Small Vietnam Ninh Binh Tam Coc Overview
Ninh Binh, Vietnam

Tam Coc Garden

Charmerende landidyl i naturskønne Ninh Binh

Tam Coc Garden er et hyggeligt lille boutiquehotel, der gemmer sig diskret blandt Ninh Binhs rismarker, lotusdamme, floder og fortryllende kalkstensklipper. Det tager blot to timer at køre hertil fra Hanoi, men for enden af den korte rejse venter jer en ægte og autentisk bid af Vietnams sjæl, som de færreste under sig selv at opleve. 

En ægte bid af Vietnams sjæl

Et sansefyldt landsted blandt rismarker

For mange vietnamesere er Den Røde Flods delta med Ninh Binhs ikoniske kalkstensklipper og lysegrønne rismarker et symbol på Vietnams hjerteblod og sjæl. En nærmest mytisk verden af hellige grotter, templer, gamle helligdomme og en autentisk levevis med en helt særlig plads i Vietnams historie.

Det er midt i denne scene, at I finder det skønne boutique-hotel Tam Coc Garden, der mest af alt minder om et traditionelt vietnamesisk landsted, der engang kunne have tilhørt en velhavende lokal familie – med al den rustikke charme, landidyl og kolonitidsromantik, I kan drømme om.      

Magiske grotter, templer og katedraler

Tam Coc Garden har gratis cykler, som I kan låne til at gå på opdagelse langs de små landeveje, gennem landsbyer, over kanaler og rismarker, til mytiske grotter og den smukke Bich Dong pagode.

For ikke at nævne Ninh Binhs andre højdepunkter som Tam Coc-floden, Dong Thien ha-grotten, naturreservatet Van Long og den fascinerende Phat Diem-katedral, der hører til et af Vietnams mest særegne arkitektoniske bygningsværker. Alle er i forholdsvis kort køreafstand med bil.

Small Vietnam Ninh Binh Tam Coc Overview Premium King Veranda
XL Vietnam Ninh Binh Tam Coc Garden Man
Small Vietnam Ninh Binh Tam Coc Bamboo

Faciliteter og services

Hjemmelavede specialiteter fra egen køkkenhave

Fra frisk frugt, pocherede æg og vietnamesisk Pho-supper til morgenmad. Store salater, hjertevarme gryderetter og forårsruller med årstidens grønt fra egen have. På hotellets Citronella Restaurant kan I glæde jer til at nyde det vietnamesiske landkøkken fra sin mest sansefulde, ærlige og generøse side.

Hotellet tilbyder også et lille udvalg af retter og snacks fra det internationale menukort, herunder burgere og club sandwiches. Efter dagens eventyr kan I også glæde jer til at nyde en drink på Longani Bar med udsigt til poolen, rismarkene og de jungleklædte kalkstensklipper omkring jer.

Kokkeskole og autentiske oplevelser i lokalområdet

Et ophold på Tam Coc Garden er en unik mulighed for at lære mere om det traditionelle, landlige liv i denne del af Vietnam. Hotellet arrangerer en række udflugter til lokalområdet med fokus på enten naturoplevelser eller den lokale kultur – I kan bl.a. lære at lave vietnamesisk popcorn eller sejle en tur til et lokalt marked, hvor I kan handle ind til dagens kokkeskole tilbage på hotellet. Hør mere med jeres rejserådgiver.

Vietnamesisk massage og pool med jacuzzi

Efter dagens oplevelser i Ninh Binh, er det måske blevet tid til en drink og en svømmetur i hotellets hyggelige pool, der også har en jacuzzi – I kan også lukke øjnene i hotellets Zen Space og nyde en vietnamesisk massage, mens solen går ned og duften af jeres aftensmad begynder at brede sig i gårdhaven. 

16 smagfulde værelser

Tam Coc Garden har 16 værelser, der balancerer skønt mellem det rustikke og det moderne med smukke klinkegulve, vægge af natursten, mørke træpaneler, traditionelle møbler, silkepuder, varme lysindfald, hyggelige udendørs arealer, store senge med myggenet, samt stilfulde badeværelser med fritstående badekar og udsigt til rismarkerne. 

Alle værelserne har bl.a. aircondition, minibar, elkedel og Wi-Fi. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelsestype, som passer jer bedst.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Vietnam Woman Weaving Bamboo Fish Trap Basket
Halong Bay, Vietnam, Asien

Det autentiske Nordvietnam

15 dage fra

35.500 kr.

Glæd jer til

Cruise med Dragon Pearl til dragebørnenes bugt

Hanois Train Street og Den Røde Flod

Risterrasser i gudesmukke Pu Luong

Sejlture og hellige grotter i Ninh Binh

Vidunderlig strandferie på The Anam 4*

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Vietnam

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Vietnam. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.