Oplev de vidunderlige laguner på Cook Islands - fra Aitutaki til Rarotonga
Tænk, hvis man kunne skabe en verden fyldt med skønhed, varme og glæde. Lægge en beskyttende ring omkring den. Og så bare nyde livet i sit eget Paradis. Det er sådan, naturen har skabt de 15 paradisøer, som tilsammen udgør Cook Islands.
Bølgerne fra det dybblå Stillehav brydes i hvide skumtoppe mod revet, der ligger rundt om hver enkelt ø. Inden for denne hvide cirkel ligger den turkise lagune fredfyldt og fristende med smukke atoløer som pynt. Og inde på land venter hvide strande og frodiggrønne bjerge, der rejser sig mod den blå himmel.
Velkommen til Cook Islands.
Rarotonga – første stop i paradis
I lander på Rarotonga, hvor I bliver budt velkommen med blomsterkranse. Kia Orana – hej, må du leve længe!
Rarotonga er den største af øerne i Cook Islands med den lille hyggelige hovedstad Avarua og hele to buslinjer! De kører godt nok ad samme rute, men den ene kører mod uret de 30 km rundt om øen, og den anden kører med uret. Så er det altid nemt at finde en bus hjem.
Nyd solnedgangene, hop i det klare vand og få indblik i den polynesiske kulturs sang, dans og gastronomi. Livsglæde, når det er bedst.
Aitutaki med den smukke lagune
Når I rejser til Cook Islands, skal I se øen Aitutaki. Enten på en dagsudflugt fra Rarotonga eller endnu bedre: Ved at tage nogle overnatninger på øen med en af Stillehavets smukkeste laguner.
Glæd jer til at se det betagende ørige fra luften, når I flyver dertil. Og glæd jer ikke mindst til at sejle på Aitutakis lagune, der er berømt for sin snorkling. Når I går I land på legendariske One Foot Island i lagunen, sætter I fødderne på en strand, der regnes som en af de absolut bedste i hele Oceanien. Her kan I nyde en frokost, det hvide sand, de farverige fisk og det klare vand.
Håndplukkede hoteller
På Cook Islands finder I ikke store internationale hoteller. Heller ikke amerikanske burgerkæder. Til gengæld er her lokale hoteller og restauranter fyldt med charme. Nyhavn Rejser har håndplukket 3+* og 4* hoteller ud fra deres stemning og beliggenhed ud til de hvide strande. Nyd villaer og lejligheder med masser af plads.
Nem at komme til
Cook Islands ligger på den anden side af jorden. Det kan vi ikke lave om på. Men når det er sagt, er Cook Island meget nemmere at komme til end mange andre Stillehavsøer. Her er nemlig glimrende flyforbindelser fra f.eks. Los Angeles, Shanghai og New Zealand. Vi sammensætter jeres program, så I får mindst mulig transport og mest mulig tid til oplevelser.
Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.
3
I får en rejseplan
Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
4
Rejsen lægges fast
Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
5
Vi holder kontakt
I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.
Tilmeld nyhedsbrev
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.