkluderer en række spændende udflugter, der fuldender eventyret i nærkontakt med natur og kultur.

SRI LANKA REJSE MED DE STØRSTE ATTRAKTIONER I EGET TEMPO

Oplev de største kulturelle attraktioner på Sri Lanka. Tempelgrotterne ved Dambulla, det kongelige citadel på toppen af Løveklippen Sigiriya, den store kongeby Polonnaruwa og templet med Buddhas tand i Kandy. I har privatchauffør med egen bil til at køre jer rundt, så I bestemmer selv tempoet, når I vil fordybe jer eller slappe af. 

UD I SRI LANKAS MAGISKE NATUR

Alt på denne rejse til Sri Lanka i særklasse kan tilpasses jeres ønsker til oplevelser. Som udgangspunkt inkluderer vi dog en række spændende udflugter, hvor I kommer i nærkontakt med den utrolige natur og det lokale liv. 

I skal på togrejse gennem tehøjlandet over kløfter og floder, på safari med elefanter, ind i Galle Forts smalle gader med passioneret guide og ud på smukke cykel- og gåture. Samtidig er køreturene i sig selv en stor oplevelser gennem det smukke landskab. Glæd jer også til romantisk sunset cruise.

DE BEDSTE OG MEST CHARMERENDE HOTELLER PÅ SRI LANKA

Jeres hoteller på Sri Lanka er en væsentlig del af oplevelsen. I bor på håndplukkede hoteller med stil og sjæl i særklasse fra hoteller i historiske bygninger som Kandy House 4+* og Fort Bazaar 4* til en gammel herskabsbolig, Taru Villas – Rock Villa 4+*, ud til en af Sri Lankas bedste strande. 

EN CHAUFFØR OG GUIDE I SÆRKLASSE

Som nævnt har I egen bil med privatchauffør til rådighed under hele rejsen. Kun et enkelt sted skilles jeres veje, hvor I kører med tog gennem mageløse landskaber, men han venter på jer, når I stiger af toget igen. 

Vi har i valget af samarbejdspartner på Sri Lanka lagt vægt på, at vores kunder bliver mødt af landets bedste chauffører, der samtidig fungerer som jeres guide. Det giver jer den bedste oplevelse med plads til at improvisere. 

SÆSON FOR DENNE REJSE TIL SRI LANKA

Vejret er optimalt for denne rejse til Sri Lanka i perioden januar til april, men I kan tage turen lige fra december til september. Vejret varierer naturligvis afhængig af, hvor I er i landet. I maj og juni vil der oftest være noget nedbør og fra maj til september er havet voldsommere på syd- og vestkysten, hvilket begrænser bademulighederne. Fra maj til september er der til gengæld også færre andre turister og lavere priser.

Det skal I opleve

Program

Dag 1
I rejser til Sri Lanka

Farverige kvinder i ColomboI rejser til Sri Lanka fra Danmark og lander i Colombo om morgenen på dag 2.

Dag 2
Velkommen til Sri Lanka. Mød jeres privatchauffør/guide

Gårdhaven til The Wallawwa nær Colombo på Sri LankaI ankommer til Sri Lanka, hvor jeres privatchauffør står klar til at byde jer velkommen. På hele jeres rejse til Sri Lanka vil han stå til jeres rådighed, hvis I har brug for at blive kørt. Han er samtidig klar til at hjælpe jer med svar på spørgsmål og fortæller gerne om alt det, I ser på jeres vej. 

Køreturene gennem landsbyer og smukke landskaber fra te-plantager til høje bjerge er en væsentlig del af oplevelsen på en rejse til Sri Lanka. Og det går i roligt tempo afpasset efter trafik og veje – ofte kun med 40 km i timen. 

Indgangsparti til The Wallawwa nær Colombo på Sri LankaThe Wallawwa 4+*, Colombo, Sri Lanka

Allerede på første dag får I en forsmag på de charmerende hoteller, I kan opleve på denne rejse til Sri Lanka. I bliver kørt til et kort stykke til The Wallawwa, der er indrettet i en historisk ejendom. Nyd kolonitidens stemning, den smukke have og ikke mindst gastronomi, spa og service i særklasse. 

Vi reserverer værelse, hvor I kan tjekke ind tidligt og slappe af oven på flyrejsen. Hvis I vil ind til Colombo, siger I det blot til jeres privatchauffør. 1 overnatning på The Wallawwa ved Colombo.

Dag 3
Dambulla huletemplet

Række af statuer af buddhistiske munke, som venter på at ofre til Buddha, Dambulla Golden Temple, Sri Lanka

I dag kører I en forholdsvis flad strækning fra Colombo mod Sri Lankas kulturelle trekant med bl.a. den kæmpe Løveklippe, som I skal bo tæt på. 

