Fra unikke storbyer til vildmarker ved verdens ende
Patagonien er ganske enkelt et af verdens mest fortryllende naturområder. På denne rejse, oplever I det bedste, fra Perito Moreno-gletsjeren i Argentina til glamping i Chiles berømte nationalpark Torres del Paine - tilsat storbyferie i Buenos Aires og Santiago de Chile.
Et natureventyr krydret med storbyferie
På denne rundrejse til Argentina og Chile kan I glæde jer til at komme helt tæt på et af verdens smukkeste naturområder, Patagonien, i skøn blanding med to af Sydamerikas mest charmerende og fashionable metropoler, Buenos Aires og Santiago de Chile. Og når I nu er i Santiago de Chile, skal I selvfølgelig ikke snydes for Chiles vinland, som ligger få timer fra hovedstaden.
Byvandring i Chiles hovedstad med privat guide.
Byvandring i Chiles hovedstad med privat guide.
Torres del Paine, Chile
3 nætter på Torres del Paine, Chile
3Højdepunkter
Enestående glamping med udsigt til stjernerne og Patagoniens uberørte natur.
Enestående glamping med udsigt til stjernerne og Patagoniens uberørte natur.
El Calafate, Argentina
2 nætter på El Calafate, Argentina
2Højdepunkter
Bo med udsigt til Argentinas største sø og udforsk Perito Moreno-gletsjeren.
Bo med udsigt til Argentinas største sø og udforsk Perito Moreno-gletsjeren.
Buenos Aires, Argentina
3 nætter på Buenos Aires, Argentina
3Højdepunkter
Glæd jer til Argentinas hovedstad fyldt med historiske bygningsværker, hyggelige cafeer og tangosaloner.
Glæd jer til Argentinas hovedstad fyldt med historiske bygningsværker, hyggelige cafeer og tangosaloner.
Vi har også lagt vægt på, at I frit vælger, hvordan I vil udforske Patagonien og har tid på egen hånd i Buenos Aires – og ellers er der selvfølgelig mulighed for at udvide programmet med flere heldagsudflugter.
Kompromisløs rejse på egne præmisser
I begynder jeres rejse i Chiles stilfulde hovedstad Santiago de Chile, hvor I bor på Luciano K og bl.a. skal på byvandring og opleve vinlandet tæt på Santiago. Herfra går turen sydpå til Patagonien og nationalparken Torres del Paine. Her er der dømt glamping i sublime omgivelser på EcoCamp Patagonia, hvor I selv aftaler, hvordan I ønsker at opleve områdets enestående natur sammen med lodgens kyndige guides – eller på egen hånd.
Fra Torres del Paine går rejsen videre til den lille by El Calafate på den argentinske side af Patagonien. Her bor I på Design Suites Calafate, i nærheden af et af Argentinas allerstørste naturvidundere, Perito Moreno-gletsjeren, som I kommer helt tæt på.
I fuldender jeres eventyr med et ophold på det chikke hotel Palo Santo i Argentinas fashionable hovestad Buenos Aires – her venter jer en spændende byvandring, en aften på autentisk milonga og en hel dag på egen hånd.
Mulighed for opgradering i Torres del Paine
På denne kompromisløse rundrejse har vi nøje udvalgt en række skønne og smagfulde hoteller til jer – fra stilfulde boutique-hoteller i Santiago de Chile og Buenos Aires til et unikt designhotel i El Calafate. Og sidst, men ikke mindst, venter jer et fortryllende ophold med glamping i Torres del Paine.
Ønsker I en lidt højere grad af komfort i Torres del Paine, anbefaler vi en opgradering til det charmerende bjerghotel Hotel las Torres Patagonia.
Vi har også lagt vægt på, at I frit vælger, hvordan I vil udforske Patagonien og har tid på egen hånd i Buenos Aires – og ellers er der selvfølgelig mulighed for at udvide programmet med flere heldagsudflugter.
Kompromisløs rejse på egne præmisser
I begynder jeres rejse i Chiles stilfulde hovedstad Santiago de Chile, hvor I bor på Luciano K og bl.a. skal på byvandring og opleve vinlandet tæt på Santiago. Herfra går turen sydpå til Patagonien og nationalparken Torres del Paine. Her er der dømt glamping i sublime omgivelser på EcoCamp Patagonia, hvor I selv aftaler, hvordan I ønsker at opleve områdets enestående natur sammen med lodgens kyndige guides – eller på egen hånd.
