Xl Argentina Humahuaca Hornocal Mountain Of Fourteen Colors
Oplevelse i Argentina

Andeskultur og regnbuebjerge i Humahuaca

Heldagstur til den sagnomspundne Humahuaca-dal i Argentina

Med sine støvede kolonitidsbyer, middelalderruiner, funklende regnbuebjerge og dybe rødder i den oprindelige Andeskultur, er det ikke svært at forstå, hvorfor den smukke Humahuaca-dal i Argentina er at finde på Unesco´s fornemme verdensarvsliste.

Praktisk information

I bliver afhentet fra jeres hotel tidlig morgen og kan forvente at være tilbage i de tidlige aftentimer. Turen foregår i minibus i en gruppe af max. 19 personer.

Xl Argentina Humahuaca Scenic Historic Street Woman
Xl Argentina Quebrada De Humahuaca Pucara De Tilcar Inca Archaeological Site Jujuy Area
Xl Argentina Iruya Little Town In Salta Province

Det skal I opleve

Morgenkørsel fra Salta til Humahuaca

I bliver hentet tidlig morgen på jeres hotel i Salta. I dag skal I nordpå ad den maleriske Route 34, som bringer jer forbi smukke dale, floder, sukker- og tobaksplantager, og ikke mindst den skønne Yala-dal, hvor frodige sletter, bjergsøer og dybe kløfter, forbereder jer til en dag med store naturoplevelser, spændende kulturmøder og rig historie.

En dal med dybe rødder

Den smukke Humahuaca-dal var i flere hundrede år en vigtig handelsrute for det mægtige Inkarige, indtil de spanske erobrere meldte deres ankomst i 1500-tallet. Siden blev den et strategisk bindeled mellem de spanske kongers kolonier i Peru og Argentina, og en blodig skueplads for de krige og kampe som fulgte. Men historien går meget længere tilbage – her har boet mennesker i mindst 10.000 år.

Purmamarca og det syvfarvede bjerg

Purmamarca betyder ørkenby på det oprindelige Aymara sprog, og med sine kalkmalede lerstenshuse og støvede bagstier, lever den maleriske bjerglandsby godt op til sit navn.

Her oplever I en af Humahuacas store naturlige vidundere – det syvfarvede bjerg, der med sine mange jordlag i rustrøde, lyserøde og lilla nuancer danner et magisk bagtæppe til det rolige liv i dalen.

Middelalderruiner ved Tilcara

Fra Purmamarca går turen videre mod de fascinerende middelalderruiner ved Pucará de Tilcara. Den gamle fæstningsby stammer fra cirka 1100-tallet og blev bygget af det såkaldte Omaguaca-folk, som regerede i Humahuaca længe før Inkaerne satte sig på dalens eftertragtede handelsvej og de indbringende sølvminer i området.

Kolonitid og kulinariske oplevelser

Fra middelalderens Andeskulturer fortsætter I til Humahuaca by, hvor hvidkalkede kirker og farverige kolonitidshuse indbyder til slentreture ad byens smukke, brostensbelagte gader. Her kan I indsnuse stemningen, købe lokalt håndværk og nyde regionale specialiteter som grillet lama, lamagryde og tørsaltet lama. Og meget andet lama. Men bare rolig, der er også andet godt på menuen.

Dagen står nu på hæld og I sætter kurs hjem mod Salta. Denne gang kører I ad den såkaldte bjergrute, Route 9, som bl.a. fører jer ned igennem en meget levende, subtropisk skov. Midt i skumringen.

Xl Argentina Purmamarca Jujuy Province Cactus Mountains
Xl Peru Puca Pucara, Inca Ruins At Cuzco
Xl Argentina Humahuaca Hornocal Mountain Of Fourteen Colors
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Argentina

Alt på denne rejse til Argentina kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Argentina.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.