Dambulla-grotterne ved Det Gyldne Tempel

Kort før I er fremme ved jeres hotel venter den første store kulturelle oplevelse på jeres rejse til Sri Lanka. I skal opleve de fascinerende tempelgrotter ved Dambulla. I træder ind gennem løvens mund i Det Gyldne Tempel for at gå på opdagelse i de 5 grotter og møder Buddhaer, konger og guder i form af utallige skulpturer og farvestrålende vægmalerier. 

Grotten ligger på en bakke i udkanten af byen og er et af de otte UNESCO World Heritage Sites i landet. Ved Dambulla kan I også opleve det kæmpe engrosmarked med friske grøntsager. Det er meget autentisk og ikke fyldt med turister.

Paddy bungalow blandt markerne på Jetwing Vil Uyana, Sigiriya på Sri LankaJetwing Vil Uyana 4+*, Sigiriya

De næste to nætter på denne rejse til Sri Lanka skal I bo på en unik eco-lodge omgivet af rismarker, rørsump, sø og tæt vegetation. På  Jetwing Vil Uyana 4+* venter en dejlig villa, hvor I kan slappe af i pagt med naturen og Sigiriya, den store Løveklippe, lige om hjørnet. Resortet er skabt med inspiration fra London Wetland Centre og drives med stor fokus på miljøet. 

Dagens køretid er ca. 3½ timer.

Dag 4
Løveklippen og kongebyen Polonnaruwa

Lion's Rock, Sigiriya på Sri LankaPå en rejse til Sri Lanka bliver man forkælet med smukke naturoplevelser og enestående kulturelle indtryk. Få lande kan give så mangfoldig en kombination af natur og kultur. I dag venter to af de største kulturelle attraktioner, Løveklippen Sigiriya og kongebyen Polonnaruwa. 

Munke ved foden af Løveklippen, Sigiriya, Sri LankaSigiriya: Til toppen af løveklippen

I skal opleve en tur til toppen af den Løveklippen Sigiriya. Med 1202 trin op til kong Kasyapas citadel, er det ikke en tur for gangbesværede, men alle i god form kan se frem til en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er ikke uden grund, at Sigiriya er et ikon for rejser til Sri Lanka. Der er smukke vandhaver både nede og oppe på toppen. I passerer vægmalerier og træder gennem løveporten på jeres tur til toppen, hvor en intet mindre end mageløs udsigt udfolder sig for jer. 

Ruinerne i Polonnaruwa er helt specielle og denne type buddhistisk byggestil er helt unik for Sri LankaKongebyen Polonnaruwa

Senere skal I på udflugt til kongebyen Polonnaruwas templer, paladser og stupaer. Polonnaruwa er en af de i alt 5 antikke byer på UNESCO's liste over verdensarv, man kan opleve på en rejse til Sri Lanka. Byen, der ligger ved den nordøstlige bred af den menneskeskabte sø Parakrama Samudraya, var oprindeligt omringet af 3 koncentriske mure. Inden for murene var fine haver, og inderst inde lå kongepaladset. 

I skal på en 5-6 km lang cykeltur til de største arkæologiske attraktioner i det smukke område. Hvis I rejser til Sri Lanka på et tidspunkt, hvor det er meget varmt, kan jeres chauffør køre jer rundt i bil.

I kører i ca. 2 timer i alt i dag.

Dag 5
Videre til Kandy

Pera Hera Festival ved Temple of the Tooth i Kandy på Sri LankaNyd at stå op i de smukke omgivelser ved Jetwing Vil Uyana. Tag evt. en cykeltur i området, før turen går videre. Der er en god cykelrute på en times tid, hvor I kommer ud i naturen og til autentiske landsbyer. I aftaler selv afgangstidspunktet med jeres chauffør. 

Mod Kandy og Buddhas tand

Nu går jeres rejse til Sri Lanka videre mod den gamle hovedstad Kandy, hvor Sri Lankas sidste konge regerede. Kandy ligger i 500 m højde med udsigt til smukke bjerge. Byen ligger perfekt for jeres videre færd mod te-plantagerne. Den er på UNESCOs Verdensarvsliste, og her er flere attraktioner, men den store attraktion for jer er nu jeres hotel. 

Infinity pool på The Kandy House, Sri LankaThe Kandy House 4+*

Kandy House var oprindeligt herskabshjem for den sidste førsteminister i kongeriget Kandy og er i dag smagfuldt indrettet som boutiquehotel. Stemningen i de fine bygninger fra 1804 er fyldt med historie og charme krydret med friske blomster og mange fine detaljer. Her er et fantastisk poolområde og en smuk tropisk have. 2 nætter i The Kandy House 4+*.

I er omkring 3½ time i bilen denne dag.

