Glæd jer til:
5 dage på Qamea Resort & Spa 5* i smuk strandbungalow
7 dage på eksklusive Likuliku Lagoon Resort 5*
5 dage på Spicers Potts Point 5* i Sydney
Guidet tur i Sydney Operahus og tur med vandflyver
Frokost på Sydneys eksklusive restaurant Jonah's
Start i Sydney
Rejsen begynder i Sydney. Her skal I opleve en forrygende udflugt i vandflyver, der giver jer et fantastisk udsyn over Sydney Harbor Bridge og Operahuset og slutter med frokost på en af de mest eksklusive restauranter i Sydney, Jonah's.
I skal også opleve en guidet rundvisning i Operahuset, en dansk stolthed på den anden side af kloden, hvor I får lov til at komme steder, et almindeligt besøg ikke ville bringe jer hen.
I skal bo på boutiquehotellet Spicers Potts Point 5*, som ligger centralt og i den populære bydel Potts Point i Sydney.
Fortsæt til Paradis
Fra Sydney flyver I videre til den paradisiske stillehavsøstat Fiji. Her får I brug for at trække vejret en ekstra gang og nive jer selv i armen et par gange, for Fiji byder på alt fra svømmeture under brusende vandfald i frodige regnskove til sublime dykkermuligheder, hvor I svømmer side om side med havskildpadder, farverige koralrev, tusindvis af fabelagtige fisk og måske ligefrem delfiner.
koralrev og regnskov på Qamea resort & spa 5*
På Fiji har I jeres første ophold på Qamea Resort & Spa 5*. Her skal I bo i jeres private Beachfront Bure, som ligger mellem højtstående palmer og kun få skridt fra hvide sandkorn mellem tæerne.
Den eminente service går hånd i hånd med enestående naturoplevelser i regnskoven, der bl.a. gemmer på tre vandfald. I kan snorkle direkte fra stranden, starte eller slutte dagen med en times mindfulness-yoga og nyde gastronomien direkte på stranden.
overdådig luksus på likuliku lagoon resort 5*
Herefter skal I opleve Likuliku Lagoon Resort 5*, der med sin beliggenhed på en lille, intim ø omgivet af krystalklart vand omfavner jer med en bred vifte af ekstraordinære oplevelser og idyllisk tosomhed. Resortet er kun for voksne, og atmosfæren oser af romantik.
I skal bo i en charmerende bungalow, som er bygget på pæle ud i det sydlige Stillehav.
Ønsker I flere overnatninger eller oplevelser, så tal med jeres rejserådgiver. Alt kan skræddersys efter jeres ønsker.