Xl Chile Torres Del Paine Ecocamp Patagonia Domes Exterior
Torres del Paine, Chile

EcoCamp Patagonia

Glamping i hjertet af Patagoniens uberørte natur

Forestil jer at falde i søvn med udsigt lige op til stjernerne og vågne op til fuglesang – i et telt midt i et af verdens mest uberørte og betagende naturområder. Et telt med en blød dobbeltseng og eget badeværelse.

Komfort i tæt kontakt med naturen

Med sine klare gletsjersøer, brusende vandløb, højfjelde, græsenge og forrevne bjerglandskaber, regnes nationalparken Torres del Paine vidt og bredt for et af de smukkeste naturområder i verden. 

På EcoCamp Patagonia bor I ikke alene lige ved døren til nationalparken og med direkte udsigt til de mest ikoniske klippetårne. I bor i fabelagtige kuppeltelte, såkaldte Domes, der bringer jer helt tæt på de storslåede omgivelser. Om aftenen får I en varmedunk med ind til sengen, hvor I kan ligge og kigge på stjernerne gennem et vindue i teltdugen! Det bliver ikke bedre.   

Og næste morgen vågner I op til fuglesang og lyden af vinden, som blafrer på teltdugen – alligevel ligger I en blød dobbeltseng, indhyllet i jeres varme dyner med visheden om, at der i badeværelset venter jer et varmt bad, og at en stor morgenmadsbuffet er ved at blive gjort klar et sted derude: Hjemmebagt brød, oste, æg, charcuteri, syltetøj, frugtsalater og friskpresset juice. Se, det her er camping. 

Xl Chile Torres Del Paine Ecocamp Patagonia Sunset
Xl Chile Torres Del Paine Ecocamp Patagonia Standard Dome
Xl Chile Torres Del Paine Ecocamp Patagonia Standard Dome Exterior

Fremsynet design med storslåede udsigter

EcoCamp Patagonia er bygget med inspiration fra områdets oprindelige folk, Kaweskar-folket, ud fra princippet om at sætte det mindst mulige aftryk på områdets uberørte natur. De store kuppeltelte med  koøjer og rumskibslignede udkigsvinduer, minder om noget fra en Star Wars film – nærmere bestemt fra planeten Tatooine, hvor helten Luke Skywalker er vokset op.  

For dem, som ikke har set Star Wars, kan man måske forestille sig blandingen af en middelalderlig karavanelejr og et ikke så fjernt fremtidsscenarie på en fremmed planet. Det gælder ikke mindst indvendigt, hvor kuplernes jernrammer og de store jordfarvede teltdug er kombineret stilfuldt med rustikke træmøbler og traditionelle tekstiler i naturfarver.

Lodgen får sin strøm fra egen sol- og vandenergi og har indrettet miljøvenlige badeværelser med egne komposttoiletter og varme brusere i de mere luksuriøse Suite Domes. Aftensmaden er en tre-retters menu af lokale specialiteter, som serveres i et stort fællestelt med behørigt hensyn til de fleste kostpræferencer - herunder det vegetariske hjørne.

Oplev Torres del Paine med kyndige guides

Torres del Paine er ganske enkelt et overflod af uberørt, sublim natur. Nationalparkens cirka 1800 km2 er udnævnt til et Unesco biosfæreområde og det enorme naturområde indbyder bare til udflugter og opdagelser for enhver smag – og i ikke mindst i alle sværhedsgrader fra vandreture til gåture

I EcoCamp Patagonia bor I lige midt i det hele. Og lodgens kyndige guides kender det fortryllende landskab som få andre, og hver dag vil I have mulighed for at vælge mellem en vifte af forskellige udflugter – som f.eks. vandreture til gletsjersøen ved De blå tårne i Paine-bjergene, den fortryllende Franske dal og de enorme grotter ved Cueva del Milodón.    

Xl Chile Torres Del Paine Ecocamp Patagonia Suite Dome Loft
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Kuppeltelt med varme og eget bad

I EcoCamp Patagonia kan I vælge mellem en række private og fælles Domes. Vi anbefaler de såkaldte Superior Domes (23 m2) med dobbeltseng, varmeapparat, eget badeværelse, brændeovn og egen terrasse. Her finder I den slags plads og komfort, som man glæder sig til at komme hjem til, efter en lang dag på eventyr i nationalparken. 

Alle Superior Domes har himmelkig og er smagfuldt indrettet med træbønler, guanako-skind og traditionelle tekstiler i naturfarver – og glæd jer bare til udsigten, når I træder ud om morgenen. Det er uforglemmeligt. 

Praktisk information

Der serveres gratis morgenbuffet i spisesalen og drikkevarer kan nydes i baren, loungen eller på lodgens udendørs terrasse. I kan vælge mellem standardpriser per nat eller all-inclusive, som udover morgenmad også inkluderer frokost og middag samt udflugter. Ellers tilbydes disse mod et tillægsgebyr. Hør mere med jeres rejserådgiver. Vi anbefaler, at I reserverer i god tid.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Chile Torres Del Paine Red Ice
Chile, Sydamerika

Natureventyr i Patagonien

12 dage fra

51.500 kr.

Glæd jer til

Santiago de Chile og vinlandet

Glamping i nationalparken Torres del Paine

Den majestætiske Perito Moreno-gletsjer

Fashionable Buenos Aires

Håndplukkede boutique-hoteller

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Chile

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Chile. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.