Xl Australia SA Flinders Ranges Arkaba Homestead Jeep
Flinders Ranges, Australien

Arkaba Homestead

Lille homestead med gourmet

Arkaba Homestead er til jer, der vil opleve Flinders Ranges i kombination med høj komfort, personlig service og gourmet. Med maksimalt ti gæster og 240 km2 privat og naturbeskyttet outback er I garanteret oplevelser forbeholdt de få.

Medlem af Luxury Lodges of Australia

Alle, der har oplevet Arkaba Homestead, fortæller, at det har været et af de største højdepunkter på rundrejsen i Australien. Når vi spørger hvorfor, er svaret entydigt: Opholdet føltes som et besøg hos gode, gamle venner, og omgivelserne er enestående!

Det kan vi kun give dem ret i. Værtsparret møder jer i øjenhøjde og har helt styr på de detaljer, som gør opholdet femstjernet. Elder og Chase Ranges ligger stolt i baghaven, mens den røde outback, pinjetræer og eukalyptusskove strækker sig så langt øjet rækker i alle andre retninger. Serviceniveauet, atmosfæren og omgivelserne har i øvrigt har givet medlemskab af Luxury Lodges of Australia.

Xl Australia SA Flinders Ranges Arkaba Homestead Campfire
Xl Australia Sa Arkaba Walk Arkaba Homesteadxl Australia Sa Arkaba Walk Arkaba Homestead
Xl Australia SA Flinders Ranges Arkaba Homestead Couple View
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Gastronomi med lokale rødder

Alle måltider og drikkevarer er inkluderet i jeres ophold på Arkaba Homestead. Køkkenchefen tilbereder udelukkende retter af lokale råvarer fra de bedste gårde i South Australia. Vinsamlingen er derefter med smagfulde vine fra de bedste gårde i Barossa og Clare Valley. I er garanteret middage og vin på samme højde niveau som naturoplevelserne.

Er vejret til det, dækkes der om aftenen op på terrassen og tændes bål i haven, så I kan lytte til bushens summen og nyde den funklende stjernehimmel. Det er her, når historierne strømmer, og smilene er størst, at I føler jer som gæster hos gode, gamle venner.

Fem unikke værelser

Fire af de fem værelser på Arkaba Homestead ligger i hovedbygningen, mens det femte Coachman’s Cottage putter sig i et hjørne af haven for ekstra privatliv. Indretningen er unik for hvert værelse med høj komfort, badeværelse og masser af detaljer, der skaber atmosfære og hjemlig stemning. I de lune sommerdage, kan I endda nyde udsigten og tage en rolig stund på jeres terrasse.

Alle værelser har aircondition, men når det kommer til moderne teknologi, så stopper det så også der. For Arkaba Homestead har fravalgt WiFi og TV til fordel for, at I som gæster kan tage den ellers uberørte natur helt ind. Hvordan I kommer frem? I kan køre hertil, som det passer i jeres rejseprogram. Eller flyve til Port Augusta og blive hentet af værtsparret.

Oplev Flinders Ranges hver dag

Hver dag byder på et nyt spændende program med safari i 4WD, safari til fods og meget mere, som er inkluderet i jeres ophold. Fra tidlig morgen til sen aften kommer I i nærkontakt med natur og dyreliv, og listen af sjældne arter er lang. Emuer, wallabies, kilehaleørne, myrepindsvin og øgler kaldet tvehovedskinker, er blot nogle af dem, I kan møde på jeres vej.

Der er god tid til fordybelse, og guiden fortæller vidt og bredt om Flinders Ranges flora, fauna og historie, som går flere tusinde år tilbage. I besøger f.eks. Wilpena Pound, der gemmer på vægmalerier af aboriginerne, Australiens oprindelige folkefærd.

Turene foregår i selskab med andre gæster fra Arkaba Homestead og varer samlet set syv timer pr. dag. Ønsker I private ture, kan det naturligvis arrangeres.

Komfort for opdagelsesrejsende

Arkaba Homestead ligger på en fårefarm fra 1851 og har gennem tiden huset en række opdagelsesrejsende såsom John McDouall Stuart, der krydsede det australske fastland fra syd til nord i 1862. I dag er fårene dog flyttet, og selv om farmen er blevet til et homestead, ligner stedet stort set sig selv – lige bortset fra en pool i haven altså.

Værelserne har fået en kærlig hånd af wildlife artist Rosie Woodford-Ganf, der har genbrugt materialer fra farmen til at skabe et helt unikt udtryk. Det er tydeligt at der er lagt megen omtanke og sjæl i indretningen af værelserne, der alle er opkaldt efter de første bosættere og opdagelsesrejsende der slog vejen forbi.

Håndplukkede til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Australia Sydney Operahouse Waterfront
Sydney, New South Wales, Australien, Australien og New Zealand

Glæd jer til

Hyggelige Adelaide og udsøgt vinsmagning

4 dages komfortabel trekking i Flinders Ranges – tæt på dyrelivet

God tid i Sydney, privat rundvisning i Operahuset og yacht-sejlads

Ophold på tropeø i Whitsunday Islands, kun for voksne

Helikoptertur til paradisstranden Whitehaven Beach

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Australien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Australien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.