Dag 6
Afslapning og Sri Dalada Maligawa-templet

Temple of the Tooth nær Kandy på Sri LankaI har dagen til at slappe af på det skønne hotel og til at udforske Kandy evt. med en tur på markedet eller i den botaniske have, der oprindeligt blev anlagt som lysthave af Kong Keerthi Sri Rajasingha. Haven er smuk med træer, blomster og aber, der smider jack fruits ned fra træerne, så de kan åbne skallen.

Temple of the Tooth, Kandy, Sri Lanka

Templet med Buddhas tand

Gå en tur omkring søen med udsigt til bjergene, og besøg det buddhistiske Sri Dalada Maligawa-tempel ud til bredden af søen ved det tidligere kongepalads. Templet gemmer på en meget vigtig relikvie, en af Buddhas tænder. Den er ikke bare et religiøst interessant levn fra Buddha, men har også haft stor politisk betydning, da den, der havde tanden, også havde magten.

Kommer I til templet på et tidspunkt, hvor der er meget lang kø, er det måske et signal til, at tiden skal til bringes ved poolen i stedet.

Dag 7
Smuk togrejse til højlandet på Sri Lanka

Med tog gennem Sri Lankas højlandI siger farvel til Kandy og Kandy House, og lidt senere skal I også sige farvel til jeres chauffør for en stund. I skal nemlig med et tog fra stationen i Peradeniya.

Mageløs togtur til Ella

Togturen gennem Sri Lankas natur til Ella i højlandet er så smuk, at den er blevet en attraktion i sig selv. Læn jer tilbage, overlad trafik og krogede bjergveje til jeres chauffør og nyd i stedet de fantastiske udsigter og få indblik i det lokale liv fra første række – både inde i toget og langs banen. 

Turen går over kløfter og floder og gennem tunneler og plantager. I har "luksuspladser" med servering. Når I er fremme i Ella ca. 6 timer senere, venter jeres chauffør på at køre jer til hotellet. Ja, han er hurtigere end toget!

Udsigt til 98 Acres Resort and Spa på Sri Lanka98 Acres Resort and Spa 4*

At skue ud over de uendelige teplantager på Sri Lankas højland er magisk. På 98 Acres Resort and Spa, hvor I nu skal bo 2 nætter, forkæles I med udsigter i særklasse fra morgen til aften, og resortet selv står fuldt mål med omgivelserne i sin skønhed. Hotellet smyger sig ind i omgivelserne med stilfulde bungalows. Nyd at blive forkælet med super service, dejlig mad og frisk luft.

Transport med tog og bil udgør samlet 4½ time.

Dag 8
Little Adam’s Peak og Dowa Rock Temple

Hils på de lokale på vej op til eller ned fra Little Adam's PeakDagen starter med en overkommelig gåtur gennem de smukke teplantager ad stier og trapper til toppen af Little Adam’s Peak, et bjerg på ca. 1.100 m med en betagende udsigt over Sri Lankas grønne natur og bølgende bjergtoppe. 

I kan gå til toppen af bjerget i et roligt tempo på 1-1½ time, og der er relativt fladt hele vejen, på nær de sidste 350 trin opad.  

Nyd de farverige og fantastiske udsmykninger i Dowa Rock TempleKlippetemlet Dowa

Efter Little Adam's Peak går turen videre til Dowa Rock Temple, et lille, lokalt tempel et kvarters tid uden for Ella. Dowa Rock er en mindre og mere ydmyg version af Dambulla-templet, og her kommer stort set ingen turister. Det er en meget intens oplevelse at sidde blandt de smukke vægmalerier og store buddha-statuer, nyde stilheden og se de lokale bede, tænde lys og ofre blomster.

Morgendis over Horton Plains, Sri LankaVandretur til verdens ende?

Alt skræddersys til jeres ønsker, så I kan alternativt vælge en overkommelig 9 km vandretur (ca. 3 timer) gennem natur med bjerge, teplantager, vandfald og enestående udsigter. Målet er World's End, hvor bjergplateauet Horton Plains falder lodret ned i dybet. Tal med jeres rejserådgiver om jeres ønsker.

Dag 9
Elefanterne i Udawalawe National Park

Oplev Sri Lankas største koncentration af elefanter på en jeepsafariEn rejse til Sri Lanka er også muligheden for fantastiske dyreoplevelser. Det skal I opleve i dag. I siger farvel til Ella og sætter kursen mod Galle på sydkysten af Sri Lanka. 

Jeepsafari i Udawalawe

I skal på jeepsafari i nationalparken Udawalawe, der har Sri Lankas største koncentration af elefanter. Her er samtidig mange andre dyr som hjorte, bøfler, læbebjørne, mangustre, sjakaler, leguaner og mange krokodiller, og da landskabet er meget åbent, er der gode chancer for store oplevelser.

