• Frokost med udsigt på Kangaroo Island
  • Søløver på stranden, Kangaroo Island
  • Klippeformationerne Remarable Rocks på Kangaroo Island, Australien
  • Vilde blomster på Kangaroo Island, Australien

Bedste udflugt til Kangaroo Island

2 dage med lille gruppe, de bedste guider og fly fra Adelaide t/r

Klippeformationerne Remarable Rocks på Kangaroo Island, Australien
Læs mere

Oplev Kangaroo Islands vilde dyreliv og smukke natur på en 2 dages udflugt med fly fra Adelaide. Søløver, sæler, kænguruer, koalaer og klipper af en anden verden venter. I kører i 4WD med lille gruppe og super professionelle guider.

Snellings Beach, Kangaroo Island

Lad os slå fast med det samme, at der findes billigere udflugter til Kangaroo Island, men vi har helt ærligt svært ved at forestille os dem bedre. Der er valuta for hver eneste australske dollar, fra I sætter jer ind i flyet i Adelaide til I er tilbage igen. 

Alt sat ind for at skabe den største oplevelse

Flyet er et godt eksempel på, hvordan alt er sat ind for at maksimere jeres oplevelse. Størst komfort og mindst mulig rejsetid. Fremme på Kangaroo Island følges I med en lille gruppe på maksimalt 16 personer i en firhjulstrukket minibus, og I har to guider til at fortælle og vise frem. Guider, som vi kun kan fremhæve for deres viden og dejlige væremåde. 

Koala fra AustralienDag 1: Koalaer, Kakaduer og kænguruer

I tjekker ind om morgenen ved Regional Express skranken i Adelaides indenrigslufthavn. Når I letter, er der kun 35 minutter, til I lander på Kangaroo Island. Her bliver I budt velkommen af jeres guider, og I tager fat på oplevelserne med det samme. 

I skal gå tur i en eukalyptusskov på udkig efter de skønne koalaer, som Kangaroo Island er så rig på. I sætter kurs mod nordkysten gennem frodigt landbrugsland, og allerede om formiddagen er I på udkig efter sjældne kakaduer, wallabies og kænguruer. 

Frokosten er grillet seafood af bedste og friskeste slags. Bagefter går I bl.a. tur mellem søløverne i Seal Bay, før I kører mod jeres hotel, hvor aftensmad og en god seng venter. 

Dag 2: Dyreliv og klipper i Flinders Chase National Park 

Efter morgenmaden venter Flinders Chase National Park. Her bor de sjældne Cape Barren Gæs og utallige andre fugle og dyr som kænguruer, wallabies, opossum, varaner, myrepindsvin, koalaer og næbdyr.

Klippeformationer som Remarkable Rocks står som naturens egne kunstværker, og det samme gør Admiral Arch. Her har havet skåret sig gennem klippen og dannet en mellemting mellem en bro og en drypstenshule, der er beboet af newzealandske pelssæler. Bare gå efter duften af fisk. 

I finder et godt sted i bushen til en picnic, der absolut er mere end bare et par hjemmesmurte klemmer og en ternet dug i græsset. Og efter at have set lidt mere af Kangaroo Island, går turen til lufthavnen igen for at flyve tilbage til Adelaide, hvor I er fremme omkring kl. 18. Her vil I ganske givet tænke "Godt, at vi tog den bedste udflugt til Kangaroo Island", for I har oplevet så meget. 

Morgente på stranden, Kangaroo IslandHvad skal I have med?

  • Gode sko til vandreturene
  • Lange bukser til at gå i bushen
  • En varm jakke
  • Solcreme
  • Solhat
  • Kikkert
  • Kamera
  • Godt humør – men det kommer af sig selv
Peter Møller

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.