Fra Torres del Paine går rejsen videre til den lille by El Calafate på den argentinske side af Patagonien. Her bor I på Design Suites Calafate, i nærheden af et af Argentinas allerstørste naturvidundere, Perito Moreno-gletsjeren, som I kommer helt tæt på.
I fuldender jeres eventyr med et ophold på det chikke hotel Palo Santo i Argentinas fashionable hovestad Buenos Aires – her venter jer en spændende byvandring, en aften på autentisk milonga og en hel dag på egen hånd.
Mulighed for opgradering i Torres del Paine
På denne kompromisløse rundrejse har vi nøje udvalgt en række skønne og smagfulde hoteller til jer – fra stilfulde boutique-hoteller i Santiago de Chile og Buenos Aires til et unikt designhotel i El Calafate. Og sidst, men ikke mindst, venter jer et fortryllende ophold med glamping i Torres del Paine.
Ønsker I en lidt højere grad af komfort i Torres del Paine, anbefaler vi en opgradering til det charmerende bjerghotel Hotel las Torres Patagonia.
I rejser fra Danmark og lander i Santiago de Chile på dag 2, hvor jeres private chauffør byder jer velkommen i lufthavnen og kører jer til jeres hotel Luciano K Hotel 4*, hvor I skal bo de næste 2 nætter.
Resten af dagen kan I lige så stille lande, nyde det stilfulde Art Deco hotel og gå på opdagelse i de charmerende bohemekvarterer Lastarria og Bellavista, som ligger i nærheden.
Efter morgenmaden, bliver I hentet af jeres private guide på jeres hotel. I dag skal I på byvandring i Chiles hovedstad i løbet af formiddagen, inden turen fortsætter mod Chiles skønne vinland - med smagsprøver og rundvisning hos det verdenskendte vinhus Concha y Toro.
Fra Santiago de Chile, har I også mulighed for at forlænge jeres rejse med et ørkeneventyr i Atacama-ørkenen, en ekspedition til Bolivias saltørken Salar de Uyuni og en rejse til verdens mest isolerede ø – den sagnomspundne Påskeøen. Rejserne indgår ikke i programmet, men kan tilkøbes hjemmefra.
I dag går rejsen sydpå. Langt sydpå. Cirka 2700 km for at være præcis. I bliver kørt til lufthavnen i Santiago og flyver til det sydlige Chile, hvor en bil venter på at køre jer til et af verdens mest fortryllende og unikke naturområder: Nationalparken Torres del Paine.
De næste 3 nætter står den på glamping i helt sublime omgivelser på EcoCamp Patagonia 3+*, hvor I bor i pragtfulde domes med udsigt til stjernerne og Paine-bjergenes dramatiske klippetårne.
De næste to dage, kan I frit vælge, hvad I vil lave og hvordan I vil udforske dette enestående naturområde. EcoCamp Patagonia tilbyder en lang række udflugter og aktiviteter med kyndige guides, og I aftaler bare det hele på stedet. Alt er inkluderet. I kan selvfølgelig også opleve nationalparken på egen hånd – med en god madpakke, et kort og gode råd med i rygsækken.
Unikke udflugter med kyndige guides
I kan f.eks. tage en smuk vandretur op til de savtakkede ”blå tårne”, som rejser sig mod Patagoniens blå himmel og indtager den ubestridte hovedrolle i nationalparken, som er opkaldt efter dem: Torres del Paine.
I kan også prøve kræfter med en lidt mere udfordrende vandretur til Valle Frances, som med sin gletsjer og panoramaudsigt til bjergene, regnes for en af de absolut smukkeste egne i nationalparken.
Om morgenen det tid til at forlade Torres del Paine. Men det er ikke slut med Patagonien. Så langt fra. I dag krydser i grænsen ind til Argentina og kører I cirka 3 t nordpå til den lille by El Calafate, som ligger ved bredden af Argentinas største sø, Lake Argentina.
Og det er netop helt ude ved søbredden, at I de næste 2 nætter skal bo på det arkitekttegnede designhotel Design Suites Calafate 4*. Efter et par dage i vildmarken, har I måske lyst til at bruge jeres første aften på en fredfyldt aftentur langs vandkanten, en god middag på en ”rigtig restaurant” og en svømmetur i hotellets opvarmede pool.
Næste morgen vågner I op med udsigt til den enorme sø og husker igen hvor I er. Det er dag 8 og nu venter et af Argentinas helt store naturvidundere, den majestætiske Perito Moreno-gletsjer. Efter morgenmad, bliver I hentet på hotellet og efter en god times kørsel, ankommer I til de enorme turkise ismasser. Det er et overvældende syn.
