• Oplev de eventyrlige kalkstensklipper ved Phang Nga-bugten
  • Lav mad med Mina
  • Sejl afsted med longtailbåd i Phang Nga-bugten
  • Hos Mina kan alle være med til at lave mad - store som små

Øhop og lokal kogekunst i Phang Nga-bugten

Oplev den eventyrlige natur og det thailandske køkkens hemmeligheder

Oplev de eventyrlige kalkstensklipper ved Phang Nga-bugten
Læs mere

Sejl i longtailboat med privat guide til Phang Nga-bugtens eventyrlige kalkstensklipper og laguner, og lær om det thailandske køkkens hemmeligheder på kokkeskole hos Mina. I oplever fredfyldte Koh Yao Noi med stop ved afsides strande på vej hjem.

Svøm ved Phang Nga-bugtenEn autentisk heldagstur med øhop og lokal kogekunst for børn og voksne. I bliver hentet om morgenen på jeres hotel, hvorfra turen går først med bil og derefter med longtail boat ud i Phang Nga-bugten.

Phang Nga-bugten i Thailandoplev majestætiske kalkstensklipper

Phang Nga-bugten er et fortryllende landskab, hvor kalkstensklipperne rejser sig majestætisk fra vandoverfladen. Måske sejler I forbi en lokal fisker eller kan spotte en lille fiskelandsby i horisonten? Sejlturen er en oplevelse i sig selv, så I læner jer tilbage og nyder de smukke øjeblikke og omgivelserne.  

Hos Mina kan alle være med til at lave mad - store som småPå eventyr med Mina i Sydthailands kogekunst

På den charmerende tropeø Koh Yao Noi besøger I Mina, som byder jer varmt velkommen. De næste par timer tager hun jer med på eventyr i Sydthailands kogekunst.

Mina bor i et lille hus med en frodig, grøn have med udsigt til jungle og rismarker. Hos Mina er der ingen genveje, hun laver alt fra bunden. Kokosmælken laves frisk fra kokosnøddens kød, risen har hun selv dyrket og krydderurterne plukkes så vidt muligt i hendes egen have.

Lær at lave thailandsk mad hos MinaFarverige, friske ingredienser er hemmeligheden!

Med Mina som lærermester får I en introduktion til det klassiske thailandske køkkens farverige ingredienser og hemmeligheder. Glæd jer til smagfuld karry, stegte retter og krydrede salater – alt afhængig af sæson.

Både små og store hænder kan hjælpe til i forberedelserne, og I kan selv tilpasse smagen.

Måske står dagens menu på smagfuld wokVærsgo, frokosten er serveret!

En velfortjent, velsmagende og farverig frokost venter jer – og I har helt selv lavet den! Når maverne er fyldte, er I velkomne til at gå på opdagelse i Minas baghave, hvor I kan dufte til kefirtræets blade og se, hvilke frugter, der er i sæson. 

I får en lille kogebog med jer hjem, så I kan huske alt det, I har lært og set.

Lav mad med MinaOplev tropeøernes smukkeste strande

Før dagen slutter tager jeres guide jer på en lille sightseeing rundt på Koh Yao Noi for at se det lokale liv eller med både til skønne strande på Koh Yao Noi/Yai alt afhængig af vejr og sæson. I hører om det lokale liv på vejen.

Sidst på dagen sejler I tilbage mod Phuket med minder om en oplevelsesrig dag. Og ganske givet med stor lyst til at afprøve nogle af Minas opskrifter hjemme i Danmark.

Hvor vil I starte turen fra?

Denne tur afgår fra Phuket, men vi kan også arrangere tilsvarende ture for jer, som afgår fra Khao Lak, Koh Yao Noi.

Margit Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.