Xl Canada BC Whistler Blackcomb Canadian Flag

Guide

Whistler Blackcomb har ALT. Og mere til!

af Gæsteblogger
FAKTA OM NORDAMERIKAS STØRSTE OG MEST MANGFOLDIGE SKIOMRÅDE

Det er nærmest umuligt at give et hurtigt overblik over Nordamerikas største skiområde, Whistler Blackcomb i Canada. To bjerge og uendeligt med muligheder er den korte beskrivelse af en skiferie her.

Whistler Blackcomb er skabt på 2.182 meter høje Whistler Mountain og 2,284 meter Blackcomb Mountain.

Her er 16 alpine bowls, 3 gletsjere og flere end 200 pister og markerede spor til alt fra alpint skiløb og snowboard til langrend og snesko. Læg hertil freestyle baner og off piste i puddersne. Vil I flyves derop i helikopter, så sig til. Få steder i verden har så god heli-skiing som Canada.

Meget mere kan få smilet frem under en skiferie i Whistler. Her er aktiviteter for alle aldre. Har I f.eks. nogensinde prøvet at ræse ned ad en bjergside på en badering? Eller svævet i zip-line? Kørt hundeslæde?

33 KM2 EVENTYR I ALLE SVÆRHEDSGRADER

Der falder i gennemsnit små 12 m sne hvert år i Whistler Blackcomb, og der er i alt 33 km2 terræn at løbe i. Se pistkort her.

På Whistler Mountain er sværhedsgraderne 20 % beginner, 55% intermediate og 25% advanced. Blackcomb Mountain har lidt mindre beginner og lidt mere advanced. Længste alpine løb er begge steder på 11 km! Står I langrend, er her 160 km spor at udforske. Hvor mange ferier har I?

LIFTER OVERALT – OGSÅ HØJT OPPE I HIMLEN

I Whistler Blackcomb er tilsammen 38 lifter fra high-speed gondolas over stolelifte til træklifte. Kapaciteten bare på Whistler Mountain er 35.545 personer i timen.

Læg hertil Peak2Peak-Gondola, der svæver hen over dalen mellem Whistler Mountain og Blackcomb Mountain som en uendelig tørresnor med verdens længste frie svæv! Peak2Peak-Gondola er næsten en rejse værd i sig selv.

HYGGELIGE WHISTLER MED BILFRI BYMIDTE

Ved foden af bjergene ligger Whistler Village. Super hyggelig med masser af tilbud i bymidten, der er præget af lavt byggeri. Arkitekterne har tydeligvis været en tur omkring de bedste europæiske skipostssteder.

Her er alt, hvad I skal bruge af butikker, cafeer, restauranter og natteliv. Glimrende afterskiing, ej at forglemme. Bymidten har til gengæld ikke nogen biler! Det gør kun stemningen endnu bedre.

SOMMER OG VINTER I WHISTLER VILLAGE

Whistler Village er et unikt rejsemål for naturelskere både sommer og vinter. Om vinteren går man og forstiller sig, hvor smukt her er om sommeren, og hvordan man kan tage på smukke vandreture i det grønne. Og om sommeren forestiller man sig det hele klædt i hvidt. Ja, der er basis for mange rejser til Whistler.

TRANSPORT TIL WHISTLER

Der er 136 km fra Vancouver International Airport til Whistler Village. Transportmulighederne er mange fra busser til privat transfer, der bringer jer lige til hotellets dør.

 

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.