XL Ecuador Amazon Blue And Yellow Macaw Ara Ararauna Bird Animal
Oplevelse i Ecuador

Piratfisk og papegøjer i Ecuadors Amazonas

Eventyr i regnskoven

Ecuador byder på noget af Sydamerikas flotteste regnskov i Amazonas. Biodiversiteten er høj, dyrelivet er rigt og eksotisk, og på Sacha Lodge kan I ikke undgå at komme tæt på. Opholdet på 4 dage inkluderer alle måltider og udflugter.

Bo mellem trætoppene

Sacha Lodge er en intim lodge med blot 26 værelser, der er opført i naturmaterialer og omgivet af strategiske udsigtspunkter, der forbindes af gangbroer. Hele området er anlagt med henblik på at påvirke naturen mindst muligt og samtidig give lodgens gæster en så intens og tryg naturoplevelse som muligt.

Tæt på hele tiden

Uanset hvor I vender jer hen, er naturen tæt på. Jeres værelse er skærmet af med myggenet, så I kan åbne op og falde i søvn til regnskovens lyde. Poolen er skabt med gummipontoner i den sø, Sacha Lodge ligger ud til. Og restauranten har naturligvis panoramaudsigt over det grønne rige.

Alt inkluderet

På Saca Lodge er alle måltider og udflugter inkluderet, og udbuddet er omfattende: Sejl i kano ved aftentide med pandelamper og spot krokodiller i mørket, trek i junglen ved daggry og se dyrene vågne og jage, fisk efter piratfisk, bestig lodgens observationstårne, spot aber, pelikaner og meget, meget mere. Overalt ledsages I af levende fortællinger og den frodige regnskovs duftende farveorgie.

Prisen er beregnet som en forlængelse af en rejse til Galápagos og Ecuador, hvor I tager nogle ekstra dage i Amazonasjunglen.

Det kan i se frem til

Program

Dag 1: Rejsen til regnskoven

I bliver hentet på hotellet i Quito og kørt til lufthavnen. Flyafgang til byen Coca i Amazon-junglen, hvor I afhentes af jeres lokale guide fra Sacha Lodge og køres til Cocas flodhavn. Her er der afgang med en motoriseret kanobåd, og jeres bagage ompakkes i vandtætte poser til turen.

I kano ad flodvejen

I sejler godt tre timer ned ad Napo-floden, før I går i land for at vandre et kort stykke gennem regnskoven til en lille sø, hvor I igen tilbagelægger den sidste strækning ind til Sacha Lodge i kano, inden I ankommer midt på eftermiddagen.

Eventyret begynder i trætoppene

Ved ankomsten til Sacha Lodge modtages I af personalet og de lokale naturguider, som introducerer jer til lodgens faciliteter. Og mon ikke, det så kribler i jer for at udforske gangbroerne mellem trætoppene og få det fulde overblik over det frodige junglerige, I er landet i.

Dag 2: Vandring i jomfruelig regnskov

Morgenen er reserveret til en tidlig junglevandring ad Liana Chica-stien, der fører fra lodgen til et udkigstårn bygget i naturmaterialer. Turen går gennem tæt regnskov nær toppen af træerne, hvor gangbroerne hænger udspændt over regnskovens ufremkommelige tæppe i 36 meters højde. Udsigten er mageløs, og fuglelivet er usædvanligt rigt. 

Vælg selv jeres eventyr

Efter frokost kan I selv vælge, hvad resten af dagen skal gå med. Aktiviteterne er spredt ud over et stort område, så I kan vandre ud i små grupper uden at træde i hinandens fodspor. Måske er dette dagen, hvor I forlænger udflugten til ud på aftenen, så I med pandelampe oplever junglens nattedyr begynde at røre på sig. Aftensmaden serveres tilbage på lodgen.

Dag 3: En dag med kano

Efter morgenmaden tager I af sted på vandring ad Lagartococha-stien, der går gennem områder, der fortsat er beboet af Amazonas-indianere, og undervejs fortæller jeres engelsktalende guide om indianernes levevis og forhold til ånderne i skoven.

Stien fører til Lagartococha Sø, hvor I stiger ombord i en kano for at padle jer vej gennem et sumpområde, der er hjemsted for nogle af regnskovens eksotiske dyr såsom anakondaen, de små caiman-krokodiller og det noget mere charmerende sydamerikanske flodsvin, kapivaren.

Gennem den druknede skov

Efter frokost er det tid til et af de store højdepunkter: Den tavse kanotur gennem en oversvømmet del af Amazonas-regnskoven. Her kan I opleve adskillige abearter, jungleegern og flododdere, og hvis I er heldige, kan I høre brøleaberne med deres karakteristiske, næsten bjørneagtige brøl.

Hjem gennem tusmørket

I holder pause ved Sacha Lodges over 40 meter høje udsigtstårn, hvor I blandt andet har udsigt til Sumaco-vulkanen. Og så går turen retur i tusmørket. Pludselig er det en hel symfoni af lyde, der møder jer i den oversvømmede skov, mens Sacha Lodge lyser jer varmt i møde.

Dag 4: Videre til Quito

Det er blevet tid til at vende tilbage til Quito, og den sidste vandring ad træbroerne i junglen leder ned mod søen. Herfra går det med kano på tværs af Pichicocha-søen, og siden med motoriseret kano til Coca, hvor I omstiger til bil og siden indenrigsflyet til Ecuadors hovedstad, Quito.

Fra Quito kan I enten rejse hjem mod Danmark eller videre til nye eventyr i Sydamerika.

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Ecuador

Alt på denne rejse til Ecuador kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Ecuador.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.