Senere skal I ud og sejle, så I kan komme helt tæt på gletsjerens massive endevæg, og måske er I heldige at opleve isen kælve. Det sker ofte i løbet af dagen, så chancerne er gode. Om aftenen, kan I glæde jer til en rolig aften tilbage på hotellet, hvor dagens store oplevelse kan sænke sig i selskab med gode argentinske vine eller en tur i spaen.
I dag sætter I kurs mod Argentinas fashionable hovedstad Buenos Aires, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel Palo Santo 4*, hvor I skal bo de næste 3 nætter. Palo Santo ligger lige midt i det hippe Palermo-kvarter, hvor hyggelige cafeer, chikke butikker, traditionelle argentinske spisehuse og skønne små pladser venter rundt om de fleste gadehjørner.
I dag begynder I dagen med en byrundtur med privat guide, hvor I bl.a. vil udforske flere af byens spraglede kvarterer, historiske bygningsværker og charmerende pladser. Men mere end noget andet, kan I glæde jer til at indsnuse stemningen, gadebillederne og den helt særlige og stilfulde klasse, som bare er Buenos Aires.
I løbet af dagen, vil I også begiver jer ind i ”verdens smukkeste kirkegård” i det såkaldte Recoleta-kvarteret. Her ligger bl.a. Napoleons børnebørn og den tidligere argentinske førstedame, Evita Peron, begravet.
Senere på aftenen, skal I opleve en ægte argentinsk tangosalon, eller milonga, sammen med en privat guide. Og så er der ellers dømt lidenskabelige favntag og stolte, temperamentsfulde skridt ind i Buenos Aires´ nat.
Men I bestemmer selvfølgelig helt selv, om I vil prøve kræfter med tangoen eller hellere vil nyde stemningen fra sidelinjen – men skulle I få lyst, er det muligt at få et lynkursus på stedet.
Den sidste dag har I helt for jer selv og skønne Buenos Aires ligger for jeres fødder, som måske er lidt ømme efter nattens tango.
Vil I opleve mere?
Hvis I foretrækker at tage en udflugt, kan vi arrangere en fascinerende tur til kolonitidsbyen Colonia de Sacramento i Uruguay, som regnes for en af de bedst bevarede kolonitidsbyer i verden. Den ligger kun en times sejlads fra Buenos Aires. Heldagsturen indgår ikke i programmet, men kan tilkøbes hjemmefra.
I Buenos Aires har I også mulighed for at forlænge jeres rejse med et ophold ved Iguazú, hvor I kan bo på det historiske hotel Belmond Hotel das Cataratas 4+*. Det er også oplagt, at fortsætte rejsen med et ophold i Rio de Janeiro eller runde jeres eventyr af med en strandferie i Brasilien. Hør mere om mulighederne med jeres rejserådgiver.
Rejsen til Chile og Argentina er desværre slut, og I flyver hjem til Danmark, hvor I lander på dag 13.
Håndplukket til jer
Det skal I opleve på jeres rejse
Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.
Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.
Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.
Inkluderet
Fly København-Santiago de Chile / Buenos Aires-København.
Lufthavnsskatter
Al transport mellem lufthavne, hoteller og busstationer
2 nætter på Luciano K Hotel 4*, Santiago de Chile. Inkl. morgenmad
Oplevelse: Privat sightseeing og vingårdsbesøg i Santiago
Indenrigsfly Santiago de Chile-Puerto Natales el. Punta Arenas
3 nætter på EcoCamp Patagonia 3+*, Torres del Paine. Inkl. alle udflugter, aktiviteter og måltider
2 nætter på Design Suites Calafate 4*, El Calafate, inkl. morgenmad
Oplevelse: Helt tæt på Perito Moreno-gletsjeren
Indenrigsfly El Calafate-Buenos Aires
3 nætter på Palo Santo 4*, Buenos Aires. Inkl. morgenmad
Oplevelse: Privat byrundtur i Buenos Aires
Oplevelse: Autentisk tango i Buenos Aires
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Natureventyr i Patagonien
Rejseperiode
Dobbelt
12.10.24 ‑ 31.12.25
50.000‑58.000
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.
Ikke inkluderet
Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda Rejseforsikring
Måltider, udflugter og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
TAL MED EN EKSPERT
Vi skræddersyer jeres rejse til Chile og Argentina
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.