
Bhutan - kort og godt
10 dage fra
52.000 kr.
Glæd jer til
Bhutan sjælefulde hovedstad Thimphu
Vandretur i gudesmukke Punakha
Historiske Paro og Tiger’s Nest
Håndplukkede hoteller og lodges
Frihed med privat guide og chauffør hele vejen
Guide
Store fortællinger, samvær og god karma. Bhutans spektakulære festivaler varer ofte flere dage og er et fascinerende, farverigt og levende indblik i landets enestående kultur og historie - vi guider til fem af de helt særlige.
Med deres overdådige kostumer, dramatiske masker, dans, musik, rituelle optog og allegoriske opsætninger, hører Bhutans enestående festivaler til en af de absolutte højdepunkter på enhver rejse til Bhutan.
De vigtigste og mest storslåede festivaler i Bhutan er de såkaldte tshechus - en serie af buddhistiske festivaler, der afholdes i alle landets distrikter på forskellige tidspunkter i løbet af året - men altid for at fejre og ære Guru Rinpoche, der bragte buddhismen til Bhutan i 700-tallet.
Selv om de fleste af Bhutans festivaler er religiøse højtider, som afholdes i og omkring klosterfæstninger, er det på ingen måde en andægtig eller alvorstung stemning, der præger festivalerne.
Bhutans tshechus er tværtimod farverige, sociale festligheder, hvor lokale og familiemedlemmer fra nær og fjern mødes - i deres bedste tøj - for at hygge sig, spise og dele den seneste sladder fra landsbyerne, mens unge som gamle fornøjer sig med alt fra bueskydning og kortspil til shopping og lokale snacks i de små boder, som gerne opstår uden for klostrenes vægge.
For rejsende er Bhutans festivaler en enestående mulighed for at møde de lokale og få et levende og fascinerende indblik i den kultur og religion, som binder det lille land så tæt sammen - og som en ekstra bonus giver det, ifølge bhutaneserne, rigtig god karma at være med!
Thimphu Tshechu er den største af Bhutans festivaler og regnes derfor også for landets nationale festival. Her mødes tusinder af bhutanesere omkring et væld af aktiviteter, teatralske opsætninger og farverige festligheder, som kulminerer med de ikoniske maskedanse, som både munke og almindelige borgere fra nær og fjern tager del i.
Hold ikke mindst øje med de forskellige “dæmoner”, der hver især er manifestationer af de forskellige årsager (lyst, uvidenhed etc.) til menneskets lidelse, ifølge buddhistisk lære. En stor del af de allegoriske opsætninger i Bhutans tshechus handler netop om kampen og overvindelsen af lidelse - på vej mod et lykkeligere liv.
Varighed: 3 dage
Tidspunkt: September
En af de mest berømte festivaler i Bhutan er Paro Tshechu, der afholdes i klosterfæstningen Rinpung Dzong i Paro-dalen. Her kan I glæde jer til at opleve munke klædt ud i spektakulære kostumer og iført dramatiske masker, der danser og opfører scener fra buddhistiske legender - det helt store højdepunkt er fremvisningen af en fabelagtig, 350 år gammel Thangkha, en tibetansk billedrulle, der regnes for en af de ældste overlevende buddhistiske billedruller.
Varighed: 3-4 dage
Tidspunkt: April
I Bhutans fjerne og mytiske Bhumthang-dal, kan I glæde jer til at opleve Bhutans måske vigtigste og mest sprudlende og mystiske festival, Jambay Lhakhang Drup, som er særlig kendt for sine ild-ceremonier, hvor de lokale bl.a. danser under en enorm “ildport” lavet af glas.
Men festivalens største højdepunkt er alligevel den såkaldte Tercham, hvor maskerede dansere og munke optræder nøgne midt om natten. Det hele sker for at fejre Guru Rinpoche og etableringen af Jambay Lhakhang-klostret i Bhumthang,
Varighed: 4 dage
Tidspunkt: Oktober-november
Af alle Bhutans festivaler, regnes Punakha Drubchen for den mest unikke og dramatiske - det er her I oplever de allerstørste, teatralske forestillinger med storslåede og livlige rekonstruktioner af Bhutans historiske sejr over den tibetanske hær i 1700-tallet - med sværd, skjold og banner!
Festivalen markerer ikke alene et historisk kapitel, som er en vigtig del af Bhutans identitet, den er også et fascinerende indblik i den historiske kobling mellem buddhisme, politik og magt, som gemmer sig bag Bhutans mange fantastiske klosterfæstninger - og så er det kun passende, at den foregår i den måske mægtigste af dem alle: Punakha Dzong,
Punakha Drubchen efterfølges direkte af endnu en festival, Punakha Tshechu.
Varighed: 3-4 dage
Tidspunkt: Februar og marts
Den gudesmukke Phobjikha-dal i Gangtey-regionen er særlig kendt for én ting: Det er nemlig her de sjældne - og hellige - sorthalsede traner finder vej fra Tibet for at overvintre i det mildere vejr.
De første traner ankommer gerne i oktober, men deres ankomst fejres normalt i november med festligheder og en vidunderlig “tranedans” i det historiske Gangtey-kloster.
Varighed: 1 dag
Tidspunkt: Oktober-november
Størstedelen af Bhutans mange festivaler ligger i foråret og efteråret, men vær opmærksom på, at de præcise datoer varierer fra år til år, da de følger den tibetanske kalender.
Hør med jeres rejserådgiver, hvilke festivaler, I kunne tænke jer at opleve på jeres rejse til Bhutan. Vi anbefaler, at I booker i god tid, hvis I vil opleve de største og mest populære festivaler.
Rejserådgiver
Per er ekspert i rejser til Australien, New Zealand, Fiji og Sri Lanka. Derudover er han produktchef for Nyhavns rejser til Mellemøsten, Sri Lanka samt skidestinationer i Europa.
Per har været i rejsebranchen siden 2008, bl.a. som rejseleder. Han har bestyret et hotel i de franske alper, krydset USA og Australien med tog og smagt sig igennem verden – lige fra gadekøkkener til gastronomiske vidundere. Per nyder at vandre i vildnisset, både på egen hånd og med familien. Overnatningen skal helst ske på det lille hemmelige boutiquehotel eller i en lodge, hvor man inviteres indenfor og for en stund bliver en del af den lokale kultur og hverdag.
En af Pers spidskompetencer er at koble jeres forventninger og behov med oplevelser, I husker for altid. Han finder den lokale guide, der forlader alfarvej, tager jer med ind bag facaden og ud blandt de lokale. Det er ofte den oplevelse, man ikke forventede, der bliver den oplevelse, man husker!
Destination: Dubai, Australien, Australien og New Zealand, New Zealand, Abu Dhabi, Sri Lanka, Oman, Frankrig, Schweiz, Indien, Skotland, Israel, Jordan, Marokko, Bhutan, Mellemøsten, Stillehavet
Rejseformer: Kultur og eventyr, Natur og safari, Skiferie, Togrejser