Som et Tintin-eventyr
Billedet af en indianer i kano, omgivet af frodig, grøn og tæt bevoksning, er et tidsløst udtryk fra Amazonas-junglen. Indsæt nu jer selv i billedet på vej ned af Napo-floden, og forvandlingen fra Tintins eventyr til jeres egen eventyrrejse er komplet.
Ecuadors uspolerede regnskov inviterer til at blive udforsket, og vi har været der for at finde de bedste oplevelser til jer.
Komfort langt fra civilisationen
Rejser ind i Amazonas vilde skov og floddeltaer begynder med en kort flyvetur hen over Andesbjergene. Så følger en kanotur dybt ind i junglen til for eksempel Sacha Lodge.
Her midt i urskoven overnatter I omgivet af naturen til alle sider. Her er bungalows i naturmaterialer, der byder på gode senge indenfor og hængekøje på balkonen. Og på natbordet står en kikkert, for junglen er vitterlig lige uden for døren.
Utallige sjældne dyr og fugle
Ecuador er hjemsted for utallige fascinerende dyr, vi ellers kun ser i zoologisk have: Fra kolibrier og tukaner til koboltfarvede papegøjer, fra pumaer og jaguarer til tapirer. Ecuadors jungle har sit forunderlige dyrerige, nøjagtig som Galápagos har sit, og vi sørger for, at I kommer helt tæt på.