Xl Vietnam Hanoi Train
Oplevelse i Vietnam

Livet på jernbanen og Hanoi bag facaden

Oplev det kontrastfulde lokalliv i selskab med egen guide

Kom med bag om facaden, helt tæt på det kontrastfulde liv i Hanois gamle kvarter - fra de livlige gader til byens bankende hjerte. Afslut på fineste vis med en tur i lokaltog over Den Røde Flod, hvor alt er frodigt og grønt, og skyskraberne rejser sig i det fjerne.

Det skal I opleve

Tid til at mærke Hanois sjæl

I mødes omkring kl. 8.00 om morgenen med jeres lokalkendte guide, som de næste timer tager jer med rundt i det autentiske Hanoi. Både i byens gamle kvarter og langt væk fra centrum.

Undervejs fortæller guiden om lokallivet og byens, såvel som Vietnams, historie og kulturer, og I har god tid til at stoppe og fordybe jer. Hanoi er nemlig en energisk og farverig by. Når I giver jer tid til at opleve en lokal på vej til et marked med sin overpakkede cykel eller bare stopper op på gaden for at betragte livet, der glider forbi, kan det derfor være det sidste lille krydderi, som gør jeres oplevelse allermest magisk.

Hanoi Old Quarter og byens bankende hjerte

I starter dagen roligt med en slentretur gennem Hanois gamle kvarter. Her møder historie og tradition nutidens modernisering. Og her finder I en smeltedigel af leben og små handlende, dampende suppegryder og morgentrafik.

Og dog skal I blot runde et par hjørner før I befinder jer ved breden af Hanois bankende hjerte, Hoan Kiem-søen. Roen og den fredfyldte stemning står i skarp kontrast til de omkringliggende livlige gader. Det er da også her, de lokale kommer for at starte morgenen med lidt tai chi, holde siesta eller for at sludre på en bænk ved aftenstide. 

Søen har fået sit navn efter en gammel legende, som involverer en kejser og et sværd. Men den historie kan I jo passende få af jeres guide, mens I spejder over søen mod skildpadde-tårnet.

Street Art og jernbaneliv

I fortsætter gåturen langs Hanois gamle jernbane. Den blev lagt i 1880erne af de franske koloniherrer, og er i dag en essentiel det af byen liv. Ikke mindst fordi jernbanen idag skærer sig igennem Hanoi Train Street, hvor de lokale bogstavelig talt lever i takt med toget. Det bumler igennem deres gade, blot få centimeter fra deres hjem, to gange om dagen. Når toget har passeret bruger de lokale togskinnerne, som om intet var hændt. Planter stilles frem på skinnerne for at suge solens varme stråler til sig, der vaskes og tørres tøj, laves mad og børnene leger uforstyrret på skinnerne.

Alt dette kan være svært at se med det blotte øje, men det skal jeres guide nok fortælle jer mere om, mens I bevæger jer mod en mere kreativ side af byen. Næste stop er nemlig en gade med vægmalerier, der på farverig og smuk vis tager jer med tilbage i tiden. Men som samtidig omfavner nutiden med sin farverige, street art-tilgang.

Livet på den anden side af floden

Efter I har oplevet Hanois ældre bydel, bliver I kørt over Den Røde Flod til en lokal togstation, hvor det travle hverdagsliv folder sig ud. Der er typisk en leben af folk på stationen, der skal af og med toget, møde deres venner eller står klar med den helt store oppakning til dagens rejse. Forude venter endnu et eventyr, når I stiger ombord på et ældre bumletog og kører ad togbroen over Den Røde Flod. 

Glæd jer til at opleve den kontrastfulde udsigt ved floden, hvor rismarker, frugtmarker og bananpalmer vokser vildt med Hanois skyskrabere og storbyliv som baggrund. Rul vinduerne ned og indånd den friske luft. Betragt, hvordan dagligdagen leves langs floden, før I står af toget i hjertet af Hanoi.

Det er en lille oplevelse, som ofte ender med, at være en af de største.

Xl Vietnam Hanoi Train Street
Håndplukkede rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl Vietnam Woman Weaving Bamboo Fish Trap Basket
Halong Bay, Vietnam, Asien

Det autentiske Nordvietnam

15 dage fra

37.000 kr.

Glæd jer til

Cruise med Dragon Pearl til dragebørnenes bugt

Hanois Train Street og Den Røde Flod

Risterrasser i gudesmukke Pu Luong

Sejlture og hellige grotter i Ninh Binh

Vidunderlig strandferie på The Anam 4*

Xl Vietnam Sapa Tour Topas Ecolodge Aerial View Sunset
Hanoi, Vietnam, Asien

Glæd jer til

At opleve Vietnam fra en autentisk vinkel

Hanoi bag facaden, Den Røde Flod og livet på jernbanen

Eco-lodge med betagende udsigter, vandreture og kulturmøder i Sapa

3 dages sejltur til den uberørte Bai Tu Long-bugts kalkstensklipper

Afslappet strandferie og UNESCO verdensarv i Hoi An

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Vietnam

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Vietnam. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.