Det er svært at sætte ord på Pantanal. Verdens største, tropiske vådlandsområde. Et nærmest endeløst vildnis med et ovevældende rigt dyre- og planteliv. Vi vil ikke afsløre for meget, men I finder ikke et bedre måde at opleve det hele på – end på Caiman Pantanal, som i vores øjne er en af de bedste safarioplevelser i hele Brasilien.
En uforglemmelig dag i jaguarens tegn
Jeres ophold inkluderer en heldagsudflugt, hvor I tilbringer en hel dag og aften sammen med Onçafari-holdet, et helt enestående naturbevaringsprojekt for jaguarer: I hjælper holdet med bl.a. at lede efter jaguarer, tjekke kamerafælder, lede efter spor på jorden, og forsøger at lokalisere jagtbytter, som jaguarer kan have efterladt den foregående nat. I er også med til at tjekke data fra satellitter, der følger jaguarer med halsbånd, og endda søge efter jaguarer med halsbånd vha. en modtager, der kan opfange VHF-signaler.
Glæd jer til et af de mest berigende og enestående naturoplevelser, I kan få i Sydamerika.
I dette rejseforslag har vi inkluderet 4 nætter på Caiman Pantanal i Pantanal, men I har også mulighed for at vælge 3 nætter.