Fort Bazaar, Galle Fort i Sri LankaFort Bazaar 4*, Galle Fort

Efter elefantsafari kører I mod kysten og UNESCO-beskyttede Galle, hvor I skal bo inden for de 300 år gamle bymure i Galle Fort. I har 2 nætter på skønne Fort Bazaar, hvor stemningen er fyldt med historie og charme. Her er dejlige værelser, smuk gårdhave, god mad og adgang til beach club ved stranden. 

Glæd jer til at nyde aftenen i de smalle gader, når alle dagsturisterne er taget hjem til deres hoteller oppe ad kysten. Her er masser af gode restauranter og cafeer. 

Samlet køretid ud over elefantsafari 5 ½ time.

Dag 10
Nyd en dag i Galle Fort

Indgangen til det gamle fort i Galle, Sri LankaI har hele dagen til at slappe af i hyggelige Galle Fort. Nyd den historiske stemningen, de smukke gader, udsigten over havet og kysten og måske muligheden for at shoppe lidt. 

Alternativt kan I tage en tuk tuk ud til hotellets strandklub for at slappe med en god bog og noget god mad.

Dag 11
Spændende sightseeing med frokost i Galle Fort

Udsigt ind over Galle Fort med kirken og det buddhistiske Shri Sudharmalaya-templetI dag skal I for alvor udforske skønne Galle Fort, og det sker på sightseeing med en fantastisk guide. Han hedder Shanjei Perumal, og I vil hurtigt mærke, hvordan han elsker sin by.

Walk’n’talk og karry med hænderne

I starter med at se et buddhistisk kloster og slutter ved Meeran-moskeen. Alt indimellem afhænger lidt af jeres interesser og snak undervejs. I hører en masse om Sri Lankas historie og kultur, hvor meget har tråde tilbage til Galle. Senere kører I med jeres bil og chauffør til et lokalt hjem, hvor Shanjei er vært for en srilankansk frokost. 

Aftenudsigt til pool-område på Rock Villa i Bentota, Sri LankaTaru Villas – Rock Villa 4+*, Bentota-stranden

Efter jeres sightseeing kører I en god times tid nordpå til en af Sri Lankas bedste strande, Bentota. Her skal I bo 3 nætter på et af Sri Lankas bedste og mest charmerende boutiquehoteller, Taru Villas – Rock Villa, indrettet i en herskabsvilla fra midten af 1800-tallet. 

Her er sublim stemning og super, men afslappet service. Hotellet ligger i et skyggefuldt haveanlæg med en stor pool, og en af Sri Lankas bedste strande med hotellets egne solstole er kun få skridt fra haven. Glæd jer til afslapning, badeture og kulinariske eventyr i de skønneste omgivelser. 

Dag 12-13
Afslapning ved en af Sri Lankas bedste strande

Privat strandområde på Rock Villa i Bentota, Sri LankaDagene er nu fri til at slappe af og nyde den smukke strand. Jeres chauffør har også fri mens I bor på Rock villa. Vil I gerne ud og opleve noget så tal med hotellet, og de kan hjælpe med transporten.

Er I interesserede i kunst og arkitektur, kan I overveje at besøge Lununganga Estate. Det er den berømte arkitekt Geoffrey Bawas hjem. Han har sat sit præg på Sri Lanka i alt fra det buddhistiske Sema Malaka tempel over skoler, industribyggerier, parlamentsbygningen og mange af de smukkeste hoteller bl.a. i samarbejde med den danske arkitekt Ulrik Plesner.

Dag 14-15
Hjem fra rejse til Sri Lanka

Glade drenge på Sri LankaJeres rejse til Sri Lanka er ved vejs ende. I kan stadig nå en dukkert om formiddagen, før jeres chauffør efter frokost kører jer ca. 3 timer til lufthavnen i Colombo. I lander i Danmark dag 15 fyldt med minder fra en rejse til Sri Lanka i særklasse.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Sri Lanka i særklasse
RejseperiodeDobbelt
19.09.19 ‑ 09.12.1928.000‑30.000
10.12.19 ‑ 19.12.1936.000‑40.000
20.12.19 ‑ 10.01.2037.000‑43.000
11.01.20 ‑ 28.02.2034.000‑36.000
01.03.20 ‑ 30.04.2031.000‑33.000
01.05.20 ‑ 20.06.2028.000‑30.000
21.06.20 ‑ 15.08.2033.000‑37.000
16.08.20 ‑ 30.09.2030.000‑32.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Mette Nielsen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier. RING vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

Ikke inkluderet

  • Afbestililngs- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Måltider, drikkevarer, udflugter, entreer og andre ydelser, der ikke er nævnt i programmet